Læsetid: 3 min.

Fornyeren

9. oktober 1997

Dansk damehåndbolds førstemand alsidigt skildret i ny portrætbog ny bog

Portrætbøger bygget op omkring idrætspersonligheder er ingen nyhed. Genren, som hviler på mellemkrigstidens kult-bøger om det hvide lærreds helte og heltinder, har efterhånden stof nok til et par universitets-afhandlinger. Wilbek - Sådan set, af journalisterne Peter Nørrelund og Anders Tue Møller er en af de mere sobre af slagsen. Forfatterne har ønsket "en mangesidet og kompleks karakteristik af manden, som fik hele Danmark til at leve med kvindehåndbold".
Kompleks er den da også i sin form, der forsøger sig både med parallelklipning og tilbageblik, dramadok samt nogle ret underforståede kommentarer, til trænerens handlinger, når krisen kradsede.
Indimellem er stoffet for meget fra det private foto-album - f.eks. titelpersonens 30-års-fødselsdag. Derimod tæller det, at Ulrik Wilbek fra sin atletik-fortid medbragte kravet til herreynglingene i sin klub, Virum-Sorgenfri, om at kunne spring- og faldteknik. Men også, at der i Ulriks lille lejlighed på Kongevejen altid var åbent hus for de unge. Her er karakteristikken for såvel sportsmanden som for klub-mennesket tegnet op.
En anden væsentlig kendsgerning for karrierens forløb er, at Ulrik søgte på elitetræner-kursus og i Jylland mødte en flok udvalgte 15-16-årige jyske håndboldpiger, som håndboldtoppen i Brøndby-borgen vel knapt nok kendte eksistensen af. Selvom der var vage planer om at satse på ungdom, da dame-A-landsholdet sank ned fra B- til C-gruppen i verdenssammenhæng i 1985 og stod foran officiel likvidering.
Ulrik Wilbek kendte disse slumrende talenter personligt, og da han får sit kald som deres landstræner, og Team Danmark vedstår sin millionstøtte til dameungdommen, er Ulriks skæbne beseglet, foreløbigt frem til år 2000.
Det er i disse glemte år, at Danmarks kæledægger af i dag som ukendte dyrkere af en inferiør sportsgren skubbes, lokkes og pines igennem serier af træningsprogrammer, for tilsidst at give Danmarks kulturminister in person, Jytte Hilden, lejlighed til at møde op med røde roser til de medaljebehængte jernladies.
Ulrik Wilbek blev fornyeren, som med pædagogisk erfaring, ung fanatisme og sans for personlig fis fik de nye unge håndboldpiger i tale. Han fik deres tillid og nød deres trofasthed - uanset at de selvfølgelig havde skiftende formkurver, og at specielt én af dem - Anja Andersen - havde og måske har store problemer med hvor hun skal placere sin loyalitet. Tænk, at nogen kan få sig til at aflevere sin danske sølv-medalje til en ganske vist dygtig norsk klubtræner.
Den Anja, som var ret udslagsgivende for, at det olympiske guld også blev høstet, kan ifølge bogens lille portræt af hendes ivrige håndbold-mor, som ikke engang Ulrik kunne klare, vel undskylde sig med, at nogen engang har sat sig for tungt på hendes egenvilje, med den slingrekurs, vi kender, tilfølge.
Men heller ikke Ulrik kan jo løbe fra sine håndbold-forældre, Erik og Birgitte (HG og landsholdet), som nok har været mere diskrete, og vel næppe kan klandres for at have beriget verden med et enebarn.
Der er en del forkælet ego i landstrænerens bagage. Og en del diktatorisk usikkerhed i nogle af hans afgørelser på vej til triumferne. Det tales der ikke meget om, når man er den sejrende. Wilbek - Sådan set får det med, og det er én af bogens kvaliteter. "Pylle" får sin plads på reolen. Også i kraft af sit udførlige registerstof.

*Peter Nørrelund og Anders Tue Møller. Wilbek - Sådan set. 211 s., kr. 225, Hovedland. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu