Læsetid: 6 min.

Holland integrerer af nødvendighed

25. oktober 1997

I Hollands fire største byer vil hver anden indbygger snart være af udenlandsk herkomst.
Derfor er vellykket integration blevet et must

I Dronten, en landsby i Holland, styrter Gerrie Bos afsted bag en cykel. Med begge hænder forsøger hun, så godt som hun kan, at holde cyklen oprejst og kørende.
Den somaliske kvinde på cykelsædet ser skræmt og bange ud - og det er ikke uden grund. Kort efter falder begge kvinder hårdt mod asfalten. Lidt fortumlede kigger de på resten af gruppen: De ni andre udenlandske kvinder ser ud til have noget bedre styr på det tohjulede køretøj.
"Det lyder måske lidt komisk, men det er helt nødvendigt for disse kvinder at cykle," siger 54-årige Gerrie Bos, der er frivillig i flygtninge-organisationen i Dronten. "En cykel betyder en hel masse frihed i hverdagen."
Flygtningeorganisationen i Dronten er en ud af 500 lokalafdelinger af den landsdækkende organisation Vluchtelingenwerk med hovedsæde i Amsterdam. Med sine over 10.000 frivillige hjælper organisationen flygtninge med alle mulige problemer.
"Det kan være alt, lige fra juridiske procedurer til at finde arbejde," forklarer Fronnie Biesma, som er talskvinde for Vluchtelingenwerk Nederland - en af hjørnestene i hollandsk integrationspolitik.
En vigtig del af hjælpen til flygtninge er den personlige vejledning, som enhver flygtning i princippet kan få.Den udføres af frivillige over hele landet, og det er netop princippet bag Vluchtelingenwerk gøre hollænderne ansvarlige for flygtningene.
"Alle hollændere har normalt et netværk af daglige kontakter, såsom naboen, børnenes skole, hobbyen osv. Ideen er, at flygtningene skal lære disse netværk at kende. På den måde udgør den frivillige en bro mellem flygtningen og samfundet," siger Fronnie Biesma.
Den frivillige og flygtningen behøver ikke nødvendigvis at blive perlevenner.
"Jeg er mere en slags fejebakke for spørgsmål, og desuden ved du, at det er tidsbegrænset til mellem ét og tre år. Endemålet er, at de har mere med naboerne at gøre end med dig," fortæller Gerrie Bos.
De frivillige får en særlig oplæring i at bistå flygtningene. For eksempel får de noget at vide om kulturforskelle.
En faktor, der ikke altid er let at håndtere. Det kan Gerrie Bos tale med om: Som planteelsker hjælper hun f.eks. af og til med at plante til i den somaliske families have.
"Men så hiver de planterne op af jorden og lader ukrudtet være", fordi de syntes det er pænere.

Positiv særbehandling
Holland har en lang historie med indvandring fra tidligere kolonier.
I 1940'erne kom de første indvandrere til Holland fra Indonesien. Derefter kom der i 1960'erne en anden bølge af indvandrere, særligt fra Tyrkiet og Marokko. De kom efter invitation fra den hollandske regering, fordi der manglede arbejdskraft til de lavere rangerende erhverv.
Da det blev klart, hvor hurtigt antallet af indvandrere voksede, indførte regeringen i 1973 indvandrerstop. Siden er kun flygtninge og familiemedlemmer til indvandrerne blevet lukket ind.
Siden tårnede integrationsproblemerne sig op. Særligt børn af indvandrere følte sig frustrerede.
Frustrationen eksploderede i en togkapring i 1975, da en gruppe unge molukker krævede uafhængighed for Sydmolukkerne - en øgruppe i Indonesien. Det åbnede med et slag øjnene for den hollandske regering for, hvor dårligt molukkerne var integreret i samfundet. En ny integra-
tionspolitik blev indført i forsøget på at få indvandrerne til at deltage mere i samfundslivet. I et forsøg på at nedbringe den høje arbejdsløshed blandt udlændinge, indførte man i starten af 80'erne positiv særbehandling.
Hvis en udenlandsk og en hollandsk jobansøger har de samme kvalifikationer, skal arbejdsgiveren vælge udlændingen.
Det har givet resultater. I 1994 var arbejdsløsheden blandt udlændinge 25 procent. I 1996 var den 22.

