Læsetid: 1 min.

FOLK

11. oktober 1997

Teddy
*Til glæde og gavn for arctofiler (bamsesamlere) er der nu åbnet landets første specialbutik for bamser - Teddy Shop Danmark. Det er i Rønde på Djursland, det foregår.

Darth Vader
*Dansk Star Wars Forening holder DM i Star Wars i form af en trivial-quiz. Det foregår lørdag på Høje Taastrup Amtsgymnasium.

Danielle House
*Der er en hårdtslående dame på forsiden af December-nummeret af magasinet Playboy: den tidligere Miss Canada, Danielle House, som blev frataget titlen efter en dom for vold. Hun brækkede næsen på en rivalinde under et værtshusslagsmål.

Roligans
*På dagen for den skæbnetunge fodboldlandskamp mod hellenerne holdes stor roligan-fest på Det gl. Bryghus i Nykøbing F. Vi håber for de rød-hvide, at der bliver noget at feste for.

Joachim
*HKH Kornprinsen (copyright: At Tænke Sig) plus
fru Alexandra aflægger søndag besøg på fødevaremes-sen i Köln. Skal tyskerne også til at spise Schackenborg-brød?

Bill Clinton
*Den amerikanske præsident ventes at indlede et udsat besøg i Latinamerika søndag. Lad os mindes, da fhv. vicepræsident Dan Quayle ved en tidligere lignende lejlighed beklagede sine manglende latin-kundskaber.

St. Steensen Blicher
*Blicher-selskabet uddeler søndag Blicher-prisen ved selskabets årsfest. Den sker langt fra hedens sorte høje - i Odd Fellow Palæet i Kbh.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her