Læsetid: 3 min.

Fred til lands

25. oktober 1997

RADIO OG TV
Vores fordragelige selvopfattelse er på en hård prøve i disse
dage. Det humanistiske gulvtæppe er ved at flosse og er snart så luvslidt, at faldlemmen nedenunder bliver stadig tydeligere.
Hvor mange krøller kan vi slå på os selv for at undgå at tage vores del af flygtningestrømmen i den plagede verden? Hvor tæt kan vi bundte de fremmede sammen, hvor de generer os mindst? Hvor længe kan vi dømme hele bundtet for lovovertrædernes fejl?
Det går strygende. Vi forlanger, at de tilrejsende skal annamme vores kultur, den kultur, vi ikke selv gider se i fjernsynet. De skal lære vores sprog, selv om vi ikke gider høre på dem eller gør grin med deres udtale af vores elektroniske bondemål. Hvis de gør som os, er de åndssvage og hvis ikke, kan de blive kylet ud over Ugga-Buggaland uden faldskærm.
Thorkild Simonsen gøs behørigt i Profilen over udtalelser fra den Pia-kjære århusianer, der ville spare på faldskærmsstoffet.
Simonsens udnævnelse til indenrigsminister virker desværre som en forsinket modforanstaltning imod højreglammet. Det bliver ingen nem post i et snart multi-racistisk samfund.

Jeg ved ikke, hvor godt sigøjnerne ville være blevet modtaget hos brødreparret Anders og Julius, som Søren Ryge har fulgt på deres landsted. De er et slagfærdigt bekendtskab de to. Nærmest som hvis Morten Korch havde besluttet sig til at blive traktor-realist. Julius er kørt træt. Stemmen er slidt, men han er stadig den eneste, der kan starte den gamle Fordson Dexta-traktor. Jeg er helt vild med detaljer som at en gammel rødkålsdåse bliver sat oven på det strittende udstødningsrør, så det ikke regner ned i det. Anders må så lidt vrissende tage det dobbelte slæb, men sværger, at han skal slæbes væk fra stedet med jernlænke om halsen.
Det er noget, vi kan forstå, så hvordan kan 25 mill. mennesker dog finde på at forlade deres hjemstavn ude i verden?

Fjernsynshalløjet har gjort Anders og Julius til medie-trolde, og de er blevet opsøgt af seere fra hele landet, som de har delt kaffe og gibbernakkere med. Det er det Danmark, vi elsker at bilde hinanden ind, er det eneste rigtige. Alt det fremmede og truende og uforståelige har bare at gemme sig i TV-Avisen sammen med nazierne, der stiller op i Greve, og Pol Pot, der påstår, at alle de mange kranier, de har gravet op, er alt for små til at være cambodianere. Det er vietnameserne, der vil stille ham i dårligt lys. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tro. Måske vietnameserne udryddede nogle af de landsbyer, som amerikanerne ikke overkom, og sendte ligene til Cambodia som bevis på fjendens nederdrægtighed.
Dansk Folkeparti kunne lade sig inspirere og sende de somaliere, hvis asylansøgning bliver behandlet uden faldskærm, tilbage til Danmark som studiemateriale på Retsmedicinsk Institut. På den måde kan vi være hinanden til gavn i stedet for til last, og alle de danskere, der er syge for at bo i Gjellerup eller Voldsmose kan fluks flytte ind i betonen. Vi kan klone det ønskede liv og finde tusind undskyldninger for at få fjernet det uønskede.

Dr. Kevorkian fra Michigan har opfundet en intravenøs selvmordsmaskine, som uhelbredeligt syge kan bruge til at udfri sig selv fra deres lidelser. Manden gør det gratis. DR's lille kosteskabs-kanal viste et bevægende og kontroversielt program om Doktor Død. Vi blev ikke forført til at beundre Kevorkians korstog, men fik indblik i de ansvar og traumer, som de døendes børn kan risikere. Beslutningen kan for den døende - udover at være en udfrielse - også være en sidste måde at kunne kontrollere sine omgivelser på. Og når man tænker på, hvor nemt det er at skaffe sig et lager af piller, der kan lempe én hinsides, så er det måske en rigeligt massiv iscenesættelse at sætte i gang for at få fred.
Ugens solstrålehistorie om den lille Rødhætte fra plejehjemmet, der er mistænkt for på samlebånd at udfri de aldrende alumner fra jammerdalen, fortager måske en pionérgerning, der om fyrre år kan indbringe hende Nobels fredspris?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her