Læsetid: 4 min.

Fremtiden tilhører de uddannede

1. oktober 1997

Globalisering og ny teknologi overflødiggør den kortuddannede arbejdskraft, konkluderer årets redegørelse fra Erhvervsministeriet

Den danske virksomhed Danfoss har nu for første gang i sin historie flere ansatte på egne fabrikker i udlandet end i Danmark.
Det står at læse i den store Erhvervsredegørelse 1997, som erhvervsminister Jan Trøjborg (S) offentliggjorde tirsdag.
Redegørelsens hovedbudskab er, at globaliseringen og teknologiudviklingen stiller såvel dansk erhvervsliv som velfærdssamfundet over for større udfordringer end nogensinde. Især de kortuddannede risikerer at blive taberne i det internationale spil, hvis samfundet ikke formår at finde modstrategier.
"I et internationalt perspektiv ser globalisering og ny teknologi i dag ud til at kunne forklare en meget betydelig - hvis ikke dén betydeligste - del af det fald i efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft, som alle industrialiserede lande har været vidne til," fastslår erhvervsredegørelsen.
Den præsenterer i alt 77 nye initiativer, som regeringen har planlagt for at give erhvervslivet bedre rammebetingelser og dermed bedre betingelser for at bringe flere i beskæftigelse.

Rekordvækst i handel
"Der er ikke tvivl om, at omfanget af globaliseringen er betydeligt større i dag end nogensinde før i historien," hedder det i den over 400 sider store redegørelse.
Tendensen afspejles bl.a. i det forhold, at væksten i den samlede globale handel de senere år har været tre gange højere end den økonomiske vækst. Virkningen "gælder især inden for de primære erhverv og industri, hvor globaliseringen er mangedoblet i omfang.
Servicesektoren, der i dag udgør den største del af økonomien, er betydeligt mindre globaliseret, men der er klare tegn på, at den er ved at åbne op."
Det er bl.a. handelen med lavtlønslandene i Sydøstasien og Østeuropa, der påvirker det hjemlige erhvervslivs konkurrenceevne og evne til at holde de kortuddannede i beskæftigelse.
I dag udgør handlen med lavtlønslandene godt nok en begrænset del af verdenshandlen. I Nordamerika udgjorde importen fra lavtlønslandene således omkring en femtedel af den samlede import i 1993, mens den i Europa udgjorde knap en tiendedel. Men begge steder er importen fra lavtlønslande steget med hele halvtreds procent i løbet af 1980'erne.
I og med at lavtlønslandene specialiserer sig i at fremstille varer ved hjælp af kortuddannet arbejdskraft, fører det til mindre efterspørgsel efter de samme varer fremstillet i OECD-landene.
Det har medført større lønspredning i Nordamerika og større arbejdsløshed blandt kortuddannede i Europa. Denne tendens vil fortsætte, hvis ikke udbuddet af kortuddannede falder, konkluderer erhvervsredegørelsen.

Teknologien udstøder
Konkurrencepresset tvinger virksomhederne til at rationalisere deres produktion ved at investere i ny teknologi og nye organisationsformer.
Den slags investeringer begunstiger de bedst uddannede.
"Internationale analyser tyder på, at globalisering sammen med ny teknologi i dag kan forklare den største del af faldet i efterspørgslen efter kortuddannede."
Spørgsmålet om det er globaliseringen eller teknologiudviklingen, der bærer hovedansvaret for, at de kortuddannede går bag af dansen, svarer lidt til spørgsmålet om hønen eller ægget kom først. De internationale analyser, som undersøger sammenhængen mellem teknologiudvikling og overflødiggørelse af kortuddannede, har meget forskellige bud på, hvor stor effekten er - omend alle er enige om, at den er betydelig.
"Selvom der endnu ikke har dannet sig en egentlig faglig konsensus, tyder alle hidtidige resultater på en klar sammenhæng mellem brugen af ny teknologi og en lavere efterspørgsel efter kortuddannet arbejdskraft.
Analyserne konkluderer, at mellem 30 og 70 pct. af faldet i efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft kan tilskrives ny teknologi," hedder det i redegørelsen.
Det understreges dog, at man ikke kan konkludere, at ny teknologi har større betydning end globalisering: Når globalisering medfører øget konkurrence, stimulerer det virksomhederne til at indføre ny teknologi og nye organisationsformer - og så er det vanskeligt at skille den ene årsag ud fra den anden.

Global service
Hidtil har globaliseringen i langt overvejende grad været et fænomen, som prægede landbrug, fiskeri og andre primære erhverv samt industrien. Men mange af de forhold, som har gjort servicesektoren til en lukket sektor er under opbrud, betoner erhvervsredegørelsen.
Den teknologiske udvikling gør det således i stigende grad muligt at handle med serviceydelser på tværs af grænser - nu er det for eksempelt muligt at levere en telefonsamtale i Danmark fra USA og at levere en bankydelse via internettet.
Deregulering, udlicitering og privatisering har i mange OECD-lande åbnet op for udenlandske direkte investeringer på helt nye områder som telekommunikation, postudbringning, energiforsyning og bankydelser.
En stor del af væksten i udenlandske direkte investeringer siden midten af 1980'erne skyldes lige præcis investeringer i servicesektoren.
Erhvervsredegørelsen peger på, at udviklingens hast stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne - og her er regeringen klar med en målrettet erhvervspolitisk kampagne, som sigter på at reorganisere hovedparten af dansk erhvervsliv.
Blandt i alt 77 store og små initiativer omtalt i erhvervsredegørelsen er således bl.a. projekter, der skal sikre nye samarbejdsmodeller mellem det offentlige og det private. Redegørelsen peger her bl.a. på en planlagt udlicitering af fælles offentligt-private selskaber på miljøområdet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu