Læsetid: 3 min.

EU-udvidelse starter til marts

27. oktober 1997

Statsminister Poul Nyrup Rasmussens strategi for et ja ved næste EU-folkeafstemning får hjælp af, at EU starter udvidelsen før valgdagen

Bruxelles
I marts måned næste år vil de første lande fra Central- og Østeuropa blive indkaldt til møder i Bruxelles, for at diskutere de konkrete betingelser for deres optagelse i Den Europæiske Union. De nuværende 15 EU-landes arbejde med at forberede den kommende udvidelse af Unionen er nu nået så langt, at Storbritannien, som overtager EU's formandskab den 1. januar, har meddelt de øvrige lande, at hvis alting forløber planmæssigt, så vil de egentlige udvidelsesforhandlinger begynde i marts måned næste år.
For statsminister Poul Nyrup Rasmussen er der tale om et meget vigtigt signal. Udvidelsen af EU-samarbejdet er et af den danske regerings hovedargumenter for, hvorfor danskerne skal stemme ja til EU's nye Amsterdam-traktat ved folkeafstemningen den 28. maj. Da Folketinget i sidste uge havde en første debat om Amsterdam-traktaten pegede flere af nej-partierne på, at der efter deres opfattelse ikke er nogen sammenhæng mellem Amsterdam traktaten og udvidelsen af EU. Men det afvises af ja-partierne, som argumenterer med, at udvidelsesforhandlingerne vil blive stoppet igen, hvis det viser sig, at et flertal sætter kryds ved nej ved folkeafstemningen i maj.
Udenrigsministrene fra de 15 EU-lande mødtes i weekenden i den lille luxembourgske kurby Mondorf-les-Bains for at diskutere den kommende udvidelse af Unionen.
Hovedemnet i diskussionerne handlede om, hvordan EU skal håndtere den situation, at det ikke er alle ansøgerlandene, som er lige langt fremme i deres forberedelser på EU-medlemskabet.
Europa-Kommissionen foreslog allerede i juli, at EU vælger den model, at der fra starten kun indledes optagelsesforhandlinger med seks lande. Cypern, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Estland. Den model har senere ført til voldsomme protester fra lande som Letland, Litauen og Rumænien, som også har søgt om EU-medlemskab.
Flere EU-lande med Danmark og Sverige i spidsen argumenterede igen i weekenden for, at alle lande, som har søgt om EU-medlemskab på samme tidspunkt, bør få mulighed for at starte forhandlingerne om deres medlemskab af Unionen. Men den tyske udenrigsminister Klaus Kinkel sagde efter mødet, at for øjeblikket er der flertal blandt EU-landene for, at en mindre gruppe lande udvælges. Det vil så kun blive denne gruppe, som inviteres til de første egentlige forhandlingsmøder i marts.

Store økonomiske bidrag
Udenrigsministrene diskuterede en række forskellige modeller for, hvordan man kan få de to forskellige holdninger til at forenes. En løsning ligger i, at EU giver store økonomiske bidrag til de lande, som ikke straks inviteres med ved forhandlingsbordet. Pengene skal bruges til at hjælpe landet med dets forberedelser til EU-medlemskab.
Når Danmark og Sverige står fast på, at alle lande bør indlede EU-forhandlinger på samme tidspunkt, er det især af hensyn til de tre baltiske lande. Letland og Litauen frygter, at deres udsigt til EU-medlemskab vil blive mindre klart, hvis de ikke fra første dag sikres en plads ved forhandlingsbordet i Bruxelles.
Udenrigsministermødet i weekenden viste, at der stadig er et flertal blandt EU-landene for at starte optagelsesforhandlingerne med en mindre gruppe af lande. Den situation førte allerede i sidste uge til et krav fra blandt andet socialdemokraten Ove Fich, som er formand for Folketingets Europaudvalg, om at Danmark skal gå i gang med at forberede en anden strategi for, hvordan Danmark i den situation kan hjælpe Letland og Litauen, sådan at disse lande ikke glemmes.
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen har dog frem til i dag nægtet offentligt at diskutere andre muligheder end den holdning, som Danmark i dag indtager med kravet om, at alle lande skal starte optagelsesforhandlingerne på samme tidspunkt.
EU-diplomater vurderede efter weekendens møde, at holdningerne i de forskellige EU-lande til den kommende EU-udvidelse er ved at blive blødt op. Der er stadig flere lande, som erkender, at det skaber problemer, hvis EU nøjes med at udvælge en mindre gruppe af lande, som fra marts måned kan indlede egentlige optagelsesforhandlinger. Der er altså en større forståelse for, at der under alle omstændigheder skal gøres noget for, at disse lande ikke føler sig holdt udenfor EU-samarbejdet.
Den endelige beslutning om, hvordan de kommende udvidelses-forhandlinger skal foregå, skal først træffes på EU-topmødet i Luxembourg i december.
For den danske statsminister vil der i forhold til folkeafstemningen være en symbolsk fordel ved, at de første udvidelsesforhandlinger indledes i marts, inden de danske vælgere skal tage stilling til Amsterdam traktaten. Men samtidig har især SF's formand Holger K. Nielsen argumenteret mod Amsterdam-traktaten med den begrundelse, at den er indrettet sådan, den tvinger EU-landene til at holde flere af ansøgerlandene ude af EU-samarbejdet, fordi det ikke i Amsterdam lykkedes for EU-landene at enes om, hvordan EU-institutionerne skal fungere i fremtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her