Læsetid: 3 min.

Højskoler i vildrede om krisestrategi

24. oktober 1997

Højskoleverdenen splittet i spørgsmålet om højskolens rolle i udannelses- og erhvervslivet

Højskolerne ligger i intern krig.
De kan ikke nå til enighed om noget som helst: Giver et højskoleophold erhvervskompetence eller ej, skal skolerne indgå i Undervisningsministeriets planer om et parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser eller ej, og hvis de skal, er der uenighed om i hvilken grad.
Skyttegravskrigen mellem traditionalisterne på den ene side og fornyerne på den anden gav genlyd på gårsdagens konference på Borups Højskole i København, hvor kompetence i Folkehøjskolen var sat til debat.
Konferencen er et led i et udviklingsprojekt på tværs af højskolerne foretaget af Uddannelsesudvalget i Foreningen af Folkehøjskoler (FFD).
Da den offentlige del af konferencen sluttede ved middagstid i går var forsamlingen end ikke nået til at diskutere, hvorvidt højskolerne skal indgå i det parallelle kompetencesystem for voksenuddannelser. Efter frokost diskuterede forsamlingen videre for lukkede døre.
Men forstander for Borups Højskole, Jakob Erle, som Information talte med efter mødet i går, mener, at højskolerne trods de store uenigheder vil anbefale FFD's bestyrelse at gå videre i forhandlingerne med Undervisningsministeriet om højskolernes deltagelse i det parallelle kompetencesystem for voksenuddannelser.

Polariseringen
Forsikringer fra ministeriet om, at der ikke følger indholdsmæssige krav til højskolerne med, hvis de indgår i det parallelle kompetence system, skulle ifølge Jakob Erle have beroliget en del af skeptikerne. Men han pointerer, at det ikke er ensbetydende med, højskolefolkene er nået til nogen form for enighed.
Oven på den heftige debat på gårsdagens konference er Jakob Erles holdning soleklar til arbejdsforholdet højskolerne imellem:
"Det er et stort problem, at folk er så reaktionære. Diskussionerne bliver domineret af polariseringen mellem de to fronter i forsamlingen, og det er en helt urimelig måde at arbejde på," siger Jakob Erle.

Ånd kan ikke vejes
Det drastiske fald i elevtallene, som har været realitet for højskolerne de seneste år, blev ikke diskuteret direkte, men lå som en uudtalt forudsætning for gårsdagens debat.
Højskolerne er nødt til at gribe til handling for at overleve.
De mere traditionsbundne kræfter mener, at man skal bevare højskolens ånd og særpræg og lægger vægt på, at højskoleeleverne netop ikke er presset af krav om eksaminer og erhvervsrettet kompetence.
Det ikke er muligt at måle og veje højskoleånden og fællesskabsfølelsen i uddannelses- og erhvervsrettede kvalifikationssystemer, mener den grundtvigiansk orienterede fløj.
Den tæller bl.a. forstanderne fra Højskolen i Thy, Lone Olsen, Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, og fra Gymnastikhøjskolen ved Viborg, Mogens Hemmingsen.
"Det, der i teknisk forstand er kompetencegivende, har ikke en disse at gøre med højskolen," mener Jørgen Carlsen, "det at blive klog på noget, er lønnen i sig selv. Hvorfor skal det meriteres rent formelt?"
Han opsummerer sin holdning til kompetenceprojektet med følgende ord: "Det rummer både gode og nye ting. Men det gode er ikke nyt, og det nye er ikke godt."

Osteklokken
Omvendt mener 'fornyerfløjen', at der er et stigende behov for, at højskolerne træder ud af osteklokketilværelsen.
De mener, at det er på tide, at man i højskoleverdenen åbner øjnene for, at både unge og ældre kan bruge de sociale og personlige færdigheder, de får på et højskoleophold i deres videre liv, som altså bl.a. indeholder erhvervskarriere.
Forstander på Rønde Højskole, Henning Nørhøj, mener, at vejen ud af osteklokken kunne være at erkende, at højskolen ikke kun har mål i sig selv, men derimod er stedet, hvor målet i sig selv forenes med f.eks. kvalificering til arbejdsmarkedet og til samfundslivet.
"Vi må gøre erhvervslivet og samfundet opmærksom på, at højskolen er en nødvendig brik i spillet," siger Henning Nørhøj.
Derfor skal højskolen dels skabe samarbejdskontakter til erhvervslivet, dels lytte til hvad det er for konkrete færdigheder, de eleverne søger, når de vælger at tage på højskole.
Det kunne for eksempel foregå ved, at hver enkelt højskole efter norsk forbillede satte sig ned og formulerede en målsætning, mener Marie Østergaard Knudsen fra Skælskør Folkehøjskole, der er medforfatter af konferenceoplægget og debatbogen Den foranderlige folkehøjskole - kompetenceudvikling i en ny tid.
Forstander Henrik Schelde Andersen fra Højskolen Strand efterlyste en diskussion om de reele forhold i højskoleverdenen frem for de ideelle, og gik i rette med bl.a. Jørgen Carlsens indlæg.
"Vi ender altid det samme sted. Hvornår sælger vi billetter og markerer tradition, og hvornår markerer vi den reelle tvivl, som højskolefolk også har? Vores frihed til forskellighed forhindrer en fælles retning i sager som denne. Skal højskolen skal være kompetencegivende eller ej? Der må vi vælge side. Lige nu står vi alle steder, og det går ikke," siger Henrik Schelde Andersen.
Det var torsdag ikke muligt for Information at få en kommentar fra FFD's formand Søren Bald.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her