Læsetid: 4 min.

Humor og det milde islæt

4. oktober 1997

De skønne kunster ved Øresunds bred

På Biennalen i Venedig, måtte jeg erkende, at det, der også kradsede, var det bedste. På Louisianas udstilling Ny kunst fra Danmark og Skåne med 52 deltagere er det milde som gør indtryk. Udstillingen består næsten kun af arbejder udført i år og med henblik på denne udstilling. Selv Sven Dalsgaard, f. 1914, har leveret nyt til udstillingen, hvor aldersmajoriteten ellers er omkring de 35. Det er altså stort set kendte og erfarne folk, vi har med at gøre. Det er en samtidigheds- og ikke en ungdomskvadriennale, som hermed er startet, og Louisiana har på sin vis fungeret som arbejdsgiver uden at være køber.
Værkerne er af i dag uanset deltagerens alder, og tidsrummet 1997 er det eneste som forener. Men indenfor gruppen findes selvsagt slægtskaber baseret på uddannelse, og mange af regionens kunstnere er uddannet på det danske akademi i 80'erne - hvilket må være begrundelsen for at Hein Heinsen, som den eneste, deltager med en ældre skulptur.
Konklusionen er som ventet, at de to nationer ikke er væsensforskellige, og begge forholder sig positivt til de internationale signaler, samtidig med at de modererer ved humor og ironi eller mildner med poesi.
Den sociale handling
Som oftest er det kunsten, der bliver brugt til at promovere videnskabens produkter, men i Henrik Plenge Jakobsen installation af Novo Nordisk koncernens produkter og forskning er det omvendt.
Jonas Maria Schul griber ind i det virkelige liv med projekter til forbedring af opholdsrummene på Hvidovre Hospital og Jakob Jakobsen gør videnskabelig forskning til et mål for sin kunst i forsøg med f. eks. organisk fremstillet plastikmaling.
At handle socialt og ukonventionelt i forhold til fattigdom, naturødelæggelse osv. og bruge kunstinstitutionen som et sted, hvor men fremlægge projekter og resultater, er en af de strategier, som har givet kunstneren en ny raison d'être. Det er i væsentlig grad de senere års installationskunst, som har bragt genstande og beretninger fra dagligdagen ind i kunstsfæren. På Louisiana er det især gruppen Superflex, som viser åbenhedens muligheder. Deres værk handler om kunsten at skaffe brændsel til fattige afrikanske bønder. Det er et projekt udviklet i samarbejde med en afrikansk ingeniør og handler om at udvinde gas af komøg og opbevare den i en bærbar plastiktank. Det prisværdige projekt illustreres ved dokumentation, fotografier og tingene selv. Det svarer til, hvad ægteparet Harrisons takket være deres skabende og ukonventionelle metoder har været inviteret til at realisere indenfor naturgenopretning efter projekter vist på udstillinger rundt om i verdens museer.
På en formidabel video maler Magnus Wallin verdens endeligt som en grotesk storbybrand, hvor vanskabninger inspireret af Muybridges fotografier forgæves søger at undslippe ilden, som brølende vinder frem, mens redningshelikopteren forsvinder. Lyd, billeder, farver og det rum, hvor filmen vises, skaber tilsammen en voldsom oplevelse. Også Eve Kochs triptyk virker stærkt. Hun viser mennesker, de rigtige, talløst myldrende i byerne Jerusalem, Bombay og Hong Kong. Og Finn Reinbothe bidrager med en æstetisk fornem installation af tovværk og fire diasprojektioner af reb i et rum, som burde have været afsondret. Titlen er Dead End Street og rebet at betragte som livline eller hangman's rope.
Den distancerende humor
Udstillingens mest omfangsrige installation er Simone Aaberg Kærns lange portrætfrise af kvindelige piloter fra Anden Verdenskrig. De fremstilles ifølge mandskoden frygtløst smilende med flyverhjelmen nonchalant på sned. De fik lov! Lena Mattssons våben i video-parafrase over Monets Frokost i det grønne er humor. Scenen udspilles med omvendte kønsroller, i Louisianas have, og med invitation til at deltage foran skærmen. Og humor er der i Niels Erik Gjerdeviks Sabotagemaleri, som skejer ud og 'plumper i', ligesom hos Christian Schmidt-Rasmussen, der gøgler erotisk og makabert med fantasifigurer og dito farver og hos Tal R der viser collage og maleri. Og det fortællende maleri får en ekstra politisk drejning i de tegnefilmartige scener hos Jakob Kolding og i Gunnar Krantz' slogans og video.
Det er Søren Jensens talent at gøre skidengrønne skabsrum med stålgitre og bølgeplast til gådefulde lysrum fulde af skønhed ligesom Anita Jørgensens 'boligblok' med tomme vinduer, hvor lysets brydning skaber en illusion om forseglede rum - uden vægge, men fulde af betydning. Også Lone Høyer Hansen skaber magi med et rum i rummet, hvor spejle og farvet glas åbner og lukker sig om os og to menneskedukker. Her er en præcision, hvis resultat er en spøgelsesagtig drømmetilstand, ligeså uvirkelig som Joachim Koesters månelysbilleder fra Christianshavn og I. N. Kjærs Mer ekstatisk volumen - and days with Henrietta.
I maleriet viser Ola Billgren et dybt poetisk, dunkelt landskab og Per Kirkeby en række naturinspirerede tavler, mens Mads Gamdrup fotograferer tågedis over nordiske fjeldegne. Men det er kun få naturmotiver som ses, selvom Sven Dalsgaard kalder sit værk for Klassisk landskab med søjler og lyre. Det er et omvendt flygel bemalet som en sommerhimmel og med ben som obelisker. Og Olafur Eliassons væg af store ventialtorer, som skulle vifte parkens luft og dufte ind i huset, vifter i stedet hørmen fra de store maskiner, som står for den voldsomme udgravning til boghandel og, det der hedder publikumsfaciliteter, under den store plæne udenfor. Mere som outsidere fornemmes Thomas Bang, hvis sanse- og stofbilleder skaber rådvildhed, men også mange følelsesmæsige associationer, og Stig Brøggers konstatering af rent formel art i to serier: 21 mutanter, ikke kloner og 21 mutanter, ikke kloner af 21 mutanter, ikke kloner - og det ligner det.
Balance og rollefordeling mellem kunst, museum og virkeligheden - repræsenteret ved kunstneren - er evigt fluktuerende. Om kuratorernes rolle ved denne udstillings pinefulde genesis har meget været sagt - lad os nu koncentrere os om resultatet, og det er smukt og mangfoldigt.

*Louisiana-Udstillingen. Ny kunst fra Danmark og Skåne. 1997. Humlebæk. Dgl. 10-17, on. 10-22, t. 2. feb. 98

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu