Læsetid: 5 min.

Højskoler i dyb krise

1. oktober 1997

Flere højskoler trues af lukning, blandt andet fordi højskolekrisen rammer meget skævt. I nogle områder er elevtallet faldet helt op til 58 procent

Rødkilde Højskole og Kolding Højskole satser på miljø og det grønne. Nogle af de toppopulære emner som økologisk mad og samspillet mellem natur og kultur er en integreret del af oplevelsen på begge højskoler.
Alligevel gider meget få unge at lægge vejen om ad Kolding eller Møn for at uddybe den grønne interesse til at få mere viden, debat og oplevelser.
Kolding Højskole har derfor måtte sløjfe sit lange efterårskursus, fordi der var så få tilmeldte, at forstander Jesper Saxgren ikke mente, at der ville blive et godt pædagogisk miljø på kurset. Skolen forsøger at starte et nyt kursus op senere i oktober.
Og Rødkilde Højskole ved Stege har måttet afkorte sit efterårskursus til fire uger for de 12-15 tilmeldte - men håber på, at der så kommer flere elever til foråret.

På kant med loven
På Rødkilde satser forstander Ingelise Petersen på, at nye kurser med lokale kunstnere og en ekstra satsning på miljøet vil bringe flere elever inden for dørene:
"For os handler krisen mest om, at det ellers kan blive svært at opfylde lovens minimumskrav om, hvor meget undervisning, der skal være. Økonomisk er vi velkonsoliderede, men må naturligvis spare nu, hvor der er færre elever", siger Ingelise Petersen.
Jesper Saxgren på Kolding Højskole undrer sig over, at den store interesse for økologi ikke smitter af på de højskoler, hvor man kan tage interessen alvorligt:
"Måske har vi ikke været dygtige nok til at understrege det økologiske. Men der er også en psykologisk barriere. Mange interesserer sig for økologi, men skyder det alligevel fra sig, fordi de ikke tror, at det nytter noget. Man tænker, at nogen andre burde gøre noget ved problemerne. Tiden er efter min mening inde til, at højskolerne tager op og tager stilling til det, som er vor tids mest afgørende problem: vores forhold til naturgrundlaget.Vi burde gå i spidsen for en nødvendig omstilling af samfundet. Den rolle har højskolerne hafttidligere", siger Saxgren, der arbejder på en rekonstruktion af Kolding Højskole, hvor det økologiske kommer i centrum.

60 procent færre
De grønne højskoler er relativt åbne om deres problemer med at skaffe elever, men generelt er det meget svært at få ud af højskolerne, hvor mange elever, de har. Fordi det kan virke selvforstærkende at indrømme problemerne.
En regions-opgørelse, som Information er kommet i besiddelse af, viser imidlertid, at der er store forskelle på, hvor hårdt krisen kradser.
Generelt er elevtilbagegangen på 13,9 procent. Men i Syd-og Sønderjylland har der været en nedgang i elev-tallet på næsten 60 procent i forhold til i fjor. Vestjylland har mistet 25 procent af eleverne.
På Fyn rammer man gennemsnittet, mens Østjylland og Nordjylland har mistet lidt færre elever end gennemsnittet. De sjællandske højskoler har haft en fremgang på tre procent i forhold til i fjor.

Alvorlig krise
"Det er umuligt at sige hvorfor der er disse forskelle. Det varierer fra år til år. Det oplever vi alle. Selv i de år, hvor der var fremgang, kunne man pludselig mangle elever på et af holdene - uden at man kan sige hvorfor", siger forstander Mogens Hemmingsen fra Gymnastikhøjskolen ved Viborg.
Også hans højskole er gået 20 kursister tilbage i forhold til i fjor. I øjeblikket har skolen 50 elever. Til foråret er der tilmeldinger til over hundrede -men det er også lidt færre end i fjor.
Mogens Hemmingsen er medforfatter til en debatbog, som udkommer i denne uge. Her diskuterer forfatterne, hvor højskolerne skal hen i fremtiden: "Det er en alvorlig krise, vi befinder os i. Ikke blot i elevtal. Men også i den forstand, at vi står ved en korsvej, hvor vi må beslutte, hvad der er højskolernes eksisterensberettigelse i fremtiden", siger han.
"Skal skolerne satse på at kvalificere de unge til en videregående uddannelse, skal man kvalificere til erhvervslivet eller skal man være med til at udvikle demokratiet og tage den rolle op, som efter min mening har været forsømt - både i samfundet og på højskolerne".
Erik Lindsø fra Rønshoved Højskole i Sønderjylland har mistet 50 procent af sine elever i forhold til i fjor. Og her er driften barberet ned til en tredjedel. Skolen regner med at starte kursus i slutningen f oktober med 30-35 elever - men der er plads til 135. "I sommers var der fuldt hus i ti uger, så vi klarer den og kan godt gå endnu længere ned. Men det er klart, at det er en krise", siger han.

Golfkurser og rejser
Erik Lindsø mener, at de grundtvigske højskoler befinder sig i et kolossalt tomrum. Der har været et stort værditab, både indadtil og udadtil.
"Derfor er det vel egentlig ikke så underligt, at der er kritik af, at højskoler forfalder til golfkurser og rejser. Der er 700.000 mennesker på overførselsindkomst. De er på en eller anden måde sat uden for samfundets egentlige anliggender. Der er 300.000 funktionelle analfabeter. Det burde være dem, vi holder højskoler for. Og vi underviser i maling og holder højskole for de 4. g'ere, som nok skal klare sig alligevel. Vi er blevet en del af det fritidssamfund, som ikke blev til noget", siger Erik Lindsø.
Han kan heller ikke forklare, hvorfor det netop er Syd-og Sønderjylland, som rammes hårdest. Men begge forstandere peger på, at der er en tendens til, at de unge vælger skoler, som ligger i nærheden af de store byer.
Også Rødding Højskole i Sønderjylland har et meget lille efterårshold, men foråret var rimeligt, så det går, oplyder forstander Annemarie Morris. Højskolen i Thy, som er en lille skole, havde et dårligt forår. Til gengæld er de 12 elever her i efteråret kun lidt under normalt, siger forstander Lone Olsen. Hun lægger dog ikke skjul på, at situationen er vanskelig.
"Men nu bliver jeg lidt højstemt: Det danske folk har brug for os. Vi må væk fra den handelsskole-terminologi og bringe højskolernes bidrag ind i samfundsdebattten igen", siger Lone Olsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu