Læsetid: 6 min.

Fransk enegang svækker europæisk våbenindustri

31. oktober 1997

Dyb splittelse og nationale interesser svækker den europæiske rustningsindustri
i konkurrencen med USA - senest har en tysk bestilling af 180 kampfly isoleret Frankrig

Paris
Der tales mere og mere om nødvendigheden af europæisk samarbejde i de avancerede industrier i rustningssektoren for at sikre deres overleven i konkurrencen med USA. Men nye begivenheder peger i retning af dybere splittelse, koncentration om nationale interesser - og isolation af Frankrig, der teknologisk besidder nogle af de største aktiver i Europa, men organisatorisk og politisk har svært ved at indgå i samarbejde.
Den tyske regering har fornylig besluttet at bestille 180 eksemplarer af kampflyet Eurofighter, der produceres af Tyskland, Storbritannien, Italien og Spanien i fællesskab. Hermed bekræftes det, at disse fire lande går videre med dette rustningsprojekt, Europas mest omfattende, mens Frankrig alene arbejder videre med sit eget alternativ, Rafale.
I den franske presse har man i den forbindelse understreget den franske rustningsindustris isolerede stilling og peget på udviklingen af en "tysk-britisk akse" på dette område.
Omtrent samtidig har den franske regering meddelt sin beslutning om den statslige elektroniske koncern Thomson-CSF's fremtid - efter et 20 måneder langt tovtrækkeri, der begyndte under den foregående regering. Thomson-CSF bliver til syvende og sidst privatiseret og allieret med en anden fransk gigant, Alcatal. Beslutningen indgår i omfattende og komplicerede planer om restrukturering og koncentration af den franske rustningsindustri (våben, fly, elektronik, rumfart, satellitter, raketter, radar, kommunikation).

Fæstningen Frankrig
Tilhængerne af europæisk samarbejde har kritiseret Thomson-alliancen som en typisk "fransk-fransk" løsning, der bygger på ideen om "fæstningen Frankrig" i stedet for at knytte alliancer med koncerner i andre europæiske lande.
Analyserne af udviklingen i de europæiske industrier i denne sektor viser, at Storbritannien, der både på det politiske og det monetære område markerer sig som forholdsvis isolationistisk i forhold til Europa, er særdeles europæisk og integrationistisk på det industrielle plan, smidig og åben over for alliancer på det europæiske kontinent. Det hænger sammen med den britiske liberalisme, ligesom den franske isolation ikke er uden sammenhæng med den stærke statslige rolle i Frankrig, de nationaliserede selskaber og en form for nationalisme, der giver sig udslag i stærke nationale ambitioner og en skinsyg vogten over den nationale suverænitet.
Det er påfaldende, at mens Tyskland og Frankrig fortsat opretholder deres politiske og diplomatiske profil som den dominerende akse i EU, aftegner der sig mere og mere en tysk-britisk akse på det industrielle område og til en vis grad i den økonomiske politik.
Slaget om de avancerede industrier er af primær økonomisk betydning for Europas fremtid - det påpeges daglig af politikere, økonomer og erhvervsledere. Det militær-industrielle kompleks er i centrum, fordi det gennem årtier har været lokomotivet for næsten al teknologisk udvikling i kraft af de enorme forsvarsbudgetter og statens rundhåndede finansiering af den forsvarsrelaterede forskning og udvikling.

Truet af USA
Situationen i dag kendetegnes af drastiske nedskæringer af forsvarsbudgetterne og voldsomt skærpet konkurrence. De europæiske industriers overleven er truet af USA, der resolut har gennemført en fremadskridende koncentration - som demonstreret senest med fusionen af Boeing og McDonnell Douglas, der tilsammen behersker 70 pct. af verdensmarkedet for store trafikfly. Mens de franske industrier teknologisk er blandt verdens mest avancerede, er Frankrig bagefter Tyskland og Storbritannien med den nødvendige restrukturering og koncentration.
Samtidig er Frankrig det land, der i praksis forholder sig mest modstræbende over for de europæiske alliancer og fusioner, som eksperterne næsten enstemmigt peger på som den eneste redning for de europæiske industrier.
Kun en storstilet europæisk koncentration med deraf følgende besparelser, rationel arbejdsdeling og afskaffelse af overlapning kan skabe en konkurrencedygtig industri, og det haster, påpeger industriledere og økonomer.

Eurofigther sikret
På denne baggrund virker det som et nederlag, at de europæiske lande ikke har kunnet nå til enighed om udviklingen af et nyt kampfly. Siden 1988 har de arbejdet med to konkurrerende projekter, det multinationale Eurofighter og det franske Rafale. De sidste franske forhåbninger om, at Tyskland ville slutte sig til Rafale, er strandet med den tyske ordre på 180 Eurofighter, den største bestilling, der nogensinde er foretaget til Forbundsværnet.
Hermed synes masseproduktionen af Eurofighter endelig sikret, og der er tale om en kraftig stimulans til de industrielle partnere, der skal bygge flyet: British Aerospace (37,5 pct.), det tyske Dasa (30 pct.), det italienske Alenia (19,5 pct.) og det spanske Casa (13 pct.). De fire landes forsvarsindustrier indgår hermed i den form for aktivt samarbejde, der i det lange løb kan blive til et europæisk svar på USA's Boeing-McDonnell Douglas - på det militære område, ligesom Airbus tager konkurrencen op med den amerikanske gigant i den civile flyproduktion.
Men der er den forskel, at mens Frankrig er primus motor i Airbus, står franskmændene uden for Eurofighter-projektet, der hviler på den tysk-britiske akse.

Franske privatiseringer
Den lange strid om Thomson-CSF er endt med, at regeringen Jospin har valgt at privatisere selskabet de facto - men for at lade det indgå i en stor fransk koncentration, i første omgang ikke i europæiske alliancer. Thomson-CSF - der er nummer et i Europa og nummer tre i verden inden for militær elektronik - privatiseres, for så vidt som statens deltagelse reduceres til under 50 pct. Men regeringen har ønsket at reservere staten en rolle som hovedaktionær med afgørende indflydelse gennem en deltagelse på 40 pct., heraf 10 pct. via Aérospatiale, der indgår i konglomeratet side om side med de to private selskaber Alcatel-Alsthom (66 pct.) og Dassault-Electronique (34 pct.).
Regeringen afviste en alternativ løsning med gruppen Lagardère (Matra-Hachette), der er langt mindre end Alcatel, men som teknologisk ville være en oplagt komplementær partner for Thomson. Matra udmærker sig ved europæiske alliancer, bl.a. med briterne Aerospace og GEC og det tyske Dasa, og det synes navnlig at være det, der har diskvalificeret gruppen. Både de franske industriledere og premierminister Lionel Jospin har udtrykt frygt for, at Matra som hovedpartner for Thomson ville have været en slags "trojansk hest" for den tysk-britiske akse. Dette bekræfter, at formålet med de franske omstruktureringer i første omgang er at skabe en stærk fransk pol i rustningsindustrien og sikre franske industriinteresser.
I disse planer, således som de først blev skitseret af præsident Chirac i fjor, indgår også en fusion af Frankrigs to flyproducenter, Aérospatiale og Dassault. Men da den første er statslig, den anden privat, er sagen kompliceret, og Aerospatiale er i den strategiske kategori af virksomheder, som "den nationale interesse" efter fransk opfattelse kræver at bevare i statsligt regi.
På langt sigt ville en fusionering af de to franske flyproducenter med det tyske Dasa, det britiske Aerospace, det spanske Casa og det italienske Alenia kunne skabe et stort europæisk selskab, et civilt og militært Airbus med en årsomsætning på 230 mia. kr. - altså af en størrelsesorden, der tåler sammenligning med Boeing-McDonnell Douglas (godt 300 mia. kr.). Men de franske omstruktureringer peger foreløbig ikke i den retning.

Tyske ambitioner
Frankrig er ikke ene om at varetage nationale interesser. Tyskerne er meget ambitiøse og søger energisk at indhente det forspring, Frankrig har i de teknologiske industrier, hvilket igen fremkalder vagtsomme franske reaktioner. Foreløbig er det lykkedes tyskerne at skabe en meget stærk gruppe i skikkelse af Dasa, der har Tysklands største industrikoncern, Daimler-Benz, som hovedkomponent (og indirekte Tysklands største bank, Deutsche Bank) og desuden omfatter vigtige aktører som Messerschmitt-Bölkow-Blohm. Dasa omfatter 75 pct af den tyske fly- og rumfartsindustri og betegner en grad af koncentration, som Frankrig på sin side kan tage som forbillede i bestræbelserne på at samle sine spredte industrier.
Der tales ofte om, at slaget om de teknologiske industrier drejer sig om at sikre fremtidens arbejdspladser i Europa. Det er måske rigtigt i et langt perspektiv, men foreløbig kan kan man konstatere, at omstruktureringerne medfører rene massakrer på beskæftigelsen. Virksomhederne i Dasa har siden 1991 reduceret deres personale fra 91.000 til 45.000. Det er bagsiden af den bedrift, som Frankrig nu prøver at efterligne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu