Læsetid: 7 min.

Døgnets nyheder

20. oktober 1997

Karen Jespersen vil spærre unge inde
*Socialminister Karen Jes-persen er parat til at give kommunerne nye midler i kampen mod bandevolden. Til DR's TV-Avisen sagde ministeren, at hun vil give kommunerne adgang til at sende unge kriminelle til lukkede institutioner.
Karen Jespersen vil bede kommunerne lave en ønskeseddel over de midler, de har brug i kampen mod bandevolden, sagde hun til TV-Avisen. Hun vil derefter vurdere, om der er behov for flere pladser på de lukkede institutioner.
Bliver ændringen en realitet, vil den være rettet mod de 15-18-årige, mens bandemedlemmer under 15 fortsat ikke kan sendes på lukkede institutioner.

Let familiesammenføring - for danskere
*Det skal være lettere for danske statsborgere end for udlændinge at få tilladelse til at få en ægtefælle eller samlever fra udlandet til Danmark, skrev Politiken søndag.
Indenrigsminister Birte Weiss (S) vil prøve at skaffe politisk flertal for en lovændring, så danske statsborgere generelt ikke skal leve op til de nuværende skrappe forhåndskrav om, at man kan forsørge den ægtefælle eller samlever, der ønsker at flytte til Danmark.
"Jeg arbejder med en tanke om, at det, at man er dansk statsborger, i sig selv kunne være et stærkt indicium for, at man skulle have ret til familiesammenføring", som Birte Weiss udtrykker det.
Med sit forslag vil indenrigsministeren imødegå en del af kritikken af de nuværende forsørger-regler fra 1992. Regler, der betyder, at hvis den herboende ikke tjener godt 13.000 kr. om måneden, får han eller hun ofte nej til familiesammenføring.
Det krav har gjort det umuligt for mange danskere at få deres parforholds-partnere til landet. I stedet har danske myndigheder henvist parrene til at slå sig ned i den udenlandske partners hjemland. Den praksis erkender Birte Weiss kan virke "dybt krænkende" for danskere.

26-årig i varetægt ovenpå Århus-uro
*En 26-årig palæstinenser, som politiet mener er en af de helt centrale kræfter bag fredagens gadekampe i Århus, blev søndag aften varetægtsfængslet under et grundlovsforhold i Århus.
Han er blandt andet sigtet at starte urolighederne og for at have tilskønnet andre til drab og vold. Den 26-årig er varetægtsfængslet indtil 11. november - heraf i isolation indtil 31. oktober.
Den 26-årige palæstinenser nægter sig skyldig og har forklaret, at han var i Århus i et andet ærinde og kun ville kigge forbi landsretten, hvor urolighedrne startede. Ifølge den 26-åriges forsvarer, Jørgen Krøllner, forklarede palæstinenseren under grundlovsforhøret, at han stik imod politiets opfattelse forsøgte at forhindre sine landsmænd i at gribe til våben.
I løbet af søndagen understregede politiet, at man arbejder ud fra den teori, at det var en person blandt Lawal-sympatisørerne - og altså ikke blandt palæstinenserne -der startede fredagens gadekampe i Århus.
Sideløbende blev to unge indvandrere fra Odense varetægtsfængslet indtil 13. november for at have fremsat mordtrusler på TV.
De to palæstinensere optrådte fredag i TV 2 Nyhederne med sorte hætter og truede med at myrde venner til den dræbte bokser Racheed Lawal.

Israels præsident frygter politisk uro
*Israels præsident, Ezer Weizman, har udsat et besøg i Kina planlagt til december, fordi han frygter at politiske problemer og manglende bevægelse i fredsprocessen kan vælte ministerpræsident Benjamin Netanyahus regering, skrev avisen Haaretz søndag.
Avisen citerer videre kilder tæt på Weizman for at sige, at præsidenten også bliver i Israel for at sikre sit genvalg i februar. Ifølge israelske medier ser Netanyahu nemlig helst, at Weizman ikke fortsætter på posten, fordi præsidenten gentagne gange har kritiseret regeringen Netanyahus håndtering af fredsprocesen.
Haaretz' kilder siger, at Weizman er "overbevist" om, at regeringens budgetforslag, kontroversielle lovforslag på det religiøse område og fredsprocessen vil føre Netanyahu ind i alvorlige politiske problemer.
"I november, december og januar kan vi forvente ændringer, og derfor har præsidenten udskudt sin rejse til Kina," sagde Weizmans nærmeste rådgiver Arieh Shummer til Haaretz.

Bilbombe i Tyrkiet dræber to
*To mennesker blev dræbt og 19 andre kvæstet, da en bilbombe søndag eksploderede i byen Yuksekova i det sydøstlige Tyrkiet, oplyste myndighederne.
Bomben var placeret i en bil, der var parkeret mellem politistationen og postkontoret i byen, der ligger tæt ved grænsen til Iran.
En forbipasserende blev dræbt øjeblikkeligt, da bomben eksploderede, og en anden døde senere af sine kvæstelser på hospitalet.
Myndighederne gav det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK) skylden for bombesprængningen.
Flere end 27.000 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med den nu 13 år lange blodige konflikt mellem de tyrkiske sikkerhedsstyrker og PKK, der fører en væbnet kamp for selvstyre i Tyrkiets sydøstlige del.

Turister opfordres til at undgå Colombo
*Tre store europæiske lande opfordrer deres borgere til at "tilbringe så lidt tid som muligt" i Sri Lankas hovedstad Colombo efter et bombeattentat onsdag, hvor 18 mennesker omkom.
"Men vi kan anbefale strandene, de antikke byer og andre seværdigheder, der ikke er berørt af den etniske konflikt," siger den tyske diplomat Andreas Berg til avisen Sunday Times. Lignende udtalelser kommer fra franske og britiske diplomater på Sri Lanka.
Alle tre lande siger, at turister roligt kan komme til Sri Lanka, men bør forlade Colombo så hurtigt som muligt. Turistmyndighederne på Sri Lanka oplyste søndag, at man håber, at kun 10 pct. af de bestilte rejser til Sri Lanka aflyses på grund af den genopblussede politiske vold.
Artikel side 5

EU øger klimapres mod USA og Japan
*EU har forud for de kommende to ugers klimaforhandlinger i Bonn øget presset på verdensøkonomiske sværvægtere som USA og Japan for at bidrage seriøst til en global klimaaftale.
Embedsmænd fra over 150 lande mødes mandag i den tyske regeringsby for at udkæmpe de sidste slagsmål om CO2-udledninger, procenter, decimaler og årstal inden FNs afgørende klimatopmøde i Kyoto i Japan den 1.-10. december.
Så sent som i torsdags gav EU's miljøministre hinanden håndslag på fællesskabets strategi. EU-landene bekræfter, at de i 2010 samlet vil nedskære deres udledning af CO2 og andre drivhusgasser med 15 pct. i forhold til 1990-niveauet, og de 15 EU-medlemmer vil stå sammen i den hede klimadebat.
Kravet om 15 pct. stiller EU også til de andre industrilande, som vånder sig. Og der er næppe tvivl om, at såvel USA som Japan vil forsøge at splitte EU-landenes stærke front for at undgå, hvad de betragter som alt for ambitiøse reduktionsmål.
Artikel side 4

Røde Khmerer rede til at udlevere Pol Pot
*Den cambodjanske oprørsbevægelse De Røde Khmerer er parat til at udlevere deres tidligere leder Pol Pot til international retsforfølgelse. Det kan dog kun ske på den betingelse, at også Cambodjas reelle leder, andenministerpræsident Hun Sen, stilles for en international domstol, meddelte De Røde Khmerers radio i weekenden.
De Røde Khmerer var under Pol Pots ledelse ansvarlig for mindst en million menneskers død i årene fra 1975-79, hvor oprørsbevægelsen havde magten i landet. Pol Pots rædselsregime blev fordrevet af en vietnamesisk støttet regering, der senere indsatte Hun Sen som Cambodjas leder.

Venstre vil erstatte CO2-afgiften
*Venstre vil have fjernet erhvervslivets CO2-afgift og de tilhørende tilbageføringsordninger. I stedet skal regeringen pålægges at gå ind i den såkaldte joint implementation - fælles gennemførelse - dvs. projekter, der ved investeringer i energibesparelser begrænser CO2-udslippet i lande, hvor det kan gøres billigere end i Danmark.
Det fremgår af et forslag til folketingsbeslutning, som Venstre har fremlagt, og som har støtte fra den borgerlige side i folketingssalen. Forslaget vil gavne miljøet, mener Venstre.
På spørgsmålet om, hvorvidt en dansk afskaffelse af CO2-afgiften ikke er et dårligt signal at sende forud for FNs klimatopmøde i Japan i december og de kommende to ugers klimaforhandlinger i Bonn, siger han:
"Jeg tror, det er omvendt. Vi har netop i Folketingets miljøudvalg været i Østeuropa og dér set masser af steder, hvor der burde laves projekter med joint implementation. Vi kan ikke forstå, at Socialdemokratiet og de radikale går imod tanken. Det kan ikke være af hensyn til miljøet".

Amnesty: Ingen fremskridt i Burma
*Burmas militær-junta har vist "kynisk foragt" for alle opfordringer om at forbedre menneskerettighederne i landet - og mindst 1200 politiske fanger sidder fortsat fængslet, oplyser Amnesty International (AI) i en rapport, der offentliggøres i dag.
Det regerende Råd for Genoprettelsen af Lov og Orden (SLORC) - som militærjuntaen kalder sig selv - fortsætter med at arrestere politiske modstandere og foretage masseforflyttelser af etniske minoriteter, der tvinger titusinder til at flygte til nabolandene.
Amnesty opfordrer verdenssamfundet til at øge presset på juntaen, og FN til at vedtage en resolution, der kræver alle politiske fanger løsladt.
"Det har aldrig været mere vigtigt at opretholde og øge presset, specielt nu hvor Burma (Myanmar) har øget sin kontakt til omverdenen gennem medlemskab af Sammenslutningen af Sydøstsiatiske Nationer (ASEAN)," skriver Amnesty.
Organisationen slår fast, at der ikke er sket nogen form for fremskridt i Burma, siden landet blev medlem af
ASEAN i juli.

Kritisk præsidentvalg i Montenegro
*Vælgerne i den lille jugoslaviske republik Montenegro gik søndag til stemmeurnerne for at vælge en præsident - og på længere sigt måske også afgøre forholdet til landets store og magtfulde nabo, Serbien.
På trods af de store konsekvenser, valget af præsidenten kan få, har valgkampen mellem de to kandidater, den afgående præsident Momir Bulatovic og ministerpræsident Milo Djukanovic, i højere grad været præget af politisk mudderkastning og beskyldninger om kriminelle aktiviteter end af egentlig politisk debat.
Alligevel sagde valgmyndighederne i Montenegro søndag eftermiddag, at det så ud til, at valgdeltagelsen blandt de 470.000 vælgere søndag så ud til at blive større end i første valgrunde for to uger siden. I første runde fik Bulatovic 47,5 procent af stemmerne mod Djukanovics 46,7 procent, mens det krævede 50 pct. at blive valgt i første omgang.
Både Momir Bulatovic og Milo Djukanovic er medlemmer af det regerende Demokratiske Socialistparti (de tidligere kommunister), men her hører ligheden også op. Bulatovic leder en konservativ fløj i partiet, der er meget tro mod Serbiens leder, Slobodan Milosevic, og anerkender Serbiens rolle som "storebroderen" i den jugoslaviske føderation af Serbien og Montenegro.
Djukanovic er meget kritisk over for Serbien, som han mener tramper montenegrinske interesser under fode. Derfor har han krævet mere selvbestemmelse til Montenegro inden for føderationen, mens hans politiske modstandere beskylder ham for at søge at løsrive Montenegro fra Serbien.

Redigeret af Henrik Brun og Jens Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu