Læsetid: 2 min.

For få søger dansk statsborgerskab

24. oktober 1997

Reglerne for dobbelt statsborgerskab bør lempes, mener Morten Kærum, leder af Centret for Menneskerettigheder. Han ser det som et demokratisk problem, at så få søger dansk statsborgerskab

Reglerne for dobbelt statsborgerskab bør lempes. Det siger Morten Kærum, leder af Dansk Center for Menneskerettigheder.
Efter hans mening er problemet ikke, at for mange søger dansk statsborgerskab, men tværtimod, at for få gør det. Det hæmmer integrationsprocessen:
"Vi får større og større grupper, der ikke deltager i det demokratiske liv, fordi de er sat udenfor. Det gælder både i Danmark og i resten af Europa. Godt nok kan udenlandske statsborgere stemme til danske kommunalvalg efter at have opholdt sig i landet i tre år. Men de kan ikke stemme til Folketingsvalget og til folkeafstemninger. Der er også visse tjenestemandsstillinger, man ikke kan få, hvis man ikke er statsborger. Man kan ikke få bevilling som taxavognmand. En god sportsudøver kan ikke komme på landsholdet, og man kan heller ikke blive soldat," siger Morten Kærum.
Han er bekymret for, at det svækker demokratiet:
"Som alle andre samfund har vi jo brug for, at de folk, som har valgt at leve deres voksne arbejdsliv her i landet og lade deres børn gå i skole her, er solidariske med vores samfund, bliver en del af det og præger det ved at gå ind i en åben dialog med majoritetsdanskerne."
"Vi har på ingen måde brug for, at større grupper, som ikke føler et solidarisk tilhørsforhold. Tværtimod er det i det lange løb undergravende for det demokratiske samfund."
Morten Kærum er bekymret over, at grupperne af udenlandske statsborgere vokser over hele Europa:
"I Tyskland er det nærmest umuligt for udlændinge at få statsborgerskab. Dér hersker blods-kriteriet: man skal have tysk blod i årerne. Det betyder, at selv tredie- og fjerdegenerationsindvandrere ikke kan få statsborgerskab, med mindre, der er kommet en tysker i familien".
"I andre tilfælde - som for eksempel i Danmark - handler det om følelser: Indvandrerne har ikke lyst til at opgive deres tyrkiske eller pakistanske statsborgerskab. Og jeg synes, vi skulle prøve at finde ud af, hvordan vi får nogle flere til at søge statsborgerskab - for eksempel ved at lempe for reglerne for dobbelt statsborgerskab."
Det indebærer en grundlæggende accept af, at folk kan have en dobbelt solidaritet: Både i forhold til det land, de stammer fra, og til det land, hvor de har valgt at leve sit voksne liv:
"I Sverige har man undersøgt om flere første- og andengenerationsindvandrere ville søge svensk statsborgerskab, hvis de havde mulighed for at få dobbelt statsborgerskab. Og mellem 70 og 80 procent sagde: Ja, i så ville vi søge."
"Og det er lige det, vi har brug for. Vi har ikke brug for at finde ud af, hvordan vi kan udelukke flere. Det vil jo bare forstærke marginaliseringen. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i, at de folk er her, hvad enten vi kan lide det eller ej - og så finde ud af, hvordan vi skaber de bedste betingelser for integration. Og det er selvfølgelig ikke ved at holde dem ude af det demokratiske liv og udelukke dem fra en række jobs."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu