Læsetid: 1 min.

FOLK

14. oktober 1997

Henry Kissinger
*Den fhv. amerikanske udenrigsminister er blevet hyret af Disney-koncernen som rådgiver i forholdet til Kina. Det er anstrengt p.gr.a. den forstående premiere på en film om Dalai Lamas ungdom, produceret af Disney-folkene og instrueret af Martin Scorsese.

Hans Jørgen Skov
*Radiodirektøren uddeler denne tirsdag Danmarks Radios Sprogpris. Der følger ingen penge med, kun æren.

John Denver
*Leaving on a single-engine airplane: den amerikanske sanger John Denver meldes dræbt, da hans enmotores fly styrtede i havet natten til i går en time after at have forladt Monterey i Californien.

Alexandra
*Kl. 14:00 overrækker den sønderjyske godsejerfrue i Randers Regnskov en check på en halv million kroner til generalsekretær Kim Carstensen, Verdensnaturfonden. De royale ugeblade vil være på plads i underskoven.

Jacques Santer
*Formanden for EU-Kommissionen taler denne dag ved åbningen af den store bogmesse i Frankfurt. Mon hans byrdefulde job levner tid til litterær fordybelse?

Roger Moore
*70 år i dag: den engelske gentleman-skuespiller og fhv. agent 007, Roger Moore - en god bekendt af det nord for København bosiddende jet-set.

Dylan Thomas
*Den walisiske poet drak slet ikke så meget, som myten fortæller, hævdes det i en ny bog The Death of Dylan Thomas. Ifølge bogen døde han heller ikke af alkoholforgiftning, men som følge af et fejlbehandlet diabetisk koma.

Ulrik Wilbek
*Den nye managementguru, kvindelandsholdets træner, udsender i dag bogen Forskellighed gør stærk - ledelse med et menneskeligt ansigt. Jo, hans ansigt er vel ganske menneskeligt.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu