Læsetid: 5 min.

Gamle Europa vil ikke have nyt blod

1. oktober 1997

Flygtninge og indvandrere kan sikre velfærden i de europæiske lande. De gør det bare ikke nu. En national og fremmed-fjendsk opinion forhindrer en løsning

Flygtninge- og indvandrerpolitikken er som dansk dynamit. Den kan antænde de mest ekstreme følelser, bare en tændstik, så eksploderer debatten i et uforsonligt opgør mellem os, det er danskerne, og de andre, det er tyrkerne eller somalierne.
På den måde adskiller debatten sig ikke fra de andre EU-lande. Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Storbritannien modtager alle flygtninge.
Og der kommer nye flytgninge til hvert år. Det sker nærmest på trods af offentlighedens holdning til flygtninge og indvandrere.
Det nationale blod flyder tykt i europæernes årer. Som den norske valgkamp viste, er det ikke et spørgsmål om medlemskab af EU eller ej. Nationalismen kender ingen grænser. Stemplingen af flygtninge og indvandrere heller ikke.
Morten Kjærum, der er direktør for Center for Menneskerettigheder, spørger, hvorfor udgangspunktet ikke for debatten ikke er et helt andet sted: Hvorfor tager diskussionen af flygtninge- og indvandrerpolitikken ikke udgangspunkt i det faldende fødselstal? Det kunne der ellers, mener direktøren, være grund til nu, da kvinder med dansk statsborgerskab i ikke føder mere end 1.8 barn i gennemsnit.
Og det er for lidt. De 1,8 efterkommere kan ikke reproducere befolkningens nuværende størrelse.
Langsomt men sikkert bliver der færre og færre danskere. For at vende den udvikling, så skal hver eneste danske kvinde føde 2,1 eller 2,2 børn. Ellers vil befolkningstallet - langsomt men sikkert - fortsætte faldet.

Den første og sikre konsekvens er, at der bliver flere ældre og færre unge og voksne i den erhvervsaktive alder til at forsørge dem. Ældrebomben tikker med andre ord under det danske samfund.
Det er der ingen nyhed i. Alligevel er der ikke mange, der tager problemet helt alvorligt.
Det kunne der ellers være god grund til, siger Morten Kjærum, der gerne vil forbinde den tikkende ældrebombe med dagens danske dynamit, flygtningediskussionen.
"Hvem skal forsørge vores generation, når vi bliver gamle. Hvordan sikrer vi, at der er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til at føre det danske samfund videre. Vi skal have arbejdskraftsreserven i de etniske minoriteter ud på det danske arbejdsmarked," siger Morten Kjærum.
Og så er vi tilbage ved diskussionen af flygtninge- og indvandrerpolitikken.
En diskussion, som Morten Kjærum prøver at få åbnet op i et nærmest manisk forsøg på at få den til at handle om andet end forslag til stramninger i det ene eller den anden retning.
"Det er meget vanskeligt at være konstruktiv i den herskende flygtningedebat. Lige nu er tonen altid, at der skal ske nye restriktioner," siger Morten Kjærum.

Her adskiller Danmark sig ikke fra de andre vesteuropæiske lande. Land efter land gør sig store anstrengelser for at forhindre asylsøgere i at nå frem til grænsen. Der er tale om en udvikling, der har fundet sted i mere end tyve år, lige fra det tidspunkt, da de europæiske lande besluttede sig til at indføre et såkaldt indvandrerstop.
Det skete i kølvandet på den store indvandrerbølge i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne og blev fremtvunget af den stigende arbejdsløshed.
Morten Kjærum betegner indvandrerstoppet som hyklerisk, fordi den eneste konsekvens har været, at de europæiske lande har forhindret flygtningene i at opnå status som legale indvandrere.
Afviste asylansøgere har i stedet kunnet leve illegalt og tilbyde deres arbejdskraft til lønninger på et niveau langt under det høje vesteuropæiske.
Et eksempel: To journalister på Berlingske Tidende undersøgte i foråret, hvordan det kunne være at hakkede tomater kunne koste 2,25 kroner dåsen.
De besøgte tomaternes hjemland, Italien, og kunne fortælle, at tomaterne blev plukket af illegale indvandrere og afviste asylansøgere. End ikke italienske landarbejdere kan ikke levere tomater til Fakta og Netto's discountpriser.
Hyklerisk. Et skrapt ord i en betændt diskussion.
"Det er lidt grotesk, at indvandringen til EU er større end indvandringen til USA. Alle EU-landene har vedtaget at stoppe indvandringen, mens amerikanerne har udviklet en indvandrerpolitik, der tillader indvandring under bestemte vilkår," siger Morten Kjærum.
I stedet for at følge det amerikanske eksempel har de europæiske lande for det første strammet visumreglerne og for det andet pålagt rederier og luftfartsselskaber politimæssige kontrolopgaver af de rejsende.
Det sker samtidig med, at demografer over hele Europa råber alarm. Befolkningen i de andre EU-lande bliver på samme måde som befolkningen i Danmark ældre og ældre. Og fødselstallet stagnerer eller stiger ikke nok til at rette op på miseren. For Morten Kjærum skulle det være udgangspunktet for en europæisk flygtninge- og indvandrerpolitik.
I dag går udviklingen i de europæiske lande i den modsatte retning. Morten Kjærum håber en diskussion på europæisk niveau kan dreje udviklingen.

Ind til videre er det et lønligt håb. Det ene EU-land efter det andet EU-land overvejer nu, hvordan de kan slippe af med deres kontingent flygtninge fra Bosnien. Hjemsendelse lyder det fra hovedstad til hovedstad.
Indenrigspolitisk er det en reaktion på en betændt flygtningedebat. Sikkerhedspolitisk kan det blive en katastrofe. Det mener i hvert fald Henrik Svane, der er flygtningeordfører for de radikale.
Han mener kun, de bosniske flygtninge skal sendes hjem, når de selv og Bosnien er klar til det. Ellers kan mange hjemvendte flygtninge destabilisere landet og bringe den skrøbelige fred i fare.
Resultatet vil være nye krige og en genoptagelse af flygtningestrømmen. I det sikkerhedspolitiske perspektiv kan flygtninge derfor være et fælles problem for alle EU-landene.
Ind til nu har løsningen ikke været fælles.
"Jeg kunne ønske mig en fælles integrationspolitik, der for det første sikrede fred og for det andet rustede flygtningene til at vende tilbage til Bosnien. De flygtninge, der kan," siger Henrik Svane.
Så længe der ikke er fred i Bosnien, så er det svært at sende bosnierne tilbage.
Det hjælper heller ikke, at intet EU-land har forsøgt at integrere de bosniske flygtninge i samfundet. Intet EU-land har uddannet bosnierne til at fungere i deres hjemland. De fleste bosniere har været henvist til et liv på hylderne i asylcentre og flygtningelejre i Europa.
Ind til nu betragter den danske offentlighed på samme måde som offentligheden i andre europæiske lande ikke flygtninge som en ressource, der kan afmontere den tikkende ældrebombe.
Den offentlige diskussion ser heller ikke en sammenhæng mellem sikringen af sikkerheden i Europa og udviklingen af en ny flygtninge- og indvandrerpolitik.
Også her kunne der være en sammenhæng og et perspektiv med en europæisk debatten.
Henrik Svane frygter, at det nationale perspektiv kun vil uddybe problemerne i de enkelte lande og i den europæiske sammenhæng.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu