Læsetid: 2 min.

Han gjorde pop til kunst

1. oktober 1997

Roy Lichtenstein er død. Han blev 73 år gammel

NEKROLOG
Den amerikanske popkunstner, Roy Lichtenstein, døde natten til tirsdag. Lichtenstein blev en levende legende, som med sin klassiske pop-ikonografi, der varierer temaer og tænkemåder fra den 'lave' pop-kultur, leverede et tidssignalement, der på en og samme tid var en kritisk og fortryllet kommentar til den sub-kultur, den hentede næring fra. Lichtensteins familie oplyste i går, at han døde af lungebetændelse efter en måneds sygdom. Han blev 73 år gammel.
Roy Lichtenstein var også grafiker og billedhugger, og i et af sine sidste bidrag til kunstoffentligheden, hans 'Huset', der både er tredimensionalt og samtidig næsten fladt som et billede, forener han billedhuggerens tre dimensioner med malerens to. Dette sprælske og selvreflekterede værk, som viser en kunstner i fuld vigør, kan fortsat og indtil den 9. november ses sammen med nogle af hans henrivende skulpturer - i Venedig som et vægtigt bidrag til den 47. Venedigbiennale i den del af udstillingen, som Germano Celant har kurateret: 'Fremtid nutid og fortid'. Det er en pejling af de sidste tre årtiers mest epokegørende kunst. Og selvfølgelig må Roy Lichtenstein inviteres med i dette selskab af trediveårskrigere inden for kunstæstetikken, fordi han på sin helt originale måde har bidraget til at forny det billedkunstneriske udtryk i sidste halvdel af det 20. århundrede. Et billedudtryk, som vi danskere (i hvert fald øst-danskere) har kunnet lære grundigt at kende takket være Louisiana Museum for Moderne Kunst, der har nogle af hans centrale værker i samlingen.
Roy Lichtenstein fødtes i New York i 1923. Han studerede hos Reginald Marsh ved Art Students' League i New York, men fra 1942 uddannede han sig på Ohio State Universitey. Fra slutningen af halvtredserne arbejdede Lichtenstein som designer og grafisk tegner - i lighed med hans samtidige, popkunstens anden amerikanske faderfigur, Andy Warhol.
Før han fandt sit eget, til anonymiteten grænsende og dog originale billedsprog med de karakteristiske raster, som man ser dem i tegneserierne og de stiliserede menneskefremstillinger, arbejdede han med den abstrakte ekspressionismes udtryksmuligheder, ligesom han også havde eksperimenteret med kubismen. Det tog en årrække, inden han fandt sin form, nærmere bestemt i 1961, hvor han brød endeligt med den abstrakte ekspressionisme, som man kender den fra kollegerne de Kooning, Jackson Pollock, m.fl.

Ikoner fra massekulturen
Det var netop ved at hente disse enkle, depersonaliserede kendte ikoner fra massekulturen, at han vandt sit ry som en af de fremmeste popkunstnere. Fra 60'erne hentede han også motiver fra reklamernes omsiggribende meddelelsessprog, men det er som nævnt med sine stor-format billeder af tegneserierne, der hermed hentes ind i kunstinstitutionen, at han bliver rigtig berømt. Under forstørrelsesprocessen transformeres motivet og får derved en forenkling, der sammen med tanke- eller taleboblernes simple meddelelser, rummer nogle humoristiske overtoner. Malerierne viser, hvorledes Lichtenstein ladede det kommercielle typografiske udtryk med æstetisk værdi. I sine sidste faser her i 80'erne og 90'ene har han i stigende grad arbejdet med temaer og motiver fra sit tidligere værk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu