Efterårsferiens børne-tv beviser til dels, at DR stadig kan tænke selv, mens TV 2 synes at have forlagt deres eget initiativ
Børnetv
"Vi glæder os i denne tid, hvor tv-skærmen flimrer hvid."
Denne lille, poetiske omskrivning af det klassiske julevers fra Peters jul skal markere indledningen til et lille kig på børne-tv og især efterårsferiens tv for børn.
Ak ja, da jeg var barn, var alle ferierne, uden undtagelse, en glimrende mulighed for at blive inde foran tv-skærmen. Det var før tiden med TV 2, og jeg husker disse min barndoms stunder foran tossekassen som lykkelige. Måske fordi DR altid - som kulturredaktøren på nærværende dagblad så viist har udtalt - har betragtet børn som mennesker og følgeligt ikke taler ned til dem.
Klassiker-status
Når talen falder på børne-tv, så vil de fleste mennesker nok uvægerligt komme til at tænke på Bamses billedbog, Danmarks Radios flagskib, når det kommer til deres egenproducerede børneprogrammer.
Bamses billedbog står for noget af det ypperste indenfor børne-tv-genren og har igennem mange år trodset det umulige og har vedblevet at være både pædagogisk og underholdende. Hvilket gælder generelt for Danmarks Radios børne-tv, der i modsætning til TV2 stadig forstår at holde fast i de hjemmelavede kvalitetsprogrammer som Ingrid og lillebror, Anne og Lotte og samtlige deres julekalendere tilbage fra starten. Nyere succeser, som også bør opnå klassiker-status, inkluderer blandt andet TV10, Troldspejlet, TV-Pil Bullerfnis og Far, mor og Blyp.
Det være dermed ikke sagt, at TV 2 ikke selv kan lave børne-tv, men hos den reklamefinansierede kanal er tendensen primært udenlandske underholdningsserier og film. For eksempel består det daglige tv-tilbud for de mindste dels af den aldeles forfærdelige, men alligevel meget poulære, australske serie Bananer i pyjamas, som udstyret med papirtynd handling og dum og klodset dialog ikke ejer nogen som helst forsonende elementer. Og dels af tegnefilm af samlebånds-produceret snit. Oven i det disker TV 2 lørdag og søndag op med et sandt tæppebombardement af serier og tegnefilm, der kun rummer en snert af kvalitet, når det drejer sig om programmer for de ældste børn. Blandt andet er Buffy - vampyrernes skræk et vellykket eksempel på, at amerikanerne godt kan lave intelligent og seværdig underholdning for unge.
Nostalgi og kvalitet
Kaster man med disse kritiske overvejelser in mente et blik nedover efterårsferiens tv-udbud for børn, som egentlig ikke er specielt overvældende, så melder der sig et lignende billede. Serierne og filmene dominerer stadig TV 2, mens Danmarks Radio er en smule mere kvalitetsbevidste og griber tilbage til gammelkendte formler. For eksempel i børne-tvs grand old lady Gunvor Bjerres daglige Tossekassen, der i stil med hendes egne legendariske Mellem himmel og jord-programmer viser masser af kvalitets-tegnefilm.
Det drejer sig blandt andet om to franskproducerede Asterix-tegnefilm, Asterix og hans gæve gallere og Asterix indtager Rom, som hører til i den bedre ende, selvom de med deres lidt primitive stil ikke når Disney-højder. (En tredie, Asterix og briterne, vises lørdag i en Børne 1'eren lørdagsspecial.)
Det problem har Aardman-studierne til gengæld ikke. Studiet har specialiseret sig i den specielle form for animation, der hedder claymation - altså figurer som animeres i ler. Aardman har fostret den Oscarvindende instruktør Nick Park, der med sine tre film om Walter & Trofast nærmest er blevet legendarisk. Men som Tossekassen åbenbarer, så er Aardman andet end Nick Park, og nogle af feriens bedste tilbud på animationsfronten kan så absolut ventes fra dem.
Derudover er DR1 også stedet, hvor feriens absolutte must see-tv bliver sendt. Det drejer sig om Disney-filmen Hokus pokus kosteskaft fra 1971, der ligger tæt op ad en anden stor oplevelse fra Disney, nemlig Mary Poppins, ikke mindst fordi begge film med succes formår det svære at kombinere tegnefilm og realfilm. Hokus pokus kosteskaft er aldrig blevet lige så populær som Mary Poppins, måske fordi Hokus pokus' hovedrolleindehaver Angela Lansbury ikke har helt den samme charme og stemmepragt som Mary Poppins' Julie Andrews. Men det bør ikke afholde hele familien fra at bænke sig foran tv-skærmen lørdag eftermiddag for at lære denne dejlige film at kende.
For de lidt ældre børn byder DR1 også på et aldrig uinteressant og altid underholdende gensyn med to af de bedste, danske ungdomsfilm, nemlig Søren Kragh-Jacobsens Vil du se min smukke navle og Morten Arnfreds Mig og Charly.
Amerikana
Ugen på TV 2 er helliget udenlandske tv-serier og film, blandt andet "tre stærke ungdomsfilm", som jeg aldrig har end hørt om, mens det danske islæt er ugens sædvanlige børneprogrammer, Lågen i bogen og Bubbers badekar for større børn, Snurre Snups søndagsklub.
Men det er ikke hele ugen, der fortaber sig i amerikanske eller amerikaniserede ligegyldigheder. For eksempel synes den norske tv-film Frida, som vises i dag, at være et godt alternativ til al den amerikana. Frida er instrueret af Berit Nesheim, som også fornøjede os med en humoristisk spillefilm om pigen Frida og hendes liv for et par år siden.
Desuden viser kanalen på fredag en Lucky Luke-tegnefilm, som i hvert fald på papiret kan konkurrere med DR1's Asterix-film.
Magert udbud
Alt i alt er det ikke overvældende, hvad de to kanaler viser af decideret efterårs-tv for børn, men DR1 vinder på point, idet kanalens mange øvrige danskproducerede programmer i antal og kvalitet overstråler TV 2's magre udbud. Selvom TV 2 de senere år har vist gode takter ved at lave gode julekalendre for børn, som også havde et vist mål af opdragende, lærerigt og pædagogisk indhold, så mangler de stadig meget i forståelse for, hvad børn vil have, kan forstå og få noget ud af.
Den billige løsning er at blive ved med at købe fordummende programmer fra udlandet på tv-festivaler verden over, men så svigter de også en slags public service-forpligtelse, som man må formode også gælder på børne-tv området.