En nødvendighed
Ilhan Akel, direktør for det Hollandske Center for Udlændinge (NCB) mener imidlertid, at den positive særbehandling ikke er et valg fra regeringens side, men en simpel nødvendighed.
"I de kommende år vil 50 procent af befolkningen i Hollands fire største byer være af udenlandsk herkomst. Det betyder, at halvdelen af kundegrundlaget består af udlændinge. Handels- og servicevirksomheder har derfor ikke længere noget valg, om de vil have dem eller ej. De bliver nødt til at ansætte dem for at holde forretningen kørende."
Arbejdsløsheden blandt især tyrkere, marokkanere, surinamesere og folk fra Antillerne og Aruba er stadig cirka tre gange så høj som blandt hollænderne. Alligevel har den positive særbehandling haft effekt.
"I den offentlige sektor er antallet af udlændinge steget betragteligt. Desuden er der en del private virksomheder, som smart og forudseende ser på fremtidens kundekreds. Det gælder for eksempel MacDonalds, der ansætter et stort antal udlændinge, også i højere stillinger" siger Ilhan Akel.
Ifølge Eli Ros fra Institute for International Migration Issues (IMI) er den positive særbehandling essentiel.
"Som udlænding har du brug for en chance for at kunne bevise dig selv over for omverdenen. Det er netop de første udenlandske ansatte i en virksomhed, som er vigtige. De har en funktion som et forbillede. Hvis en arbejdsgiver for eksempel ser navnet Fotopoulos på et stykke papir, bliver han måske skræmt væk. Men hvis han denne Fotopoulos nu er ansat og derefter går hen til personalechefen og spørger, om der måske er plads til hans søn Costas, så begynder den gode cirkel at virke," siger Eli Ros

500 timers sprog
Lige så vigtigt som den positive særbehandling er den vægt der nu lægges på, at udlændingene kan tale hollandsk. Siden august 1996 har det været obligatoriske at gå til hollandskundervisning., og der bliver indgået en såkaldt 'kontrakt' med både flygtninge og familiemedlemmer til indvandrere. I kontrakten forpligter de sig til at tage et kursus i hollandsk sprog og samfund, samt en orientering og introduktion til jobmarkedet. Tilsammen 500 timers kursus. Eli Ros er ikke glad for tvangen.
"Hollandske analfabeter tvinger man jo heller ikke til at lære at læse og skrive," siger han.
Ifølge Ilhan Akel udsender regeringen et forkert signal med tvangen.
"Det giver indtryk af, at udlændingene ikke ønsker at lære hollandsk. Men der er ventelister, så det er et forkert indtryk at udbrede," siger han. Men når det gælder resultatet af sprogundervisningen, så er Akel og Ros enige: Det er essentielt for at kunne deltage i samfundet.
"Gennem sproget lærer du at forsvare dig selv, og du lærer at sige det og det vil jeg," siger han.
Sproget har også været essentielt for en somalisk kvinde, som i 1989 kom til Holland med sien fem børn. Hun fortæller:
"I begyndelsen havde jeg problemer med naboerne, som havde meget imod min tilstedeværelse. Der var små tilfælde af mobning og skældsord. Men da jeg lærte at tale hollandsk, gik jeg hen og talte med dem, og det hjalp mig".

Vejvisning
Den del af kurset, som handler om at finde vej i junglen af offentlige instanser og tjenesteydelser er også essentiel. "Du må vide, hvor stationen er, og hvordan du står på toget," siger Eli Ros.
Det har den frivillige hjælper Gerrie Bos erfaring med. Hun har ofte været med familien til offentlige instanser. Da en ny baby blev født, tog hun med på hospitalet, og da en af døtrene kom på sygehuset, gik Gerrie Bos hen på skolen for at forklare læreren, hvorfor datteren ikke var der.
De forskellige intereseorganisationer for udlændinge forsøger også at få indvandrerne til at gå ind i politik.
Med en smule stolthed fortæller Ros, at en ung udlænding, som ofte kom hos IMI nu står på kandidatlisten til parlamentet. IMI har ogsaa taget fat på at uddanne hollænderne for at skabe bedre integration.organisationen har planlagt et projekt, hvor 23 hollandske unge fra belastede kvarterer aflægger et besøg i det sydlige Spanien for at lære om den høje kultur dér.
Ved tilbagekomsten til Holland, skal disse unge være kontaktpersoner for indvandrere i de lokale kvarterer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu