Læsetid: 5 min.

Hashimotos varme efterår

3. oktober 1997

En kontroversiel forsvarsaftale med USA og politiske skandaler har svækket den japanske ministerpræsident Ryutaro Hashimotos popularitet

Tokyo
Åbningen af det japanske parlament i denne uge har øget det politiske pres mod lederen af Det Liberale Demokratiske Parti (LDP), ministerpræsident Ryutaro Hashimoto.
Den hidtil så populære regeringsleder kritiseres fra flere sider, og seriøse iagttagere af japansk politik er begyndt at spørge, hvem der vil afløse ham.
42 procent af de japanske vælgere ser negativt på Hashimito som regeringschef, og det er en stigning på 20 procent, viser en ny meningsmåling offentliggjort af avisen Mainichis Shimbun forleden.
Regeringens socialdemokratiske støtteparti kræver en høring om politisk etik og en ny lov, der forbyder økonomisk støtte til partierne fra virksomheder. Kravet komme efter afsløringer af, at et ledende LDP-medlem har taget imod penge fra en oliehandler, der ville undgå at betale skat.

Opposition lugter blod
De politiske oppositionspartier, Shinseito, Japans Demokratiske Parti og Taiyoto, der sidder på 195 af parlamentets 500 mandater, truer med at blokere for alt udvalgsarbejde, indtil de får en høring om denne skandale.
Oppositionen lugter blod, efter at Hashimoto i sidste uge måtte lide det personlige nederlag, at hans planlægningsminister - en tidligere korruptionsdømt LDP-politiker Koko Sato - blev tvunget til at træde tilbage efter kun 11 dage i sit embede, da det socialdemokratiske støtteparti truede med at vende ryggen til regeringen.
Hashimoto tabte ansigt og var nødsaget til ærligt at undskylde over for befolkningen, at han "har skabt forvirring i den nationale politik".
Ikuo Hishiyama, ledende kommentator ved det nationale tv-netværk Nippon, siger til Information, at "sagen viser, at Hashimoto mangler de fundamentale lederkvaliteter som hans position kræver, og det har ført til alvorlig bekymring om Hashimoto-administrationens fremtid".

Skrøbeligt flertal
Hashimoto sidder på et snævert LDP-flertal i parlamentet med i øjeblikket 251 mandater. Men han har brug for støtte fra bl.a. det socialdemokratiske parti - eller at få oppositionen i Shinseito til at blive fast støtteparti - hvis han skal sikre den fornødne opbakning i Overhuset bag den nye japansk-amerikanske forsvarsaftale, der blev offentliggjort i sidste uge.
Aftalen afløser en bilateral forsvarspagt, som Japan indgik med USA i 1951, og den kan i yderste konsekvens føre til, at Japan bliver draget ind i militære konflikter uden for sine egne grænser, måske helt til Taiwan-strædet eller Nordkorea.
Hvis USA bliver involveret i militære konflikter i regionen - aftalen rummer ingen klare geografiske grænser - så forpligter japanerne sig til at deltage i efterretningsarbejde, levere minestrygerfartøjer, deltage i redningsaktioner, evakuere civile fra kriseområder og give amerikanske soldater øjeblikkelig adgang til japanske havne, civile lufthavne, hospitaler, fødevarer og medicin.

USA presser på
USA, der har mere end 100.000 soldater på baser spredt ud over Asien, har længe presset på for at få Japan til at påtage sig en større og mere aktiv rolle - og bære en større del af den økonomiske byrde.
Men Japans pacifistiske forfatning lægger stramme bånd på de såkaldte "selvforsvarsstyrker", som det iøvrigt teknologisk moderne militær kaldes, og det må kun forsvare landet inden for en 200-sømilegrænse.
Hashimoto har lagt stor prestige bag aftalen, som han insisterer på er i pagt med den japanske forfatning.
Men det er kritikerne uenige med ham om. De mener, at aftalen kan drage Japan ind i konflikter på den koreanske halvø eller skabe flere spændinger i forhold til gigantnaboen Kina. Og den liberale avis Asahi Shimbun har advaret om, at "aftalen kan trække Japan ind i USAs krige".
Den amerikanske vice-forsvarsminister, Kurt Campbell, har forsøgt at lægge låg på de japanske kritikeres og Kinas frygt.
"Japan vil fortsat, uden diskussion, følge sin fredsforfatning, der siger, at landet ikke vil indsætte offensive styrker noget sted i regionen", siger han og tilføjer, at aftalen "ikke er en mekanisme til at inddæmme Kina".

Kina beroliges
Og under et nyligt statsbesøg i Beijing, hvor 25 års-jubilæet for normaliseringen af de diplomatiske forbindelser mellem Kina og Japan skulle fejres, gav Hashimoto endnu en forsikring til de kinesiske ledere.
"Japan anser ikke Kina for at være en trussel", sagde han og henviste bl.a. til, at Kina med en samhandel på det, der svarer til 624 milliarder dollar, er Japans næststørste handelspartner efter USA.
Japanske selskaber flokkes om at få lov at investere i Kina, og Kina er samtidig det land, der modtager mest bistand fra Japan.
Men nogle af Hashimotos nærmeste rådgivere, bl.a. LDP's generalsekretær og en tidligere kabinetschef, har sagt, at Taiwan-strædet "naturligvis" er omfattet af aftalen.
Hashimoto har selv afvist det, men alene det forhold, at forsvarsaftalen ikke lægger præcise geografiske begrænsninger for, hvornår Japan kan deltage i militære aktioner, vil være en permanent kilde til usikkerhed og politiske fortolkninger.

Japan som stormagt
Forsvarsaftalen kan blive endnu et skridt i retning af den "normalisering" af Japan som stormagt, som blev indledt, da landet for første gang bidrog til en fredsskabende FN-operation langt uden for egne grænser, nemlig under Golfkrigen i Kuwait.
Mens oppositionens magtfulde leder, Ichiro Ozawa, ser aftalen som "et vigtigt skridt til, at Japan bliver et normalt land", så er den for ministerpræsident Hashimoto et led i en bredere reformstrategi.
Sikkerhedspolitisk skal Japan nok påtage sig et større ansvar i det internationale samfund, bl.a. for at kunne kvalificere sig som permanent medlem af FN's sikkerhedsråd, men Hashimoto ønsker også at skabe et fredeligt og økonomisk-orienteret "konstruktivt partnerskab" med Kina.
Japan, der alene inden for de sidste fire år har haft fem forskellige regeringer, har dog haft svært ved at udvikle et stabilt diplomati i regionen, og det vil blive sværere i takt med, at Kina som økonomisk stormagt markerer sig stærkere i Asiens forskellige magtspil.

En "overlever"
For Hashimoto kan det blive et varmt efterår. Slaget om den japansk-amerikanske forsvarsaftale bliver en afgørende prøvesten for, om han er en "overlever".
Hvis ikke, så kan store reformer, som et liberalistisk big-bang for det japanske finanssystem og en reform af de ældres pensionsordninger blive offer for de klassiske fraktionsslagsmål i japansk politik og falde på gulvet.
Ikuo Hishiyama er pessimistisk over udviklingen i japansk politik:
"Japan er et sygt samfund med en fin tradition for at have en moralsk kode med ansvarlighed, god opførsel, offentlig orden og anstændighed, men nu er denne moral forsvundet. Magtkampene dominerer, og ingen er villige til de nødvendige holdningsreformer".
"Politikerne er kun interesserede i genvalg. Tal er alt, magt er alt og politik er intet. Jeg skammer mig over japansk politik".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu