Læsetid: 1 min.

FOLK

8. oktober 1997

Willy Brandt
*Efterkrigstidens mest elskede tysker i Danmark (med mulig undtagelse af tidligere fodboldlandstræner Sepp Piontek, men uden sammenligning i øvrigt) døde i dag for fem år siden i Rheinland.

Morten Hein
*Direktøren for Statens Bibliotekstjeneste offentliggør i dag sin vurdering af biblioteksafgiften i perioden 1991-97. Et emne, som den til enhver tid siddende debatredaktør på herværende dagblad hører en del om.

Ebbe Lundgaard
*Kulturminister Lundgaard mødes i dag med de mediepolitiske ordførere om TV 2 og en fjerde radiokanal. Tiden skriger på mere radio og tv. Eller hur?

Maurice Papon
*Retssagen mod Vichy-embedsmanden Maurice Papon - tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden for påstået andel i jødedeportationer under 2. verdenskrig - ventes indledt denne onsdag. Sagen er grundigt omtalt på side 5 i dagens Information.

Torben Krogh
*Når den årlige dronningeparade på Livgardens kaserne afvikles her til morgen, vil Dronning Margrethe uddele et ur til garder Torben Krogh, navnebror til den tidligere chefredaktør for dette blad.

Luc Bresson
*Den franske filminstruktør Luc Bresson er i Istanbul for at lave pr for filmen Det femte Element. Sidst han var i byen, var han syv år gammel, og han og familien løb fra hotelregningen. Han undskylder ydmygst.

Uffe Ellemann-Jensen
*På Ritzaus dagsliste omtales oppositionslederen i dag som Uffe Ullemann-Jensen. Godt nok har han sænket cigarføringen en kende, men Ullemann?

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu