Læsetid: 5 min.

Frygten for det digitale kontroltab

30. oktober 1997

Skal borgerne, staten eller kommunen bestemme rammen for det elektroniske demokrati?

I nettet
"Jeg kan ikke engang prale af, at mit projekt er blevet til noget. Det ærgrer mig grusomt," siger Pernille Kallehave. Hun er uddannet jurist og journalist og konsulent på Dansk Teknologisk Instituts afdeling for kompetence og medier.
Udgangspunktet var en interesse for at gøre internettet lokalt i stedet for globalt.
"Jeg syntes det kunne være spændende at se, om man i forbindelse med et lokalvalg rent faktisk kunne kvalificere folk bedre, når de skulle ud at stemme."
Kallehave lavede i samarbejde med Hans Henrik Højbjerg, direktør i Albatros Internet, en projektbeskrivelse: "Forslaget gik ud på, at man lægger generel, udbyderstyret information ud på en hjemmeside. Desuden syntes jeg, det kunne være spændende at lave et community ('klubhus') på internettet, hvor man rejste nogle temaer, der bliver behandlet via on-line-debat, i umiddelbar dialog med de folk, der stiller op."
"Man har en moderator, der styrer debatten. Desuden skulle hjemmesiden give adgang til databaser med oplysninger om, hvordan de siddende politikere har opført sig i den tid, de har siddet."

Amerikanske erfaringer
Ideen har Pernille Kallehave fra USA, hvor man har gode erfaringer med nærdemokrati på internettet. I Minnesota kørte man i forbindelse med lokalvalg i 1994 et forsøg med elektronisk demokrati, det såkaldte AGORA-projekt. Det lykkedes ved hjælp af informationsudbud og modererede debatfora på internettet at øge interessen for lokalpolitik. Ikke mindst græsrødderne fandt pludselig klangbund for dagsordener, der for minimale beløb nåede et stort publikum.
Initiativtageren til projektet, Steven Clift, sagde i et interview med Minneapolis Star-Tribune: "Det her er nyt nu, men om få år kan systemet være dagsordensættende og være medbestemmende for, hvordan politisk magt udøves. AGORA er det ultimative demokratiske værktøj - her er enhver (og enhver idé) stillet lige."
Clift var imidlertid ikke blind for, at der var en afgrund mellem brugerne af teknologien og den brede vælgerflok. G. Scott Aikens, ph.d. i politisk teori ved Cambridge universitet, skriver i konklusionen på en rapport om AGORA-projektet: "Erfaringerne påviser den vitale sammenhæng mellem civilt engagement og lokale medier i internetalderen."
I dag er der via de såkaldte Freenets etableret lignende, nærdemokratiske, elektroniske fora overalt i USA, og G. Scott Aikens forudser, at de "mange net små" på sigt vil vokse sammen til et International Electronic Democracy Network.
Noget lignende er på vej i Danmark. Men Pernille Kallehaves vidtrækkende løsning er ikke længere på dagsordenen.
"Da jeg havde afleveret mit projektforslag, var Århus Kommune utrolig interesserede, men også ret tunge i det," fortæller hun.
Rådmand for Århus Kommunes første magistrat, Niels Erik Eskildsen, skrev i en anmærkning til Pernille Kallehaves projekt, at han syntes, det så fornuftigt ud, men han mente hellere det skulle være i Århus Kommunes projektregi end, som Kallehave foreslog, i Indenrigs- og forskningsministeriets. Forslaget var i Byrådet, som ikke ville sætte penge i projektet. Til gengæld fik kommunens IT-afdeling besked på at lave et lignende projekt.
I mellemtiden havde Kommune-Data og Kommunernes Landsforening (KL) stillet en internetflade til rådighed, DitDanmark, der tilbyder kommunerne valgresultater på valgaftenen.
Når Århus Kommune snart præsenterer en hjemmeside med links til elektroniske debatter, der styres af Århus Stifstidende, skyldes det ifølge IT-konsulent Henrik Egedorf fra Århus Kommunes IT-afdeling først og fremmest KL og Kommunedata:
"De gav os i forbindelse med internetinitiativet DitDanmark de indspark, der satte Århus Kommune i gang med projektet. Formålet er dels at følge KL's opfordring om at lave noget i forbindelse med valget, dels at synliggøre Århus Kommune på nettet," siger Henrik Egedorf, der "ikke vil afvise, at vores netløsning er inspireret af Kallehaves forslag."
Ulven vogter får
"Det, at jeg er løbet panden mod muren med det her, rejser spørgsmålet: Hvem er det, der varetager borgerens interesser?" spørger Pernille Kallehave, "for et byråd er jo ikke en uvildig bevillingsinstans. Det skulle have været et ministerium, der gav penge til et forsøg som det her, og som evaluerede på det bagefter. Hvis internettet for alvor skal være brugerdrevet og borgerdrevet, hvem er det så, der skal finansiere det?"
"Hvis man forsøger at lave projekter, der forrykker balanceforholdet i den offentlige debat, udfordrer vante roller og sammenkører medier, på den måde internettet gør det muligt, render man ind i de etablerede institutioners frygt for at miste styringen med informationen. Den barriere er det vigtigt at overvinde, hvis det hér skal gøres rigtig demokratisk og brugerdrevet."
"Udgangspunktet for projektet var, at Internettet kan støtte nærdemokratiet. Jeg ville gerne se en evaluering af resultaterne bag efter, men det bliver det altså ikke til med den nuværende model. Det åbne spørgsmål er igen, hvem der skal bære et tværgående projekt af den her art igennem. Måske er det pressens opgave. Jeg synes umiddelbart, at pressen og journalisterne må være oplagte kandidater til at tage sig af feltet, men der er ikke så mange, der gør det. Og når man lægger initiativet hos de etablerede strukturer, kan det være lidt som at bede ulven vogte får."
"Da Bill Clintons internetrådgiver for nylig var i København, blev han ved med at gentage, at internettet er brugerdrevet. Men jeg ville gerne vide: Hvordan er det brugerdrevet, og hvordan vil måden, det er drevet på, påvirke os? Er der brugerorganisationer nok, der kan sætte tingene i gang, eller skal det bero på ildsjælene hjemme ved computeren? Hvordan kommer borgere igennem med ideer?"
"Virksomhederne laver deres egne hjemmesider. Fint, men det, jeg som bruger er interesseret i, er at kunne sammenligne produkter på tværs af virksomhederne. Den slags community vil virksomhederne jo ikke selv lave, og hvem skal så gøre det?"
- Har du tænkt på den begrænsning, at internet-demokrati er forbeholdt de computervante?
"Der er bestemt en risiko for, at det bliver et elitært medie," siger Kallehave, "her kan bibliotekerne spille en rolle, dels ved at stille internetadgang til rådighed, men måske også på længere sigt som medudviklere af de communities og det indhold, befolkningen har brug for."
Ad hoc demokrati
- Kunne man ikke tage skridtet fuldt ud og tilbyde borgerne direkte, elektroniske valg fra sag til sag?
"Det kunne man i princippet, men det lagde jeg ikke ind i mit projekt. Man risikerer, at det ender i et ad hoc demokrati, og desuden kan det ikke lade sig gøre i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ministerierne kunne køre det som forsøg, men det har de ikke været interesseret i," siger Pernille Kallehave, hvis hovedområde er ophavsret på internettet, et emne, hun har skrevet to on-line bøger om.
Århus kommunes hjemmeside med århusiansk lokaldebat i forbindelse med kommunalvalget åbner først om nogen tid, men Århus Kommune leverer allerede oplysninger om, hvordan man brevstemmer. Tilbud til kandidater til byrådsvalget om at lægge præsentationer ud på nettet er foreløbig kun blevet imødekommet af nogle få. Århus kommunes hjemmeside drives i et bredt samarbejde mellem institutioner i Århus.

*Pernille Kallehave: www.evu.dti.dk
*AGORA: http://www.firstmonday.dk/issues/issue5/aikens/
*Århus Kommune: www.aarhus.dk nKL's DitDanmark: www.ditdanmark.dk

*Dette er den anden artikel i serie 'I nettet'. Første artikel blev bragt i går. Serien fortsætter og sættes til debat på avisens hjemmeside www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her