Læsetid: 3 min.

Folkelig avant-garde og tekstteori

22. oktober 1997

God mini-revue over de sidste 30 års danske kunst på Arken

KUNST
På Arken i Ishøj kan for tiden ses en udstilling med kunst fra offentlige samlinger fra området under titlen De skjulte billeder. Umiddelbart ikke noget særligt lovende koncept, men bag den lettere intetsigende titel gemmer sig faktisk en af sæsonens små overraskelser.
Udstillingen viser enkelte værker af en lang række vigtige kunstnere fra de sidste 30 år, men det interessante er, at det ikke er de anerkendte mesterværker, men hvad der rent faktisk er blevet erhvervet i samtiden. Det vil sige hvad der blev set som vigtigt på det daværende tidspunkt, hvad enten dette tidspunkt hedder 1961 eller 1991, og dette er ikke altid i overensstemmelse med, hvad der i historiens lys fremstår som tidens mest prægnante kunst.
Dog skal der ikke lægges skjul på, at Arken har valgt at koncentrere sig om holdbare navne såsom Mortensen, Kirkeby og Bonde, med enkelte wildcarts såsom tidlige billeder af Arnoldi og Trampedach.
Denne kvalitetsudvælgelse giver et interessant vue over tidens hovedtendenser fra Henry Heerup i 50'erne til Peter Holst Henckel i 90'erne, for nu at nævne to figurer der ligger såvel tidsmæssigt som tematisk fjernest fra hinanden. Men det spændende ved dette vue er, hvorledes det gennem den sparsomme repræsentation af hver enkelt kunstner faktisk bliver muligt at sammenligne på tværs af generationerne og spore forskellige forløb og traditioner.

Dansk kunst opstår
Således kan man se klare paralleller mellem ovennævnte Heerups særegent danske blanding af formmæssige avantgarde-eksperimenter og et folkeligt motivvalg og billedsprog, med kunstnere fra 80'er- og 90'er-generationer som Peter Carlsen og Peter Rössel eller Christian Schmidt-Rasmussen. Her mødes sansen for folkeliv med billedeksperimenter og (dansk) kunst opstår. En særlig slags dansk tradition måske, hvad man kunne kalde folkelig avantgarde, der uanset den megen polemisering omkring internationaliseringen af dansk kultur stadig synes at leve i bedste velgående, hvilket måske nok kan overraske visse.
Overfor denne linie finder vi en anden, mere strukturelt og tekstligt orienteret kunst af den slags som ofte anklages for at være utilgængelig. Her set gennem Poul Gernes' strukturelle maleri og Albert Mertz pop-collager fra de glade 60'ere over f.eks. Claus Carstensens skumgummibillede Detalje fra meningsløs solitude fra 1986 og frem til kritiske 90'er-kunstnere eksemplificeret ved Joachim Koesters foto af et blokeret vindue og Peter Holst Henckels billeder af munde, der skærer tænder, kombineret med bynavne fra byer, hvor der er foretaget dokumenterede racistiske overfald på indvandrere i året 1993.
En kunst der uanset oplagte forskelle generationerne imellem altid har været omdiskuteret i sin samtid, først og fremmest fordi den blander forskellige sfærer, samtidig med at den blander sig - den der går udover værket selv og måske endog kunstkonteksten. Man kan sige, at den opererer i forhold til forskellige aflæsningsmuligheder, hvilket måske er årsagen til at den ofte ses som særligt 'vanskelig' i sin samtid.

Kunst og offentlige midler
Og netop dette forhold mellem samtidens aflæsning og historiens overblik peger udstillingen på, i og med vi har at gøre med værker, der alle er blevet erhvervet af en institution i sin samtid. Og her er det spændende, at vi ofte har at gøre med 'mindre' værker, eller værker vi ikke er vant til at se udstillet eller gengivet. Det er f.eks. ganske underholdende at se billeder købt under de såkaldte unge vildes gennembrud i de tidlige 80'ere, såsom det nu utroligt morsomme fællesmaleri "I skal få med pisken alle jer der græder" af Claus Carstensen, Inge Ellegaard og Berit Jensen fra 1982, som det er umuligt at tage alvorligt som maleri i dag.
Men visse institutioner har haft et godt øje for tidens kunst, som det fremgår af de mange værker lånt fra Rødovre gymnasium, herunder Per Kirkebys Paris Dom fra 1965, et vigtigt værk fra dengang han endnu besad ungdommens letsind og vilje til at eksperimentere, og endnu ikke var blevet overvældet af alderens arrogance.
Og det interessante spørgsmål må derfor afslutningsvis være, hvordan det kan lade sig gøre, at Rødovre gymnasium med små midler har været i stand til at skaffe sig en mere interessant og modig samling af samtidskunst end de fleste dansk museer?

*De skjulte billeder. Arken, Skovvej 100, Ishøj, t. 16. november

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her