Læsetid: 3 min.

Gensplejsningsregler skal til debat i Folketinget

2. oktober 1997

Efter sagen om gen-roen skal Folketinget diskutere nye krav til EU's regler om de genmanipulerede organismer

Danmarks linje i EU's forhandlinger om gensplejsede planter og andre genmanipulerede organismer skal korrigeres ved en beslutning i Folketinget.
Det kræver SF, som straks efter Folketingets åbning i næste uge vil fremsætte et beslutningsforslag, siger partiets ordfører Jørn Jespersen.
Miljøminister Svend Auken gav ellers i fredags grønt lys for en gensplejset roe fra sukkerfabrikken Danisco på trods af modstand ikke kun fra SF og Enhedslisten men også fra den radikale miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen.

Bredere vurdering
Både hun og SF og Enhedslisten mener, at de nuværende EU-regler er for snævre. Det er således ikke muligt at sige nej til markedsføring af en genmanipuleret plante ud fra generelle hensyn til udviklingen af et landbrug med færrest mulige sprøjtemidler eller generelle forsigtighedshensyn.
Danmark skal kræve, at forsigtighedsprincippet og hensynet til de langsigtede konsekvenser for landbruget, etiske overvejelser, forbrugerhensyn og biodiversitet bliver direkte indarbejdet i teksten i det nye direktiv, der er på vej fra EU's miljøkommissær Ritt Bjerregaard, siger Jørn Jespersen.
"Hvis vi ikke kan få flertal for beslutningsforslaget i Folketingssalen, så håber vi, det kan danne grundlag for en skriftig beretning i miljøudvalget," siger han.
"En sådan beretning vil være et fast mandat til de danske forhandlere, når det nye direktiv kommer til forhandling."

Mærkningskrav
Det nye direktiv var sat på dagsordenen til EU's rådsmøde for miljøministre den 16. oktober.
Men det blev pillet af igen, formentlig fordi Ritt Bjerregaard ikke kunne få det igennem Kommissionen i tide, siger en velplaceret kilde.
Foruden inddragelsen af de afledte konsekvenser og de samfundsmæssige behov i vurderingen, vil SF også have præciseret de danske krav til mærkning af genmanipulerede oganismer og demokrati i beslutningsprocessen.
EU-kommissionen lovede i sommer at komme med lovforslag om mærkningskrav, der sikrer, at alle genmanipulerede organismer mærkes i hele fødevarekæden, både hvis de indeholder genmanipulerede organismer og hvis det ikke kan udelukkes, at de gør det.

Klar forbruger-besked
Hvis det holder stik vil det imødekomme SF's krav.
"Forbrugerne skal have klar besked, uanset hvad eksperterne mener om betydningen af de genmanipulerede organismer," siger Jørn Jespersen. Og de økologiske landmænd skal have klar besked, så de ikke uforvarende anvender genmanipuleret foder.
SF vil have selve direktivet ændret til et miljødirektiv, dvs. minimumsbestemmelser, hvor det enkelte land kan stille større krav, hvis det ønsker.
Det vil EU-kommissionen næppe sige ja til. Reguleringen af bioteknologi anses for en del af det indre marked.
Derimod er det ikke usandsynligt, at EU-kommissionen gerne vil have ændret proceduren, så man ikke igen kommer i den situation, at Kommissionen er nødsaget til at sige ja til markedsføring af en genmodificeret plante, selv om et flertal i ministerrådet siger nej - sådan som det skete med en majsplante fra medicinalfirmaet Ciba-Geigy.
De svenske myndigheder protesterede i fredags mod Hollands tilladelse til at markedsføre genmanipulerede kartoffelplanter, der har fået ændret arveanlæggene, så de bedre kan frembringe stivelse til brug i industrien.
Foruden de virksomme gener har bioteknikerne tilført syv yderligere gener til planterne uden at fjerne dem igen. Det er både irrelevant og risikabelt, mener det svenske Jordbruksverk. "Ingen af de syv gener har nogen funktion, hverken i forædlingsprocessen eller slutproduktet," siger Jordbruksverket i sin indstilling til EU-kommissionen.
Et af de overflødige gener, som ikke kommer til udtryk i kartoffelplanterne, har den egenskab, at det giver resistens eller forøget tolerance over for stoffet amikacin, et antibiotikum, der anvendes på mennesker.
Sverige er generelt imod gensplejsede planter, der er resistente mod sprøjtemidler, men har endnu ikke taget stilling til, om man vil protestere mod den danske foderroe, der er resistent mod giftstoffet glyfosat, siger Robert Andrén i Jordbruksverket.

Norsk dilemma
I Norge har regeringen ifølge dagbladet Politiken besluttet at sige nej til markedsføring af fem gensplejsede planter.
Blandt andet den omdiskuterede majs fra Ciba-Geigy, som Østrig, Italien og Luxembourg for nylig fik besked fra EU-kommissionen om, at de skal tillade, fordi de efter EU-kommissionens mening ikke har været i stand til at komme med ny viden, der underbygger deres forbud mod planten.
Det kan blive en prøvesag på Norges økonomiske samarbejdsaftale med EU. Ifølge aftalen skal Norge overholde det indre markeds bestemmelser. Der er en undtagelse for de gensplejsede organismer, hvis Norge har 'forsvarlige grunde' til at tro, de udgør en risiko for sundhed eller miljø.
Men efter EU-kommissionens nej til Østrig, Italien og Luxembourg, er det ikke sandsynligt, at den vil sige ja til Norge. Resultatet kan blive annullering af denne del af den norske EØS-aftale - eller i sidste instans handelssanktioner mod Norge, inden for rammerne af den globale frihandelsaftale under Verdenshandelsorganisationen WTO.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her