Læsetid: 6 min.

Hr. Anonym skal lede ny polsk regering

17. oktober 1997

Ukendt "bagsæde-politiker" skal forsøge at forlige umage partnere i den nye polske centrum-højre regering med indbygget detonator

Den 57-årige Jerzy Buzek, der i dag får til opgave at danne en ny polsk centrum-højre regering, er et så godt som ubeskrevet blad i polsk politik og et overraskende valg til ny regeringschef.
Han kommer - hvis regeringsforhandlingerne da ikke strander - til at lede en højst umage koalition bestående af Solidaritets Valgalliance (AWS), der er en samling af 36 grupper fra centrum til det nationalt-klerikale højre, og Frihedsunionen (UW), et ultra-liberalistisk midterparti.
"Der er absolut tale om en Mr. Nobody. Buzek hører ikke til politikernes første geled. Han er en vellidt, stilfærdig kemiingeniør med et pænt smil og et pletfrit curriculum vitae fra sin tid som Solidaritets-aktivist under kommunismen. Men få havde ventet ham som leder af landets regering", siger Witold Pawlowski, vice-chefredaktør for den velanskrevne politiske ugeavis Polityka til Information.
Helt ukendt med politik er Buzek nu ikke. Han var en af stifterne af den uafhængige fagbevægelse Solidaritet i Slask-provinsen (Schlesien) i 1980 og blev valgt til ordstyrer på fagbevægelsens første kongres.
Da den polske krigsretstilstand blev indført i 1981 gik Buzek under jorden og var - under dæknavnet "Karol" - en af organisatorerne af Solidaritets undergrundsnet. Her lærte han Marian Krzaklewski, Solidaritets nuværende leder, at kende, og siden har Buzek hørt til Krzaklewskis nærmeste rådgivere.
Efter kommunismens fald trådte Buzek af egen vilje i baggrunden og genoptog sit arbejde som lærer på et teknisk universitet. Han fastholdt dog sit medlemskab af Solidaritet og var bl.a. en af ophavsmændene til det valggrundlag, som AWS sejrede på ved valget i september.

Står i skyggen
"Buzeks problem bliver, at han trods posten som regeringschef højst bliver nummer tre i den nye polske regering", mener Pawlowski.
"Han kommer til at stå i skyggen af AWS-lederen Krzaklewski, som selv holder sig ude af regeringen for at stille op til det næste præsidentvalg, og Frihedsunionens markante leder, Leszek Balcerowicz - den mand, der i 1990-91 iværksatte de markedsøkonomiske reformer".
Alligevel kan valget af Buzek vise sig at være et klogt træk, mener Pawlowski. Buzek er kompetent, han er svag nok til, at ingen af de mere markante figurer i Solidaritets-valgalliancen behøver at føle sig forbigået, og han har fra sin tid som undergrunds-aktivist et godt og personligt forhold til mange af de "intellektuelle" Solidaritets-medlemmer, der senere brød med bevægelsen og dannede Frihedsunionen.
Endelig er Buzek protestant - en usædvanlig baggrund i Solidaritet, der altid har haft et nært samarbejde med Polens katolske kirke. Og dermed er han mere "spiselig" for Frihedsunionen, der frygter en for stor kirkelig indflydelse på den nye regering.

Stor spændvidde
Buzeks gode formidlende evner kan der hurtigt blive brug for i et regeringssamarbejde, der ganske vist sidder på et solidt flertal i det polske parlament Sejm (261 ud af 460 mandater), men spænder fra det liberale, pro-vestlige og ikke-klerikale Frihedsunionen til de kirkelige, højre-nationalistiske, og økonomisk protektionistiske partier og grupper, der indgår i Solidaritets valgalliance.
Frihedsunionen, der kun har 60 mandater over for AWS' 201, har i de hårde regeringsforhandlinger, der har strakt sig over tre uger og endnu ikke er fuldt afsluttet, forlangt meget fremtrædende poster i den nye regering som betingelse for overhovedet at medvirke. Det kunne partiet gøre, fordi det udadtil står som den eneste garant for en fortsættelse af de markedsøkonomiske reformer, EU kræver som betingelse for polsk medlemskab.
Alternativet til Frihedsunionen - et regeringssamarbejde med det yderste højre i Partiet til Polens Genopbygning eller med det reaktionære Bondeparti - ville sende kuldegys ned ad ryggen på Bruxelles-embedsmænd og de mange udenlandske investorer.

Signal til udlandet
Så Frihedsunionen gamblede - og ser ud til at vinde. Reformarkitekten Balcerowicz bliver - trods det had, mange Solidaritets-medlemmer føler over for manden bag den "økonomiske chokterapi" - ikke alene finansminister, men også vice-ministerpræsident. Og Frihedsunionens næstformand, Bronislaw Geremek, historiker og fængslet systemkritiker under kommunismen, er udset til posten som udenrigsminister.
"Med Balcerowicz og Geremek på de helt centrale poster i regeringen er signalet til udlandet klart: Der bliver ikke med Frihedsunionens gode vilje tale om andet end kosmetiske ændringer i Polens økonomiske politik eller i forholdet til Europa", mener Witold Pawlowski.
Stram økonomi?
Spørgsmålet er, om regeringen kan holde sammen om en stram økonomisk politik. De to parter er uenige om hovedprioriteringen: Frihedsunionen sætter inflations-bekæmpelse højest og har som erklæret mål at skære inflationen ned fra de nuværende 13,6 pct. til 5 pct. ved årtusindskiftet.
Buzek, derimod, taler i et interview med nyhedsbureauet Reuter torsdag om en højere økonomisk vækst som hovedmålet - fra de skønnede 5,5 pct. for i år til syv-otte procent. Væksten er nødvendig for at finansiere de gennemgribende reformer af social-, uddannelses- og sundhedssektoren, AWS har lovet sine vælgere.
Også Frihedsunionens erklæring om at ville fortsætte, ja, sætte yderligere fart på privatiseringen af den statslige sektor kan løbe ind i modstand fra AWS' ofte militante rank-and-file medlemmer på de fabrikker, der skal omstruktures eller helt lukkes.
Selv om den nu afgående regering, ledet af det socialdemokratiske SLD (de tidligere kommunister), fortsatte Balcerowicz' reformprogram, da den kom til magten i 1993, mangler endnu så tunge klumper som telekommunikation, kul- og kobbermineindustrien, energisektoren og jernbanerne at blive privatiseret.
Også det kan give gnidninger i regeringskoalitionen.
"Vi ønsker at gå forsigtigt frem. Vi ved, at der er store sociale behov blandt de vælgere, der stemte på AWS, og vi ønsker at have disse mennesker med os og undgå at skabe frustrationer. Her er vi uenige med Frihedsunionen, der lægger stor vægt på kompromisløse økonomiske beslutninger og for lidt på sociale hensyn", siger Buzek i interviewet med Reuter.

Moral-kløften i Polen
Men der er andre faldgruber for den nye regering end netop den økonomiske politik. I "moral"-spørgsmål - en af de store skillelinjer i polsk politik - står AWS og Frihedsunionen på hver sin side.
Frihedsunionen var således sammen med den daværende socialistiske regering med til at udarbejde Polens nye forfatning, der blev vedtaget ved en folkeafstemning i maj. AWS kørte en meget heftig kampagne mod forfatningen med den hovedbegrundelse, at den gav kirken en underordnet rolle i det polske samfund.
Diskussionen kan snart komme op igen i regeringen. Dele af AWS ønsker en revision af forfatningen, noget Frihedsunionen vil modsætte sig.
Og når det nye parlament skal vedtage en aftale om forholdet mellem den polske stat og kirken, det såkaldte konkordat, kan striden blusse op på ny. Frihedsunionen er meget stærke modstandere af, at kirken skal have en fremtrædende rolle i f.eks. undervisningen.
Et andet moral-stridsemne er abortlovgivningen. Frihedsunionen var sidste år med til at vedtage en lempelse af den før meget strikse abortlov, men en forfatningsdomstol har siden afgjort, at loven strider mod ethvert levende væsens forfatningsgaranterede ret til at leve, og en ny, restriktiv abortlov ventes at blive fremlagt inden for nogle få måneder.

Samliv med præsidenten
Hvis det trods alle disse indbyggede modsætninger skulle lykkedes den nye polske centrum-højre regering at holde sammen, er der stadig en stor, ukendt faktor tilbage i polsk politik: Hvilken rolle har den socialdemokratiske præsident Kwasniewski tænkt sig at spille, nu da regeringen får en anden farve?
Det bliver Polens anden periode med cohabitation - det franske udtryk, der nu nærmest er blevet globalt, for samarbejde mellem en stærk præsident og en regering med hver sin politiske observans.
Den første erfaring - fra perioden 1993-95, da Lech Walesa var præsident og parlamentet havde et socialistisk flertal - var mildest talt konfliktfyldt. Walesa tog sin forfatningsgivne rolle som ultimativ garant for statens sikkerhed meget alvorligt, gjorde brug af sin ret til at udnævne regeringens "sikkerhedsministre", fyrede regeringschefer i et væk og nedlagde blokerende veto'er mod vigtige reformer.
Præsidentens magt er siden formindsket noget i den forfatning, der blev vedtaget i maj og træder i kraft i dag. Men stadigvæk har Kwasniewski ret til at nedlægge veto mod love, vedtaget i parlamentet. Der skal tre femtedeles flertal i parlamentet til at ophæve et sådant præsidentielt veto, og det kan den nye koalitionsregering ikke mønstre alene.
"Kwasniewski vil dog formentlig holde sig noget i baggrunden af hensyn til det indtryk af ustabilitet, hyppige politiske kriser vil give i Europa", siger Witold Pawlowski.
"Men Kwasniewski har allerede gjort en ting klar: Han vil nedlægge veto mod alle love, der efter hans mening strider mod markedsreformerne".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu