Læsetid: 5 min.

Indvandrerne holder København i live

22. oktober 1997

Tyrkere og pakistanere er nutidens iværksættere. De skaber arbejdspladser i København og holder byen i live, viser nye studier

Lysten til at tage risikoen som selvstændig erhvervsdrivende skal ind med modermælken. Det får pakistanske og tyrkiske indvandrere. En tredjedel af pakistanerne og en femtedel af tyrkerne i København ernærer sig som selvstændige.
Det er en af de overraskende resultater, som forskningsleder Jan Jarnø på Center for migration og etniske studier ved Sydjydsk Universitetscenter, er nået frem til.
Sammen med sin forskningsassistent Shahamak Rezaei har Jan Jarnø set på indvandrernes betydning for København:
"Oprindeligt var København en industriby. Men det gik for hovedstaden som for alle andre storbyer i Vesteuropa: Industrien forsvandt, og i stedet kom alle konsulentfirmaerne, marketingbranchen osv. Neden under dette lag groede en enorm serviceindustri frem. Det er sket i Los Angeles, New York og London såvel som i København," siger Jan Jarnø.
Både på den anden side af Atlanten og herhjemme er det i meget høj grad indvandrere og flygtninge, der iværksætter denne serviceindustri:
"Der er meget tæt sammenhæng mellem den livsform, man er vokset op med, og hvad man foretager sig senere i livet. Hvis man får iværksætterlysten ind med modermælken, har man større tilbøjelighed til at tage den risiko, det er at starte sin egen virksomhed som voksen. Hvis man derimod er vokset op med en lønarbejderlivsform eller i en karrierebetonet livsform, er lysten til at sætte sig selv på spil som selvstændig, meget mindre," siger Jarnø.

Iværksætterånd
Hans pointe er, at bondekulturens efterkommere har iværksætterånden. I gennem hundrede år levede København højt på, at iværksætterlystne provinsboere drog til hovedstaden. Den tendens blev forstærket af, at mulighederne for at få en uddannelse også lå her:
"Nu er både uddannelsessystemet og finansieringsmulighederne blevet decentraliseret, og de iværsætterlystne danskere bliver i det område, hvor de er født: Derfor ligger hovedparten af de nye industrielle virksomheder, der skaber arbejdspladser, i Midt- og Vestjylland - mens det er iværksætterlystne bønder fra Pakistan og Tyrkiet, der holder hjulene i gang i København.
Blandt pakistanerne ernærer mellem 35 og 37 procent af de voksne sig som selverhvervene. Tyrkerne investerede i mange år i Tyrkiet, fordi de troede, de havde en chance for at komme tilbage. Men nu går de også ind i erhvervslivet, og i dag er næsten 20 procent af den voksne tyrkiske befolkning selvstændigt erhvervsdrivende."
"Tallene stiger år for år. Med deres småbutikker og vognmandsforretninger skaber tyrkere og pakistanere et arbejdsmarked både for sig selv, for deres landsmænd og for nogle danskere," fortæller Jan Jarnø.
De tyrkiske og pakistanske forretningsdrivende er meget udgiftsbevidste: "De samarbejder med deres familie og folk, der stammer fra samme landsby omkring indkøb osv., og de kan køre butikken med meget lidt spild. Danske husmødre gider ikke længere lave ketchup, men det gør tyrkiske husmødre. Så de tyrkiske grønthandlere kan altid komme af med de bløde tomater til fru Hassan henne om hjørnet. I supermarkederne ryger grøntsagerne jo bare ud, når de har fået pletter".
Også deres nabokultur vendes til en forretningsmæssig fordel:
"Indvandrerne opretter butikker i nedlagte danske butikker på Vesterbro og Nørrebro. Her bor de fattige i Danmark, nemlig studerende, som er vældig glade for at kunne købe på klods sidst på måneden, når der er en uge til, at næste SU-rate kommer. Det er sådan en god gammel tradition med at have købmandsregning, som tyrkerne holder i hævd."

Lange dage
"Og så giver indvandrerne den en ordentlig skalle med lange arbejdstider. For dem spiller det ingen rolle. Det hører med til deres livsform - ligesom min nabo, der er landmand, heller ikke tæller timer. Han synes, han har sin frihed, og har ondt af vores anden nabo, der hænger i en fabriksfløjte. Fabriksnaboen er til gengæld på Mallorca hver vinter, og tager på ferie i campingvogn hver sommer - og han har ondt af landmandsnaboen, fordi han aldrig har prøvet at holde ferie".
"Vi taler så meget om kulturforskelle mellem danskere og tyrkere. Men livet for en tyrkisk, en pakistansk og en dansk bonde er sådan set det samme. Og i den pakistanske og tyrkiske bondes livsform ligger der samme iværksættertrang som hos den danske bondes," siger Jan Jarnø.
Anderledes forholder det sig med de første jugoslaviske gæstearbejdere, som de blev kaldt, da de kom til Danmark i 1960'erne:
"På det tidspunkt tog arbejdsgiverne selv ned til Skopje i Jugoslavien og hentede lønarbejdere til Danmark. Blandt andre manglede B&W svejsere, og inden for metalindustrien var der mangel på specialarbejdere. Og man kan se, at de jugoslavere, som voksede op i en industriarbejderkultur, ikke har haft lyst til at blive selverhvervene. Af den oprindelige jugoslavergruppe er der faktisk kun 3,5 procent selverhvervene," siger Jan Jarnø.
Alt tyder altså på, at iværksætterlysten skal ind med modermælken. Og det får de færreste danskere:
"Antallet af selvstændige danskere er helt nede på 9-10 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at kun omkring en tiendedel af de danske unge vokser op med lysten til at blive selvstændige."

Tænk bare på Daloon
- Du siger inddirekte, at København ville gå i stå uden indvandrere?
"Ja, det er sådan set vores argument. Udenlandske analyser viser, at det forholder sig lige sådan i de øvrige industrialiserede lande. Ofte kommer der en meget frugtbar syntese ud af mødet mellem forskellige kulturer. Tænk bare på Daloon: En kineser begynder at putte fars og grøntsager inden i pandekager - det ville ingen dansk husmor have fundet på. Og så kobler han produktion af forårsruller med det bedste inden for dansk teknologi, og skaber på den måde en stor arbejdsplads i Nyborg."
Netop fordi iværksættertrangen skal ind fra barnsben, kan det vise sig at være en fordel, at indvandrerne får flere børn end danskere:
"Fertiliteten varierer. Eksempelvis har jugoslaviske kvinder efterhånden næsten lige så dårlig fertilitet som danske kvinder. I 1980 fik de 3,5 barn pr. kvinde, nu er de jugoslaviske kvinder nede på at få 1,7 barn. Tyrkiske og pakistanske kvinder føder også færre børn i dag. I 1980 fødte pakistanske kvinder 5,5 barn i gennemsnit, og tyrkerne var oppe på 4,7. Begge grupper er raslet ned til 3,5 barn pr. kvinde.

Flere iværksætterbørn
Når tyrkere og pakistanere føder flere børn end jugoslaverne, hænger det sammen med, at de har brug for deres unge mennesker til at passe butikker. Det svarer fuldstændigt til, at danske husmænd i 30'erne og 40'erne havde brug for lidt flere børn end danske industriarbejdere."
"Indvandrernes højere fertilitet betyder, at Danmark får flere iværksætterbørn - og det tror jeg, kommer os til gode på sigt."
"Men selv om indvandrerne får flere børn, kan det stadig ikke opveje den lave fertilitet blandt danske kvinder. Det samlede gennemsnit er 1,8 barn pr. kvinde. Der mangler 10.000 børn om året, hvis folketallet skal bevares. En af mine kolleger hævder, at vi om nogle år bliver nødt til at importere folk, fordi vi ikke kan opfinde en maskine, der kan lægge os i seng, når vi bliver gamle ... det er et illustrativt billede, men om det holder i fremtidens virkelighed ved vi jo ikke endnu," siger Jan Jarnø.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her