Læsetid: 3 min.

Gys i børnebutikken

15. oktober 1997

Børneteatret i efterårsferien byder på det hele: Fremtidskloningen, fortidsbarnet eller Barbie-klichéen

BØRNETEATER
Børneteaterkostumer er efterhånden blevet en verden for sig. Enten er kostumerne yderst enkle med rene farver og klare symboler- eller også er de poppede indtil det kitschede med smagløse detaljer. Men kedelige som voksenkostumer og voksentøj, det er de i hvert fald ikke.
Et lille udpluk af efterårsferiens godbidder for københavnerbørn viser en ekstrem spændvidde: Fra de nydelige hattekjoler og autoritære lægedragter i Den hemmelige have til science fiction-kjolerne og forsøgsdyrskitlerne i Jagten på urmennesket - til Barbie-æstetikken og den pink-orange plastikemballage i Svinedrengen. Og ja, det er ingen hemmelighed, at legetøjsrædslerne er populære, ikke mindst blandt pigerne. Jo flere flæser og frynser, jo bedre.
Eventyrteatrets opsætning af Svinedrengen er da også blevet en fornøjelig affære med over et halvt hundrede eventyrligt udklædte børn, der vrikker rundt på scenen i rappe musicalnumre. Prinsessen er i skrig-orange og ligner mest af alt Barbie herself, så de berømte kys på Svinedrengens beskidte mund på alle måder bliver grænseoverskridende. Tænk at hun kunne finde på det!
At der så er gået rigeligt med økologisk korrekthed i teksten, og at andenakten er mildest talt udvandet, det gør mindre. Ungerne spiller og synger godt - de fleste i hvert fald - og det er kun ærgerligt, at de er instrueret til at holde en stagneret showdans og skolekomediestil, som de fleste af dem formodentlig sagtens kunne smide af sig. Forestillingen må i hvert fald være guf for talentspejdere!
Det interessante er desuden, at familiepublikummet tydeligvis har fulgt Eventyrteatret gennem årene, hvor de har haft til huse på Amagerscenen - og at de altså er fulgt videre med nu, hvor den ellers husvilde børnetrup er kommet indenfor i varmen hos Det Ny Teater i stedet.

Teenage-etik
Jagten på urmennesket på Broscenen handler faktisk konkret om ikke at have noget hjem. Eller i hvert fald: Ikke at høre til noget sted. Comedievognen kalder sin forestilling en 'science fiction thriller', og den er vitterlig en fremtidsvision af de mere pessimistiske. Her foregår al kontakt gennem interaktiv videoovervågning, navne er erstattet med numre, mad er udskiftet med næringsdrikke, og den enkeltes skæbne formes fra centralt hold...
Etisk virker forestillingen tydeligvis som en sund øjenåbner for teenagerne; de bliver konkret konfronteret med en samfundsvision, hvor den urmenneskelige omsorg opfattes som en fejlfølelse, og hvor al reproduktion foregår i reagensglas. Men også almentmenneskelige spørgsmål om magtbalance og tillid opstår i Pernille Aaboe, Trine Runge og Niels Jørgensens fremragende, hårdtpumpede spil - de følger koncist den futurisme-stilisering, som instruktøren Kim Nørrevig har gennemført med stor humoristisk konsekvens. Slutningen er måske lovlig forudsigelig i sin pludselige happy-end - men den virker...

Pige-gyser
Unhappy beginning er ellers det dominerende i Teatret Zeppelins fortryllende dramatisering af Frances Hogdson-Burnetts roman Den hemmelige have. Historien foregår omkring århundredeskiftet i England, hvor den 10-årige Mary bliver forældreløs og anbringes hos sin mærkelige onkel på et øde gods med masser af hemmeligheder.
Det er en sand pige-gyser, dette her, og spændingen kræver klart skolealder. Men i Henriette Holm-Nielsens instruktion er forestillingen virkelig kommet til at funkle, fordi hun hele tiden spænder hovedpersonens imponerende handlekraft ud mod tilskuernes fantasi. Hendes personinstruktion er stram, så personerne fremstår vidunderligt upyntede - Mary er simpelthen noget så forløsende som en usympatisk heltinde (i begyndelsen i hvert fald). Og takket være Marianne Hartvig Nielsens næsten krimi-enkle scenografi og frække lyssætning bliver godsets korridorer uendeligt lange - og ensomheden frysende kold. Til gengæld blomstrer slutningens glæde desto frodigere.
Efterårsferien byder med andre ord på børneteater inden for hele genrens spændvidde. Det er bare om at vælge ud: Fremtidskloningen, fortidsbarnet eller Barbie-klichéen.

*Svinedrengen. Tekst: Gitte Broksø frit efter H.C. Andersen. Musik: Jens Krøyer. Instruktion: Ulla Jessen. Scenografi: Kirsten Seeberg. Kostumer: Knud Weber. Koreografi: Anne-Lise Pedersen. Kapelmester: Christian Kruse. Eventyrteatret på Det Ny Teater til 19. okt. (4-12 år)
*Jagten på urmennesket. Tekst: Eva Mannov og Bo Bertram. Instruktion: Kim Nørrevig. Scenografi: Svend Hangaard. Kostumer: Oluf Luffe Hansen. Comedievognen på Broscenen, Griffenfeldsgade 7a, til 26. okt. og derefter på turné. (12-16 år)
*Den hemmelige have. Tekst: Henriette Holm Nielsen og Mie Brandt efter Frances Hodgson-Burnetts roman. Instruktion: Henriette Holm Nielsen. Scenografi: Marianne Hartvig Nielsen. Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, til 2. nov. (7-12 år)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu