Landsbyer på farten og hemmelighedsfulde storbyer i post-kolonial sci-fi thriller
ROMAN
Har De undret Dem over at malaria-truslen vokser? At videnskaben i stedet for at udrydde risikoen for smitte har løbet panden mod en mur af resistens, at dødstallene stiger, og gode vesterlændinge i stigende omfang må ha-
stes hjem fra de varme lande med feberen selv eller tilløb til vanvid hjulpet på vej af erstatnings-præparater for klorokin?
En delvis forklaring er sikkert, at der på verdenplan bruges fem gange flere ressourcer på forberedelsen af AIDS-medikamenter end på udvikling af en vaccine mod malaria. I sin roman Calcutta-kromosomet lancerer Amitav Ghosh en yderligere teori - at moderne malaria-forskning er et udtryk for Den Store Europæiske Civilisations fremskridts-tænkning - en vidensteknologi frembragt af behov for herredømme - som i virkeligheden hele tiden og uden at vide det har været styret og manipuleret af anti-koloniale strategier for mod-videnskab.
Calcutta-kromosomet opererer i flere spor og springer frem og tilbage i tid og rum. En del af romanen er mild science fiction, men fremtiden er så nær, at læseren ikke har besvær med at genkende de talende maskiner og virtual reality-brillerne. Dens persongalleri omfatter en ægyptisk vand-ekspert på et internationalt kontor i New York, en indisk filmstjerne, forhutlede gæstearbejdere i Calcutta, en syfilitisk videnskabshistoriker på sporet af en stor hemmelighed, men også en fantasmagorisk stationsforstander på et vigespor i det nordøstlige Indien, en synsk forfatter, koloniale officerer og videnskabsmænd fra 1890'erne og ikke mindst disses dæmoniske hjælpere og tjenestefolk, som viser sig at være dem, der virkelig har skovlen under fremskridtet.
Malariaens mutationer i samspillet med en militant og enfoldig videnskab er i bogen styret af disse undertrykte andres bestræbelser på at kunne beherske hjernens egenskaber og overføre disse fra individ til individ og hen over dødens grænse. En del af det moderne Calcuttas gys i romanen er genkomsten af personligheder som historien håbede at have udryddet.
Overbevisende sus
Det kan lyde som et håbløst og fortænkt plot, men Calcutta-kromosomet fungerer strålende som et oplevelsesunivers hvor fortid, nutid og fremtid blandes, og virkeligheder i Calcutta og New York ikke lader sig holde ude fra hinanden. En verden hvor stederne flyder sammen, men ikke til en forskelsløs masse - hvor globaliseringen tager form af 'landsbyer på farten', som det hedder et sted, hvor et helt lille nepalesisk samfund er i gang med at ombygge én af Calcuttas koloniale ruiner.
Romanen gengiver med overbevisning suset i cyberspace, men er også en øm og præcis skildring af Calcutta som den by, der er 'hemmeligst af alle', og hvor en modernitet der har løbet sig staver i livet overlever som lag af ruiner - fra de prostitueredes skjulte rum i labyrint-kvartererne omkring New Market til de smuldrende 1800-tals paladser, hvor spekulanterne og de muterede mørkemænd og -kvinder nu huserer.
Det er i Calcutta, at de store temaer ramler ned i almindelige menneskers liv - i journalisten Urmilas forfærdelige storfamilie og filmstjernen Sonalis møde med sine rablende fans. Og det er Calcuttas smog og spøgelsesagtige ruiner, der giver scene til romanens mest spændende kapitler, som man har svært ved at løsrive sig fra.
Karsten Sand Iversen, der tydeligvis holder meget af Ghosh og tidligere har fordansket Skyggelinjer, har oversat romanen med stor indlevelse. "Flyt konvolutterne," siger han, når det syfilitiske snakkehoved Murugan råber "Let's move." Han holder dampen oppe.
*Amitav Ghosh: Calcutta-kromosomet. En roman om feber, delirium og opdagelse. 260 s. 268 kr. Munksgaard/ Rosinante
