I retssagen om drabet på den sindsforvirrede Kaare Visbech Mortensen kan Højesteret lægge linjen for, hvordan politiet skal behandle psykisk syge
Siden Kaare Visbech Mortensen for fire år siden døde med fire politiprojektiler i kroppen, er yderligere fire psykisk syge blevet skudt ned af politiet under forsøg på at frihedsberøve dem. Tre af de fire er døde af skuddene.
Det oplyste advokat Bent Unmack Larsen torsdag under i sin procedure i den erstatningssag, som den dengang 28-årige Kaare Visbech Mortensens efterladte har anlagt mod politimesteren i Glostrup. Sagen blev torsdag optaget til dom i Højesteret, og de fem dommere afsiger dom seneste på torsdag.
Østre Landsret bestemte for to år siden, at den dræbtes mor, Ellen Visbech Mortensen, og hans datters mor, Pia Andersen, ikke har krav på godt 120.000 kroner i erstatning - dels for begravelsesomkostningerne, dels for datterens tab af forsørger.
"Sagen drejer sig ikke alene om betaling af nogle relativt beskedne pengebeløb," fastslog Bent Unmack Larsen i sin procedure og talte om "et helt principielt sagsanlæg".
"Sagen er ikke anlagt for at opnå disse betalinger, men fordi det er appellanternes (de efterladtes, red.) oplevelse, at Kaare Visbech Mortensens død kunne have været undgået, hvis politiet havde optrådt anderledes socialt ansvarligt. Sagen er anlagt for at få fastslået, at de har ret i det."
Bent Unmack Larsen og de to kvinder, der har sagsøgt Glostrups politimester Jørn Bro, mener, at politiet fredag aften den 24. september 1993 burde have afventet, at den aggressive og knivbevæbnede Kaare Visbech Mortensen faldt til ro.
Tåregas
I stedet sprøjtede de seks tilkaldte politifolk - heraf to bevæbnet med maskinpistoler - CS-gas ind gennem brevsprækken til Kaare Visbech Mortensens femtesalslejlighed i Brøndsbyøster og tvang ham ud på svalegangen.
Han gik frem mod betjentene med en skarp køkkenkniv i den ene hånd og en stegegaffel i den anden. Han reagerede ikke på to maskinpistolkugler, der ramte hans ben, men bevægede sig fra svalegangen ind i et elevatorrum, hvor der stod to politifolk. Den ene havde trukket sin tjenestepistol og skød Kaare Visbech Mortensen i overkroppen, da han frygtede, at han ville gå til angreb på kollegaen, der ikke havde sin pistol fremme.
Kaare Visbech Mortensen blev erklæret død på Københavns Amts Sygehus i Glostrup samme aften.
Centralt i sagen står de oplysninger, som Glostrup Politi var i stand til at trække ud af politiets registre om Kaare Visbech Mortensen. Politiet kunne se, at han et par uger tidligere havde stukket en urobetjent i ansigtet med en stegegaffel, og at han var kendt af politiet i forbindelse med overtrædelser af våbenloven.
Nyt register?
Hans psykisk afvigende adfærd fremgik derimod ikke af de oplysninger, der forelå for politiet, og det kan have kostet ham livet, mener hans efterladtes advokat:
"Om der skal oprettes et register over psykisk syge, er naturligvis en politisk afvejning," siger Bent Unmack Larsen til Information.
"Men hvis politiet havde haft et sådant værktøj, som naturligvis ikke skulle være offentligt tilgængeligt, kunne man muligvis have undgået Kaares død - og de tre-fire andre sager, jeg nævnte i min procedure," siger Bent Unmack Larsen.
Han afviste under proceduren, at Kaare Visbech Mortensen udgjorde nogen fare for omgivelserne, så længe han befandt sig inde i lejligheden, hvis eneste udgang var bevogtet af politiet.
Kammeradvokatens repræsentant, advokat Birthe Eskildsen, mente til gengæld, at hensynet til naboerne gjorde det påkrævet for politiet at forsøge at drive Kaare Visbech Mortensen ud af lejligheden med tåregas i stedet for at afvente situationen.
Hun kaldte begivenhederne "en ikke usædvanlig anholdelsesaktion", der var foregået efter gældende regler, men som "på baggrund af uforudsete forhold endte så tragisk".
