*Peter Weir formår som få af sine samtidige kolleger at kombinere to så svære størrelser som bevidst kulturkritik og underholdning - nogen har endda kaldet ham kulturpessimist. Weirs australske herkomst manifesterer sig i tydeligst i hans tidlige film, fx Picnic at Hanging Rock og The Wave, der nærmest emmer af aboriginalt nærvær. Vidnet fra 1985 er Weirs første amerikanske film, men beskriver stadig de konflikter, der opstår når to meget forskellige kulturer mødes. Harrison Ford spiller en politimand, der på flugt fra korrupte kolleger og for at beskytte et vidne må gemme sig hos amish-mormonerne i Pennsylvania. Mødet mellem den moderne og meget voldsomme verden og det materielt primitive og pascifistiske amish-samfund er blændende skildret, og Ford spiller det, han er bedst til: En almindelig mand i kamp mod uretfærdighed og uærlighed.
Vidnet/ Witness. DR1, fredag 21.30-23.30
*Steven Seagal er ikke verdens største skuespiller, men i bl.a. Kapring på åbent hav og - i høj fart viser han, at han kan et eller andet med sine hænder og sin kampsport. Okay, Seagal er en frikadelle, der elsker at vise sig frem, og som i sine senere film er blevet lidt for tyk til rollen som dræbermaskine, men ikke desto mindre slår han fx Van Damme med flere længder, hvad angår både skuespil, charme og altså action. Angiveligt har Seagal en fortid i enten CIA eller Secret Service, og måske er det derfor, at han kan spille sine meget lidt troværdige roller med en vis overbevisning. I Dømt til døden fra 1990 spiller han en tidligere politimand, der med trusler mod både sit eget og sin families liv ene og alene (som sædvanligt) må bekæmpe en gruppe onde narkoforbrydere. Dwight H. Little, der senere blev en smule mere børnevenlig med Befri Willy 2, har instrueret filmen, der ikke er Seagals bedste, men alligevel halvanden time ved skærmen værd - hvis altså man kan lide hjernedød action.
Dømt til døden/ Marked for Death. TV2, fredag 1.20-2.50
*Robert Redford er så absolut en af Hollywoods mest lysende stjerner, der både kan få pigernes hjerter til at banke og mændene til at oppe sig. Han får stadig tålelige roller ind i mellem jobbet som instruktør, men det er primært fra slutningen af 60'erne frem til starten af 80'erne, at de gode præstationer og det gode materiale skal hentes. En af de bedre roller er i Stuart Rosenbergs fængselsdrama Brubaker - en bombe under systemet fra 1980, hvor Redford spiller en nyudnævnt fængselsdirektør, som incognito lader sig fængsle i sit eget sydstatsfængsel og oplever de frygtelige forhold, fangerne lever under. Det kommer der en undersøgelse ud af, som ikke kun hiver fængslets egne fangevogtere frem i lyset, men også nogle af statens folkevalgte. Scenen, hvor Brubaker overvåger en udgravning af, hvad der viser sig at være en kæmpe massegrav, er hårrejsende - og efterhånden som skeletterne afdækkes, bliver man med Brubaker mere og mere forfærdet.
Brubaker - en bombe under systemet/ Brubaker. TV2, lørdag 00.10-02.20
*Bo Widerberg var indtil sin alt for tidlige død for under et år siden en af Sveriges mest markante instruktører. Da han i 1996 instruerede Lærerinden med Marika Lagercrantz og sin egen søn Johan Widerberg var det en tilbagevenden til det store lærred efter mange års tv-arbejde. Men det var også i biografen Widerberg skabte sig et navn, bl.a. med kærlighedsfilmen Elvira Madigan fra 67, som også har lagt navn til et af Mozarts kendteste musikstykker. Widerbergs karrieren med i et filmkritisk skrift at kalde Ingmar Bergman for en dalarhest, og i sine film gik han mod strømmen og skildrede mennesker af kød og blod, som spiste, arbejdede og skændtes. I Elvira Madigan bevægede han sig over i en anden boldgade med en blødtonet hyldest til kærligheden, der følger to unge elskende, som stikker af sammen. En film man enten vil elske eller hade.
Elvira Madigan. DR2, søndag 21.10-22.40
*Robin Williams har hele vejen gennem sin meget uensartede karriere skiftet mellem komedie og drama, selvom de fleste nok kender ham bedst for de komiske roller. Og ingen tvivl om at Williams er en stor komiker - han rummer selve komikkens inderste væsen, han har funny bones. To af hans bedste roller er i film, som med succes kombinerer den på én gang fysiske og stilfærdige komik, som Williams mestrer, og så det menneskelige drama. Den ene er George Roy Hills vellykkede filmatisering af forfatteren John Irvings geniale og sorg-muntre Verden ifølge Garp, og den anden er Barry Levinsons glimrende Good Morning Vietnam. Williams spiller radiomanden Adrian Cronauer, som under Vietnamkrigen underholder de amerikanske soldater fra en radiostation i Saigon. Han er en meget morsom mand, og hans løsslupne og anarkistiske stil gør ham populær blandt de menige, mens officererne ser ham som en demoraliserende faktor. Samtidig forelsker Cornauer sig i en lokal pige, og snart må han kæmpe mod både sine overordnede og de indfødtes mistro. Levinson, der har baseret Good Morning Vietnam på en virkelig historie, bruger filmen til at fortælle en lidet flatterende historie om amerikanernes intervention i Vietnam - men det er Williams' maniske oneman-shows, der bærer filmen, og som i mødet med den farlige virkelighed giver filmen en ekstra, politisk dimension.
Good Morning Vietnam. DR2, mandag 20.10-22.10
*John Thaw ikke bare spiller Inspector Morse, han er Inspector Morse i den lange række fremragende tv-krimier af spillefilmslængde, der efterhånden er lavet med basis i Colin Dexters ligeså fremragende bøger om Oxford-politimanden. De fleste af Dexters bøger er blevet dramatiseret, og når DR blænder op for Kains døtre, er der tale om en af de seneste af bøgerne og derfor også filmene. Da jeg ikke har set netop denne film, er det svært at sige noget om den, men de øvrige i serien må borge for kvalitetetn. Der er ikke tale om store filmiske sværdslag, og filmene er da også lavet til tv, men solid underholdning, fængslende krimiintriger og markante skuespilpræstationer hæver de enkelte tv-film op på niveau med andre, ypperlige engelske tv-produktioner som Lynda LaPlantes Mistænkt med Helen Mirren, Sherlock Holmes med Jeremy Brett og P.D. James' mange Dalgliesh-miniserier.
Kains døtre/ Daughters of Cain. DR1, tirsdag 22.00-23.40
*Stephan Elliott Guy Pearce, Terence Stamp og Hugo Wearing er det umage trekløver, som drager tværs over Australien i bus - fra Sydney til Alice Springs, hvor de tre dragqueens skal optræde. Ørkendronninggen Priscilla er en roadmovie, og som den slags plejer, foregår filmens rejse ligeså meget i personernes indre. De tre temperamenter støder uafladeligt sammen, men efterhånden finder de ind til hinanden, hvilket de også er nødt til, da den australske outback ikke er det bedste sted at opholde sig, når man er mand klædt i farvestrålende kjoler, højt hår og fremtrædende makeup. Stephan Elliott, som spillefilms-debuterede med den surreelle, sorte komedie Slyngler, har instrueret Priscilla, som kontant tager sig af både fordomme og klichéer omkring drags og homoseksuelle.
Ørkendronningen Priscilla/ Adventures of Priscilla, Queen of the Desert. TV2, onsdag 22.40-00.25
