Læsetid: 2 min.

Ellemann: EU skal ikke have fribillet

17. oktober 1997

Det euro-amerikan-ske forhold vil lide skade, med mindre EU lever op til sine forpligtelser, sagde Uffe Ellemann-Jensen i Harvard-tale

CAMBRIDGE
Den Europæiske Union skal leve op til sit ansvar og bære de nødvendige byrder i forbindelse med den sikkerhedspolitiske og økonomiske integration af de nye demokratier fra Østeuropa og Baltikum i en kommende europæisk orden. Ellers vil det nære forhold mellem USA og Europa lide skade i fremtiden.
Det fremhævede Venstres formand Uffe Ellemann-Jensen i den årlige prestigebetonede Paul-Henri Spaak forelæsning på Harvard University igår. Titlen på den forhenværende udenrigsministers tale var 'Et nyt Europa - Hvordan vi overvinder 40 års deling.'

Ikke plads til fribillet
Som sædvanlig veg Elle-mann-Jensen udenom diplomatisk jargon og gik lige til sagen. "Lad os se kendsgerningerne i øjnene," sagde han. "Vi europæere kan ikke løse vores problemer uden USA. Men vi ved godt, at USA samtidig har behov for aflastning på grund af sit globale ansvar og at amerikanerne aldrig vil kunne acceptere en situation, hvor det ser ud som om europæerne kører på fribillet."
Så der skal køres et parallelt løb. På den ene side må USA og EU dele ansvar og byrder under udvidelsen af NATO med østlandene og Baltikum. På den anden side er det EU's opgave at samle alle europæiske nationer under samme tag - også de nye, som uvægerligt vil opstå i de næste ti år.
"Jeg er overbevist om, at det vil blive langt lettere at opnå den nødvendige politiske opbakning i USA til NATO-udvidelsen, hvis Europa på samme tid udviser vilje såvel som evne til at løse vores del af den fælles opgave," understregede Venstres formand overfor sit akademiske publikum.
Med denne udtalelse rammer Ellemann-Jensen en pæl ind i den debat, som netop i disse dage er startet i Senatet om udvidelsen af NATO med Polen, Tjekkiet og Ungarn. Skeptiske senatorer har bedt Clinton-regeringen om en redegørelse for byrdefordelingen mellem USA og de europæiske NATO-medlemmer. Det antyder, at økonomi vil spille en væsentlig rolle, når Senatet i begyndelsen af 1998 skal stemme om at ratificere traktatændringen.
Modstandere af NATO-udvidelsen i USA har ofte påpeget, at en indlemmelse af østeuropæiske lande i EU på et tidligere tidspunkt end planlagt ville have stabiliseret den økonomiske situation og understøttet demokratiet. Argumenter, der er blevet fremført af tilhængerne som begrundelse for NATO-udvidelsen.

Velkendt EU-syn
I sin 45-minutter lange fo-relæsning argumenterede Ellemann-Jensen for sit velkendte synspunkt, at kun yderligere integration i EU indenfor de eksisterende strukturelle rammer vil kunne løse de problemer, som vil opstå i forbindelse med indlemmelsen af 10-15 flere lande i unionen. Han nævnte ikke én eneste gang debatten i Europa om ØMU - noget, der følges tæt i USA.
I stedet fremhævede han, at den europæiske integration altid har været et politisk projekt, et middel til at bevare og styrke fred og frihed i Europa. Netop derfor er det så magtpåliggende, at EU åbner sine porte for nye medlemslande.
Især de baltiske landes skrøbelige situation i det nye Europa blev nævnt af Ellemann-Jensen. Han advarede mod at give Moskva et fejlagtigt indtryk af NATO's sikkerhedspolitiske engagement i Baltikum og udtrykte håb om, at Letland og Litauen - udover Estland - vil blive inviteret til EU's optagelsesforhandlinger i januar 1998.
"Udvidelsen af EU vil selvfølgelig blive dyr, men vi bør anskue det som en investering i fremtiden."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu