Læsetid: 4 min.

Dyb kinesisk mistillid til Japan

3. oktober 1997

Ny meningsmåling afslører store meningsforskelle mellem japanere og kinesere i synet på hinanden, og flertal af kineserne er bange for Japan

Tokyo
25 år efter, at de diplomatiske forbindelser mellem Japan og Kina blev normaliseret, fordi Japan formelt anerkendte, at Taiwan er en del af Kina, er der fortsat dyb mistillid og store forskelle i de to landes befolkningers syn på hinanden.
Japans seneste forsvarsaftale med USA bekymrer kineserne, bl.a. fordi det er uklart, om den også omfatter Taiwan-strædet.
En ny meningsmåling offentliggjort af avisen Asahi Shimbun viser, at 86 procent af de adspurgte kinesere mener, at Japan ikke har gjort tilstrækkeligt for at korrigere tidligere tiders fejltagelser.
Japans militære ekspansionisme, senest under Anden Verdenskrig, er ikke glemt blandt borgerne i den fremvoksende økonomiske og militære supermagt, Kina. De vil have en alvorlig ment undskyldning eller finansiel kompensation, før de kan tilgive.

Tænker på invasion
"Invasion" er det første ord, 29 procent af kineserne tænker på, når de tænker på Japan, og knap halvdelen af kineserne mener, at regeringen i Beijing bør hindre japanske virksomheders investeringer i Kina.
De er overbeviste om, at japanske virksomheder kun investerer for at "dominere Kina" og "af hensyn til deres egen profit".
Et stort flertal af japanerne mener, at Japan ikke skal føle sig bundet af fortiden, men at der bør gøres en ekstra indsats for at styrke det japansk-kinesiske samarbejde.
Trods den seneste debat om forsvarsaftalen med USA har Japans ministerpræsident, Ryutaro Hashimoto, selv lagt stor vægt på at styrke det økonomiske og politiske samarbejde med Kina.

Økonomisk integration
Japan har store interesser i Kina. Næst efter USA er Kina det land i verden, som japanske virksomheder eksporterer mest til, og i de kommende år vil den kinesiske andel vokse kraftigt.
Kina er også det land, som Japan absolut bruger flest bistandsmidler på (cirka 10 milliarder danske kroner). Af den samlede bistand, der gives til de asiatiske udviklingslande, står Japan bag mere end halvdelen af støtten.
Der er mange tegn på, at den gensidige økonomiske afhængighed mellem de to lande er blevet stærkere i de seneste år - for eksempel er over halvdelen af japanernes tøj fremstillet af kinesiske hænder.
Kina har store økonomiske interesser, der kan sættes over styr i tilfælde af åbne militære konflikter med naboerne.

Forskellig udvikling
Udenrigshandel står nu bag mere end en fjerdedel af Kinas bruttonationalprodukt, og det står i skarp kontrast til økonomiske stormagter som Japan, USA og Den Europæiske Union, der alle - først og fremmest - er hjemmemarkedsøkonomier med relativ lille udenrigshandel.
Som naboer er Japan og Kina inde i en meget forskelligartet udvikling, der i begyndelsen af næste århundrede drastisk vil forskubbe styrkeforholdet mellem de to.
Japan har i en årrække haft lave vækstrater på maksimalt to procent. Men opsvinget lader vente på sig. Økonomien er præget af negativ vækst, og de seneste kvartalstal har givet anledning til en vis pessimisme i Japan - målt på årsbasis vil landet opleve en økonomisk tilbagegang på elleve procent.

Levestandard
En trediedel af de adspurgte japanerne i Asahi Shimbun's meningsmåling siger, at deres levestandard er forringet i forhold til for fem år siden, halvdelen af befolkningen føler ingen forbedring, og det er kun 18 procent af japanerne, der har oplevet økonomisk fremgang i den periode.
Det står i skærende kontrast til kineserne, hvor ikke mindre end 84 procent svarer, at deres levestandard er blevet bedre - ikke mærkeligt i et land, der i den periode oplevede årlige vækstrater på 10-13 procent.
Der er lige så mange kineserne, der tror på endnu bedre tider i de næste fem år. Det vil de sikkert også få. Ikke mindre end 70 procent af kineserne ønsker at arbejde hårdere for at få flere penge, men det samme er kun tilfældet for en trediedel af japanerne.

Mistillid til politikere
I Japan vil mange have mere fritid, andre vil opprioritere sundhed, velfærd og miljøhensyn.
Det er et klassisk mønster for udviklede velstandssamfund, hvor materiel mæthed får borgerne til at se sig om efter andre kvaliteter i livet.
Men demokratiet har det skidt og mistilliden mellem borgere og politikere er tårnhøj i Japan.
Uanset alder, køn og politisk tilhørsforhold svarer 86 procent af de japanske vælgere, at deres egne synspunkter slet ikke eller ikke særlig godt afspejles af politikerne i partierne.

Korruptionen til fælles
Det er dog ikke et enestående japansk fænomen. Faktisk ligner japanerne på dette punkt kineserne mere end de måske forestiller sig.
I det kommunistisk styrede Kina siger to trediedele af de adspurgte, at politikerne dårligt eller slet ikke repræsenterer borgernes synspunkter.
De unge kinesere mener, at korruption er det mest påtrængende politiske problem i Kina, og 20 procent af dem har topprioriteret indsatsen mod korruption.
Også i Japan er den politiske klasses korruption og accept af økonomisk bestikkelse et af tidens store samtaleemner.
Senest er en tidligere minister, Kishiro Nakemura, idømt 18 måneders fængsel for at have modtaget 10 millioner yen i bestikkelse fra et entrepenørfirma. Han har appelleret dommen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu