Læsetid: 3 min.

Europas bitter-søde sukkerpolitik

1. oktober 1997

Landbrugsordningerne i EU har hjulpet sukkerindustrien - deriblandt danske Danisco - til en god indtjening. Det er på bekostning af u-landene, siger nogle - Danisco er uenig

Danmark havde aldrig været et sukkerproducerende land, hvis ikke det var for EU's landbrugsordninger - det ville ikke kunne betale sig.
Sådan lyder en vurdering fra en embedsmand med forstand på sukkermarkedet. En anden vurdering er, at selv uden EU's landsbrugssystem ville Danmark kunne udkonkurrere andre EU-lande på sukkerområdet, fordi den danske produktion er langt mere effektiv.
Hvorom alting er, så er Danmark et sukkerproducerende land, endda i stor stil. Og virksomheden Danisco tjener gode penge på sukkeret. Det har EU's landbrugsordninger sin del af æren for. Men der er også en bagside af medaljen - og den kan ses hos de u-lande, der producerer sukker. Det mener u-landorganisationer og økonomer.
"Over hele verden tjener sukker-arbejdere rædselsfulde lønninger og lever usle liv. En stor del af årsagen til dette er EU's sukker-politik," lyder det i en videnskabelig rapport fra den engelske u-landsorganisation Catholic Institute for International Relations (CIIR).
Det kan man absolut ikke sige, mener Danisco koncerndirektør Mogens Granborg.
"Det betyder overhovedet ingenting for u-landene, at vi i EU producerer sukker, for vores eksport er helt uden betydning for verdenshandelen," siger Mogens Granborg til Information. Han mener derimod, at sukkermarkedsordninger som i EU måske kunne medføre, at både medarbejdere og miljø kunne få bedre vilkår.

Dobbelt pris i EU
Når Danisco - og alle andre sukkerproducenter i EU - sælger sukker i EU, er afregningsprisen det dobbelte af, hvad virksomheden kunne få på verdensmarkedet - EU-prisen er i år 5,50 kr. pr. kilo, hvorimod prisen på verdensmarkedet kun er ca. 2,15 kr. Det er et resultat af den fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), som EF i 1958 vedtog med Rom-traktatens underskrivelse.
Politikken blev indført for at sikre beskæftigelse i landbruget og levedygtighed i industrien, og målsætningen er nået; EU er blevet selvforsynende med sukker og sidder samtidig på ca. 15 pct. af verdensmarkedet.

Eu dumper sukker
Hvert år fastsætter EU sin egen sukkerpris og en kvote for EU-markedet til sine egne producenter. Det kvotesukker, der ikke kan afsættes i EU, skal eksporteres og afsættes på verdensmarkedet - til den lavere verdensmarkedspris. Denne eksport bliver imidlertid støttet af sukkerproducenterne selv. Den del af EU's produktion, der er udover kvoten, sælges til verdensmarkedspris. Og det er den handel, som er problemet, mener CIIR:
"Hvert år dumper EU millioner af ton støttet sukker på verdensmarkedet. Det trykker priserne med ødelæggende konsekvenser for u-landenes økonomier, for u-landsbønderne kan dermed ikke få en ordentlig pris for deres sukker."
Dén betragtning deler koncerndirektør Mogens Granborg absolut ikke.
"EU er ikke med til at dumpe markedet, det er vores eksport for lille til. Australiens indflydelse er derimod meget større."
"Lande som Australien og Brasilien, bliver ved at øge produktionen med billig arbejdskraft og konkurrerer derfor på grund af deres effektivitet meget mere med landene i deres egen verdensdel. Min konklusion er, at EU ikke har nogen indflydelse på verdensmarkedet," siger Granborg.

U-landene i klemme
EU's sukkerpolitik ligner resten af fællesskabets landbrugspolitik: høje priser til de europæiske landmænd for varerne og resten sælges på verdensmarkedet til lave priser.
Professor i økonomi på Landbohøjskolen, Søren Kjeldsen-Kragh, mener, at sukker-politikken er et illustrativt eksempel på, hvordan EU's landbrugspolitik kan påvirke vilkårene for u-landenes landmænd.
"Udover at andre lande ikke har mulighed for at komme ind på det europæiske marked som følge af toldmure, sker der yderligere det, at EU med sin dumping er med til at presse verdensmarkedsprisen," siger Kjeldsen-Kragh. "Jo mere selvforsynende vi er blevet, jo mere har vi presset de andre lande, deriblandt u-landene. Landbrugspolitikken er et skoleeksempel på hvorfor det er vigtigt at have et internationalt regelsæt, så landene kan disciplinere sig," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her