Læsetid: 2 min.

Endnu en kikset thriller

8. oktober 1997

Nye veje i opgøret med de slappe 68'er-forældre

Ny bog
Det var en tid lang god latin på bjerget, at det var krimien og thrilleren, der primært tegnede romanens fremtidige udviklingsmuligheder, men den tid er vist for længst forbi. Genren er efterhånden ved at gå til i forsøgene på samfundsrelevans og etikdiskussion.
Vibeke Marx nye roman er ingen undtagelse. Den er fuld af gode intentioner, men anstrengelserne lykkes ikke rigtigt. Den savner troværdighed i detaljerne og brækker over på midten i lutter iver efter at få sit politiske budskab igennem.
Åbningen er ellers overraskende nok. Provinsidyllen krakelerer for alvor i det meget forstående pædagog- og socialrådgiverhjem, da datteren Charlotte, en ung lovende gymnasielev pludselig forsvinder sporløst.
Moderen er sikker på, at hun har talt med datteren, da denne kom hjem lidt blodig og lettere forslået efter en tur i byen og et brutalt møde med en punkerpige. Politiet tvivler. Måske har datteren overhovedet ikke været hjemme den pågældende nat.
Tvivlen griber også læseren, og så længe fungerer romanen i kraft af en elementær spænding.

Kollektive fjendebilleder
Forældrene, der er mere end almindeligt ja nærmest anstrengt progressive, har alle de rigtige meninger og er parat til at omsætte dem i praksis, retter i al deres behjertede velmenenhed blikket mod de politiske modstandere i lillebysamfundet.
Politiet undersøger kun modstræbende dette spor, men uden resultat.
Moderen bliver efterhånden tiltagende paranoid, bevæger sig på sammenbruddets rand, og er kun lige ved at komme til hægterne, da gåden får sin foreløbige løsning, da man finder datterens forbrændte lig i København efter nogle voldsomme uroligheder i det autonome miljø.
Men moderen giver ikke op, og da plottet til sidst lige skal have en ekstra drejning falder fortællingen helt fra hinanden, opløses i science-fiction-agtige politiske utroværdigheder. En række forskellige mere eller mindre mystiske politiske organisationer begynder at dukke op.
Thrillerens spændingseffekter går til sidst helt fløjten, da romanen slår om og bliver en rendyrket politisk moraliserende manuduktion. Datterens forsvinden er moment i et politisk opgør med forældrenes slatne 68'er-ideologi og vattede politiske engagement. At blive opdraget i den slags bovlamme humanistiske miljøer må nødvendigvis føre til kravet om en helt anderledes disciplineret fascistoid politisk praksis. Det kollektive fjendebillede af forestillingen om den generation kan efterhånden bruges til og legitimere snart sagt hvad som helst. Man sidder efter endt læsning næsten og savner en grundig gang ideologikritik af den mere sobre slags.

*Vibeke Marx: Ingen fortrydelsesret, 136 s. kr. 228, Lindhardt & Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu