Læsetid: 4 min.

Huspriserne er den store synder

2. oktober 1997

Det private forbrug steg meget kraftigt i første halvår. Formentlig den største stigning under opsvinget. Bilerne fører an, men alle forbrugsgoder sælger. Boligpriserne er kilden, siger eksperter

Sedlerne flyver så hurtigt fra borgernes tegnebøger, at alle alarmklokker er begyndt at kime. Det går for stærkt.
Mellem første og andet kvartal i år steg det private forbrug med over 2,5 procent. Det svarer til en stigning på over ti procent på et år, og dét tal ligger bag Finans- og Økonomiministeriets ønske om at bremse økonomien, før den kører ud over en kant.
"Det er generelt farligt at uddrage noget udfra bevægelsen fra et kvartal til et andet. Og påskens placering spiller en rolle i år. Men hvis man går med på spøgen, så er stigningen i det private forbrug mellem første og andet kvartal i år, den højeste stigning i dette opsving", siger kontorchef Mikael Trier fra Økonomiministeriet.
Forbruget er blandt andet kørt frem af et stort bilsalg. Biler blev der i første halvår solgt 11,1 procent flere af. Og da salget af biler, knallerter o.s.v. ialt udgør 7 procent af det samlede private forbrug, er det noget der vejer tungt.
Men stigningen er generel. Boligudstyr er der solgt 7,5 procent mere af, mens tøj og sko er steget med 5,5 procent. Altsammen på et halvt år.
Selvom stigningerne fordelt på varer er de højeste målt endnu i opsvinget, er det for tidligt at råbe 'ulven kommer'. For hele året 1997 regner Økonomiministeriet stadig med en stigning i det private forbrug på omkring tre procent. I opsvingets første hele år, sidste halvår '93 og første halvår '94, steg forbruget med næsten syv procent.

Glad for stramning
Men stigningen i det private forbrug er så voldsom, at Finans- og Økonomiministrene sammen har bebudet en økonomisk stramning. De præcise planer kommer efter udgivelsen af Økonomisk Oversigt den 10. oktober.
Økonomerne er enige om grunden til den voldsomme stigning i det private forbrug. Det er boligprisernes himmelflugt, der giver husejerne en friværdi, de kan belåne. Og pengene bliver altså brugt på køleskabe, tøj, og nye biler.
"Som tingene ser ud nu, er jeg glad for at der kommer en stramning", siger overvismand Niels Kærgård.
"På boligmarkedet er der relativt mange tendenser til at der er for meget tryk på. Og udviklingen i boligformuen spiller en betydelig rolle i det private forbrug. Boligerne er nøglefaktoren som så ofte før", siger overvismanden.
Hvis det stod til overvismanden, flyttede man en del af skatten over på boliger. Det vil dels hjælpe på den hurtige vækst lige nu, og dels rette sig mod et problem på længere sigt: Nemlig at det bliver sværere og sværere at beskatte ting, der kan flyttes over grænser. Og det kan huse som bekendt ikke.
"Men jeg vil godt understrege, at der ikke er brug for et akut kriseindgreb. Finansloven for 1998 skal gøres strammere, end der er lagt op til. Og helst med reformer der både har en kortsigtet og en langsigtet virkning. Som for eksempel en øget boligbeskatning", siger overvismanden til Information.

Tvungen opsparing
Også Lars Andersen, direktøren i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, giver huspriserne skylden for, at det private forbrug er eksploderet det sidste halve år.
"Boligmarkedet er motoren i konjunkturbevægelserne. Da man skulle have gang i opsvinget i '93 stimulerede regeringen boligmarkedet ved at give tilladelse til konvertering af lån, og ved at nedsætte lejeværdien", siger Lars Andersen.
Én af de ting der kunne gøres for at dæmpe forbruget nu, ville være øgede stempelafgifter og tinglysningsafgifter på hushandeler.
"En anden kunne være at føre lejeværdien tilbage til dét niveau, den havde under den borgerlige regering", siger Lars Andersen.
Men især taler Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for at indføre en tvungen opsparing i egen bolig.
"Boligsektoren kører i svingninger. Hvis man indførte en tvungen opsparing i egen bolig, ville man kappe toppen af husprisernes himmelflugt. Og hvis man så frigav den tvungne opsparing i nedgangstider, så ville det også skære bunden af en nedgangstid," siger Lars Andersen.
Alternativet til et indgreb, er, at økonomien begynder at regulere sig selv.
"Enten begynder lønningerne at stige, fordi det går for stærkt herhjemme. Og det er noget skidt. Eller også begynder udlandet at miste tilliden til den danske krone, fordi det går for stærkt. Og så kommer kronen under pres, så renten stiger. Og det er også noget skidt. Så får man en situation, hvor huspriserne hurtigt topper, og så begynder at falde. Det vil være en bjørnetjeneste til husejerne, hvis man bare lader stigningen i privatforbruget fortsætte," siger Lars Andersen.
Foreløbig er den eneste stramning, der er lagt op til i finansloven, cirka 800 millioner kroner, der skal hentes ind ved højere afgifter på chokolade, kaffe og cigaretter.
Til gengæld vil der være en del penge at hente, hvis benzinpriserne stiger i Tyskland. De danske benzinpriser følger nemlig de tyske, for at undgå grænsehandel.
"Og vi venter, at benzinpriserne snart stiger i Tyskland", siger de radikales skattepolitiske ordfører, Elisabeth Arnold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her