Læsetid: 4 min.

Enhedslisten satser på kommunal succes

6. oktober 1997

Indvandrer- og flygtningepolitikken var i centrum på Enhedslistens årsmøde

Der er økologiske pilsnere i baren, når Enhedslisten holder landsmøde. Man møder de berømte, piercede bestyrelsesmedlemmer, der er folk med blåt hår og hanekam, og på bordene uden for mødelokalerne er der indkaldelser til møder om Che Guevaras betydning.
Men Enhedslisten vil gerne ind i kommnalbestyrelserne ved det kommende kommunevalg, og derfor var sigtet for landsmødet i weekenden nok så meget det mere konkrete og nære lokale arbejde i kommunerne, som det var de store angreb på samfundet.
Ved sidste kommunalvalg fik Enhedslisten 10 medlemmer valgt ind i byrådene. Alle i de store byer.
For fire år siden lykkedes det Enhedslisten at stille op i 21 kommuner. I november i år vil listen være på plads på listerne i 36 kommuner, og i alle amter. Halvdelen af alle borgere har nu muligheden for at lade blyanten standse ved liste Ø.
Samtidig har Enhedslisten 50 procent flere medlemmer end for fire år siden. Dengang havde de godt tusinde. I dag har listen 1479 betalende deltagere.
Et landsresultat på niveau med det seneste folketingsvalg, vil fordoble antallet af Enhedsliste-kommunalrødder, så ialt tyve får chancen for en kommunal karriere.
Enhedslisten vil gerne gøre valget til et trafikvalg, og vil forsøge at overbevise vælgerne om, at liste Ø er dem, der bedst kan skaffe bedre forhold for S-tog og busser.
Det var med dét budskab for øje, at Enhedslistens delegerede lørdag formiddag forlod Rødovre Gymnasium til fordel for Rødovre S-togsstation.
Hér delte medlemmerne klippekorts-formede løbesedler ud, og agiterede for den nedsættelse af satserne i den kollektive trafik, som listen fik som kompensation for et kompromis på Christiansborg tidligere på året.

Hed debat
Imidlertid var det ikke kommunalvalget, der fik de hedeste følelser frem hos Enhedslistens delegerede. Det var debatten om flygtninge og indvandrere. I Vissenbjerg på Fyn holdt Dansk Folkeparti landsmøde i weekenden, og udsendte en strøm af paroler vendt imod flygtningepolitikken herhjemme.
Enhedslisten tager voldsom afstand fra Dansk Folkeparti. "Dansk Folkeparti står for en indstængt, konservativ nationalisme med flaget i centrum og det hele. Og nu har Folkepartiet og Fremskridtspartiet så indledt en konkurrence om, hvem der kan være mest rabiat", siger Søren Søndergaard.
"Det er en klassisk, reaktionær strømning, som Folkepartiet står for", siger Jette Gottlieb.
Søndergaard høstede Enhedslistens landsmødes varmeste bifald for en brandtale imod fremmedhetz. Og med flere delegerede født uden for Danmark end ved noget andet partis landsmøde, er der ingen tvivl om, at Enhedslisten står som den varmeste fortaler for udlændingenes forhold i Danmark.
Mussa Sheik, født i Somalia for 25 år siden og nu Enhedslistekandidat i Ballerup kommune og Københavns Amt, lovede, at endnu flere somaliere snart ville blive politisk aktive. Samtidig mente Sheik, at indvandrere og flygtninge hidtil havde holdt sig for langt tilbage i debatten.

Intet finanslovsforlig
På den mere landspolitiske front fastslog Enhedslisten i weekenden, at det næppe bliver med stemmer fra liste Ø at regeringen gennemfører indgreb i økonomien.
"Det længste vi vil kunne strække os, er til at undlade at stemme for finansloven. Jeg tror ikke, at vi stemmer ja", siger Frank Aaen, der er finansordfører for listen.
Aaen pegede i sin tale på landsmødet på, at det var de rige, der skulle betale prisen for et indgreb. Enhedslisten har blikket rettet mod det skrå skatteloft og den afskaffede formueskat.
Helst ville Enhedslisten vende det om og genindføre formueskatten og afskaffe skatteloftet. Desuden ville Frank Aaen gerne have beskattet reklamer på både TV og i aviser.

Jobbanken
Hvis Enhedslisten skal deltage i et forlig med regeringen om et indgreb, har partiet en indkøbsliste parat.Øverst på dén står der Jobbank.
En jobbank går ud på, at en virksomhed eller en kommune kan få udbetalt en portion dagpenge mod til gengæld at fuldtidsansætte en arbejdsløs. De arbejdsløse kan for eksempel beskæftiges inden for hjemmehjælp eller miljøopretning.
Ifølge Enhedslistens beregninger vil modellen stort set være gratis for både stat og kommune. Men til gengæld vil der blive udført mere omsorgsarbejde, som i dag ikke bliver gjort, og flere mennesker vil komme i rigtig beskæftigelse.
Årets landsmøde startede med at fastsætte næste landsmøde. Det bliver i marts måned, og fremover skal alle landsmøder holdes i det tidlige forår.

Intet oprør i baglandet
Dermed blev opstillingen af nye kandidater til folketinget også udskudt til marts. Enhedslisten har urafstemning blandt medlemmerne om, hvem, der skal have de ti kandidaturer, der risikerer at give valg til folketinget. Efter urafstemningen skal landsmødet drøfte listen og sørge for, at den indeholder den rette fordeling af unge og gamle og mænd og kvinder.
Selvom baglandet ikke var oprørske i forhold til folketingsgruppen - tværtimod -- så betyder dog den udsatte liste-behandling, at et nyvalg til folketinget i januar måned vil bringe de samme Enhedsliste-folk i Folketinget, som sidder der i dag.
Enhedslisten er en fusion af Socialistisk Arbejder Parti, SAP, kommunisterne fra DKP og Venstresocialisterne. Selv om partiet efterhånden er vokset sammen over de gamle skel, er Enhedslisten stadig præget af sin tregrenede fortid.
En tredjedel af Enhedslistens medlemmer er stadigvæk medlemmer i et af de tre "moderpartier".

Aktivist fra Ribus
For eksempel Torben Agersnap, der stiller op til amtsrådsvalget i Ribe Amt for Enhedslisten. Han har et medlemsskab af SAP ved siden af sit medlemsskab af Enhedslisten.
"Det er måske romantisk at tro på en revolution. Men kapitalismen har kun et formål, og det er profit. Det er arbejderklassen der skaber værdierne, mens penge kun skaber penge. Målet må være at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne. For dem der skaber værdierne får ikke den merværdi udbetalt i dag. Det er kun ejerne", siger Agersnap.
Han var aktiv i RiBus-konflikten, og fortæller at netop RiBus gav Enhedslisten vind i sejlene. Før konflikten var der fem medlemmer i Esbjerg. Nu er der godt 40.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her