Århusskafot, vindmøllepark og boliger til fremtiden
"Husk hjemmesko" står der på invitationen til housewarming i de tre nye boliger, der under fællesbetegnelsen Hjem til fremtiden bliver præsenteret på Arkitekturcentret Gl. Dok fra på lørdag.
Merete Ahnfeldt-Mollerup viser en fremtidig alkovebolig til en tosproget familie med børn. Dorthe Mandrup-Poulsen markerer en rødlakeret bybolig, og Søren Robert Lund drejer en sommer/ vinterbolig i brædder og stål for et ældre par.
Det hele holdt sammen af Stig L. Anderssons fugtige arrangement af det 25 cm mulddække Danmark lever og ånder på, men her i førstesals højde. Fuglene pipper, musikken spiller, døre bliver åbnet og lukket, digte læst højt i haveskuret, og debatmøder udrullet i de fremtidsmøblerede hjem. Anledningen er (endnu engang) Boligministeriets og Byggeforskningens halvtreds års jubilæum i Danmark. Denne gang fremtidsrettet og sponsoreret fra mange sider.
Det er tyve år siden, at nye danske boligidealer sidst blev introduceret som modelshow i fuld skala. Så Gl. Dok byder også på en kabinetudstilling med tegninger og fotos af lignende fremtidsarrangementer i tidens løb - fra Arne Jacobsens runde 30'er-hus i Forum med helikopterplads på taget, til Hoff & Ussings selvbyggerkulisse fra 70'erne med prismekrone og drivhusvinduer.
*HIMMEL OG HAV - Man kan ikke se Middelgrunden fra fremtidsboligernes vinduer på Gl. Dok. Og de planlgte kæmpevindmøller på revet er heller ikke kommet op at stå endnu. Men at havmølleparker i næste årtusind bliver en vigtig energikilde i Danmark tyder flere miljøministerielle udmeldinger på. Tre rigtig store havmølleparker hører til Svend Aukens roterende mærkesager.
Middelgrundens Vindmøllelaug har fået udarbejdet en visualisering af, hvad de foreslåede 27, hver 100 meter høje møller vil betyde for oplevelsen af Øresunds horisont fra forskellige synsvinkler - i København, Dragør og Tårbæk.
Arkitektfirmaet Møller & Grønborg, har på bestilling af Energikontoret bag det private Vindmøllelaug produceret trickfotografierne, og gør i rapporten opmærksom på, at de 27 møller i tre rækker fra mange synsvinkler vil opleves som noget forskudt roderi, og anbefaler, at man i stedet for overvejer en møllerække med kun 15 møller, let drejet i forhold til havneløbet. Hvad der herfra kun skal applauderes - til fordel for alle gode CO2-hensigter.
Det er på lang sigt vigtigt at overveje opstillingen af de første høje vandmaster og vinger meget nøje, som forbilleder og visuelle prototyper. Fordi det er her, en vigtig del af fremtidens energikompleks kan løses
Middelgrundens Vindmøllelaug har allerede erklæret, at man vil overveje de påpegede æstetiske konsekvenser for horisontprofilen, men uderstreger samtidig, at en forbedret energiprofil er første formål med opstillingen.
*BY-ATLAS - Miljøministeriets kommuneatlas fejrer i disse dage ti års fødselsdag. Et halvt hundrede kortlægninger af bymiljøer og bevaringsværdige bygninger i købsstæder og forstæder er forløbig resultatet.
Om det vil fortsætte i samme takt de næste ti år hænger fra nu af i højere grad på kommunernes økonomiske vilje. Tilskudsordningen er lavet om, så de lokale myndigheder selv skal punge ud med flere penge til de præsentable atlas, mens ministeriet stadig kan stå for grundlæggende feltundersøgelser til gavn for arkiver og lokalplanlægning.
Men det ville unægtelig være en fordel, hvis rækken af atlas fortsat voksede. Serien vil nemlig for senere undrende slægter også repræsentere selve måden at opfatte den danske bygningsarv og byarkitektur på, her i slutningen af det snart udrundne århundrede.
*ARKITEKTSKAFOT - Gaden Nørreport i Århus er bred men rodet. I den ene ende troner Kunstmuseet i gule sten som miniudgave af Universitetet, og i den anden ende kan man se havnen og Århusbugten. Dertil et par nyere postmoderne byggerier på den ene side, og på en anden side af den befærdede ind-udfaldsvej Arkitektskolens facadekompleks af fredede ældre og århundredskiftemursten.
Det er i dén husrække, at professor Niels Vium nu har bygget sit eget moderne skafot - mener han selv, på jysk. 1700-tals arkitekten Harsdorff (ham med Amalienborg-kolonnaden) tegnede nemlig i sin tid skafottet til Struense.
Og som ansvarlig for Århusskolens nye udstillings- og auditoriebygning føler Niels Vium åbenbart, at han strækker halsen så langt frem mellem bedrevidende lærerkolleger og ivrige studerende, at sammenligningen kan være betimelig.
Han bør dog føle sig tryg. Herfra kan i alt fald, allerede nu en ugestid før huset skal indvies, on a scale of ten og med syv i snit, afgives 10 point for den kunstneriske udførelse, 8 for byggeteknikken, men kun 3 for indpasningen i Nørreports facaderække.
Der er skrå tegltage på både den lave gamle hovedbygning og den højere nabobygning. Men Arkitektskolens nye bygning har udefra set fladt tag, så den står som en lavere glaskasse af tredie højde.
Kunne den ikke have fortjent et let kuplet tag, eller et aftrappet? Et eller andet der kunne have præciseret det nye som et selvstændigt volumen i husrækken. Så meget desto mere som det nye auditorium selv optræder som et selvstændigt volumen i storrummet inde bag glasvæggen.
Huset er skævt, men den toetages foyer formidler elegant planens afskæring ud mod gaden, hvor glasfacaden er afskærmet med kraftige solpersienner, der drejer sig vandret efter solindfaldet. Man må håbe automatikken virker, ellers ville det have været rimeligere med højtsiddende vinduessprækker.
Og hvad der i øvrigt skjuler sig af stålbjælker og underlige konstruktioner bag de hvide vægge, kan man kun tale med om, når man har smugkikket undervejs i byggeprocesssen.
Men appetitligt er det altsammen, med godt lys til udstillingerne og forhåbentlig 380 behagelige auditoriestolestole klar til åbningsceremonien og den spanske arkitekt Enrico Miralles festforelæsning den 30. i denne måned. Dagen før, at resultatet af konkurrencen om Århus ny Kunstmuseum og Kunsthal nede ved Musikhuset bliver afgjort.
