Læsetid: 3 min.

Højrebølgen har ikke toppet endnu

16. oktober 1997

Kun de lavtuddannede stemmer på de to fremskridtspartier. Men endnu mangler de tre-fem procent af deres potentiale

Den nye opdeling mellem de danske vælgere går hverken på klasse eller på generation. Den går på uddannelse. Og det er tydeligt, at en overvægt af de lavest uddannede stemmer på et af de to fremskridtspartier. Dermed kan det også gøres op, med mange forbehold, hvor mange vælgere Pia Kjærsgaards succesfulde folkeparti maksimalt kan hente hjem. Og det er i omegnen af femten procent af vælgerne, siger valgforskeren Ole Borre fra Aarhus Universitet.
"Det er først og fremmest en uddannelseskløft, der skiller vælgerne i dag, hvor det før i tiden var en kløft imellem arbejdere og kapital. Jo mere uddannelse og jo mere en moderne organisation du fungerer i, jo længere ligger du til venstre på den nye venstre-højre akse," siger valgforsker Ole Borre.
Den nye akse i dansk politik har de radikales, SF's og Enhedslistens vælgere entydigt placeret længst til venstre, mens de to fremskridtspartier og til dels venstre ligger længst til højre. Men både V, K og socialdemokrater har svært ved at placere sig på den nye akse.
"Der er en gruppe af lavtuddannede der føler sig ladt i stikken i det nye informationssamfund. De reagerer med proteststemmer mod den teknokratiske elite, der kører landet. For det er jo stort set ligegyldigt hviken regering vi har, så fører den den samme Europapolitik, og en forholdsvis liberal flygtningepolitik. De lavtuddannede føler sig på afstand af den førte politik, og her skabes proteststemmerne", siger Borre.
Når Borre skal vurdere potentialet i proteststemmerne efter antallet af lavtuddannede, mener han at overgrænsen er omkring de 15-16 procent, som Fremskridtspartiet en overgang i senfirserne lå til at få i meningsmålingerne.
Også Lars Bille, lektor ved Københavns Universitet, vil helst placere de to fremskridtspartier på en helt ny skala i dansk politik.
"De ligger ikke indenfor det traditionelle spektrum med en højre- og en venstrefløj. For eksempel er de jo ikke imod velfærdsydelser som sygehuse eller penge til pensionister. Derimod er de imod flygtninge, for en strengere retspolitik, og så er de imod EU. I øvrigt er det spændende at holdningerne til EU for første gang ser ud til at smitte af på, hvordan folk vil stemme til et folketingsvalg. Tidligere har EU-modstandere stemt på tilhænger-partier," siger Bille.

Højrefløjen "uudryddelig"
Lars Bille kalder fænomenet for velfærds-chauvinisme.
"De to højrepartier drives af frygten for det fremmede, det være sig EU eller de der ser anderledes ud. Det, der ses som en trussel imod velfærden".
Til gengæld mener Lars Bille at Dansk Folkepartis kometagtige fremgang stadig mangler at bestå den endelige prøve. I dag samler partiet vælgere på at fremstå mere stuerent og mindre kompromisløst end Fremskridtspartiet.
"Testen er ansvarligheden. Da Glistrup og Fremskridtspartiet i 1975 forhindrede dannelsen af en borgerlig firkløverregering, fremstod de som protestparti. Dansk Folkeparti har lagt sig på en anden linie fra starten, og det skal blive spændende at se, hvor langt de egentlig kan gå ad samarbejdets vej. Men endnu er ledelsen ikke blevet konfronteret ansvarlighedens prøvelser," siger Lars Bille.
Uanset den øvre grænse er valgforskerne enige om, at den yderste højrefløj er kommet for at blive.
Valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har kaldt højrefløjen for "uudryddelig". En analyse, som Ole Borre gerne bakker op om. Og Lars Bille observerer, at der siden 1973 altid har været mindst to procents tilslutning til standpunkter, der ikke kunne rummes i V og K.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu