Sammenbrud i medieforhandlingerne løser den fjerde radiokanals skæbne fra TV 2 - Radio 2 opruster nyhedsstoffet
Socialdemokratiet var parate til helt eller delvis at privatisere TV 2, hvis de borgerlige partier bag medieforliget fra maj sidste år til gengæld ville overlade den fjerde radiokanal til Danmarks Radio.
Aftalen skulle ifølge socialdemokratiets mediepolitiske ordfører Søren Hansen have fjernet efterslæbet fra medieforliget "i et hug", men ved gårsdagens møde mellem kulturminister Ebbe Lundgaard og de mediepolitiske ordførere fra partierne bag medieforliget faldt studehandlen definitivt til jorden.
"De borgerlige var interesseret i en eller anden form for privatisering, og vi til venstre var interesseret i at få den fjerde radiokanal placeret på Danmarks Radio," siger Søren Hansen til Information, "hvis man kunne finde en afbalanceret løsning, med en eller anden grad af privatisering for TV 2, så kunne det måske løfte synspunktet om at placere P4 på DR. Men der blev altså intet skind af de bukser."
Gårsdagens sammenbrud i forhandlingerne om TV 2's privatisering, der forudsatte enighed blandt alle medieforligets parter, betyder, at privatiseringsplanerne er skrinlagt inden for rækkevidden af det nuværende medieforlig og tidligst vil blive genoptaget i 2001.
"Det er meget glædeligt, at TV 2 undgik den privatisering, som alvorligt ville have svækket TV 2's muligheder som public service-station og dermed svækket udbuddet af dansk kvalitetsfjernsyn," sagde TV 2's direktør Jørgen Flindt Petersen i går til Ritzaus Bureau.
Afklaring sat i bero
De 15 bejlere til sendetilladelsen på den fjerde, landsdækkende radiokanal må efter gårsdagens sammenbrud vente til foråret med en afklaring, der kun vil omfatte en midlertidig forsøgsordning frem til medieforligets udløb. Det er tvivlsomt, om medieforligets parter vil kunne nå til enighed om en forsøgsordning.
V, K og Z har låst sig fast på kravet om et monopolbrud på landsdækkende radio, hvor både SF, S ønsker den fjerde radiokanal på DR's hænder. Hvis der ikke findes en løsning til foråret, vil kanalen komme til at stå tom, når DR er færdig med sit digitale prøveforløb, der lægger beslag på kanalen til udløbet af 98.
"Jeg er glad for, at spørgsmålet om TV 2's fremtid er koblet af afgørelsen om den fjerde radiokanal," siger Glenn Lau Rentius, adm. direktør for den kommercielle station Radio 2, der netop har udvidet sin nyhedsflade bl. a. for at markere sig som en seriøs konkurrent til DR, "jeg tror, det vil blive svært at forklare befolkningen, hvorfor man ikke skal have et monopolbrud på landsdækkende radio. Der bør sikres reel valgfrihed og alsidighed på radio, og det gøre kun ved at lade andre komme til end DR."
Søren Hansen spænder alsidighedsargumentet for det modsatte synspunkt: "Jeg er ikke forlovet med Danmarks Radio, og vi skal hverken lovgive for Kvægtorvet, Gyngemosen eller regionerne, men vi skal lovgive for lytterne. Hvis en fjerde radiokanal lægges ved siden af tre andre, så bliver det automatisk en fjerde slags. Hvis man lægger kanalen et andet sted, f. eks. Radio 2, så bliver det en gentagelse af noget, der allerede findes, et miskmask af DR's programmer og det, lokalradioerne eller regionalstationerne præsenterer," siger Søren Hansen.
SF's mediepolitiske ordfører Aage Frandsen er enig: "Det, DR tilbyder, er at tilgodese en mindre gruppes interesser for f. eks. klassisk musik, jazz etc, og desuden tilgodeser man regionalradioernes interesser. Det sidste kunne andre af ansøgerne måske også tilgodese, mens ingen af de kommercielle ansøgere tilgodeser de små gruppers interesser. En station som Radio 2 ville ikke dække bredden, men blot give mere af det samme," siger Aage Frandsen.
Jørgen Flindt Petersen beklagede i går, at radiomonopolet ikke blev brudt i denne omgang. Flindt Petersens
TV 2 ejer sammen med Røde Kors og Tele Danmark Radio 2, desuden har TV 2 ansøgt om den fjerde radiokanal i et koncept baseret på de regionale tv-stationer.
De otte partier bag medieforliget genoptager forhandlingerne om den fjerde radiokanal i slutningen af februar næste år.
