Læsetid: 3 min.

Jurister: Ny struktur forbedrer ikke domstolen

11. oktober 1997

Reformen af Menneskerettigheds-domstolen er utilstrækkelig,
siger jurister

Europas løftede pegefinger ligger i Strasbourg. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan efter klager fra medlemslandenes borgere gå ind og dømme nationer, der ikke lever op til Europarådets menneskerettighedskonvention.Tortur, politivold og retssager, der trækker i urimelige langdrag er nogle af de ting, som borgerne klager over.
Men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er nu selv kommet i den situation, at behandlingstiden for retssagerne er blevet alt for lang.
Siden slutningen på Den Kolde Krig er 17 nye nationer kommet med i Europarådet. Tilsammen har de i alt 40 medlemslande næsten 800 millioner indbyggere. Domstolen modtager op til 5.000 klager om året.
Arbejdspresset er et kæmpeproblem, og derfor træder der om et år en ny reform i kraft. Den skal sikre, at borgerne hurtigt og effektivt får behandlet deres sager.
Men flere personer, der kender domstolen indefra, er ikke imponerede over reformen. De tror ikke på, at den vil gøre stor forskel.
"Reformen er båret på et motiv om, at sagerne skal gå hurtigere. Jeg tvivler på, at det vil lykkes," siger Isi Foighel, dansk dommer i Menneskerettighedsdomstolen.
Europarådets 40 medlemslande har hver udnævnt en dommer til domstolen. Derudover har hvert land en repræsentant i Den Europæiske Menneskerettighedskommission, som alle klagesager går igennem, før de eventuelt går videre til domstolen.
Det er dette tostrengede system, der laves om til et énstrenget. Kommissionen skal afskaffes; alle klager skal gå direkte til domstolen.
Som systemet i øjeblikket er skruet sammen, mødes kommissionens medlemmer otte gange om året à to uger. I det tidsrum behandler de de indkomne klager. 95 procent afvises; ofte fordi ankemulighederne i hjemlandet ikke er udtømte. En del af sagerne afslutter kommissionen selv, resten sendes til domstolen.
Domstolen træder sammen i cirka ni dage om måneden, ti måneder om året. Med den nye reform, hvor domstolen skal behandle alle sagerne, kommer de 40 dommere på fuldtid.

Fem år fra klage til dom
Tyge Trier, advokat med speciale i menneskeret, har kørt flere sager i Menneskerettighedsdomstolen. De to seneste er Bløder-sagen og Jersild-sagen, hvor han begge gange fik medhold. Advokaten kan godt lide ideen med at afskaffe kommissionen og sætte dommerne på fuldtid. Det vil spare tid, og det er der stærkt behov for, mener han. Han frygter dog, at initiativet slet ikke er nok. Med Europarådets nye østeuropæiske medlemmer vil antallet af klager stige dramatisk, efterhånden som systemet bliver kendt i landene, siger han.
Allerede nu er sagsbehandlingen for langsom. Jersild-sagen blev forelagt kommissionen i 1989. Først i 1994 faldt dommen fra domstolen. Det er ikke nogen atypisk gennemløbstid, fortæller Trier.
"Dét er måske systemets største problem. Man må håbe, at reformen fører noget med sig. Men jeg er lidt skeptisk over for det. Når de nye lande med anderledes juridiske traditioner for alvor bliver bekendt med systemet, vil antallet af sager stige," siger han.
Udover Isi Foighel i domstolen har Danmark udnævnt højesteretsdommer Peer Lorenzen til Den Europæiske Menneskerettighedskommission. Han siger, at en reform af systemet var uomgængelig. Dog har han betænkeligheder ved nedlæggelsen af kommissionen.
"Der bliver ikke den samme tid til at kæle for de sager, der virkelig er vanskelige, og som kræver nøje omtanke, når domstolen i fremtiden har ansvaret for hele det store antal af klager. Der er noget sundt ved at have to organer, der kan se den samme sag igennem," siger Peer Lorenzen.
Advokat Tyge Trier er enig med Lorenzen.
"I den gamle model var det hele tygget igennem, fakta var fastlagt, og den juridiske bane var kridtet op af kommissionen. Nu bliver det sådan, at domstolen selv skal gennemtygge det hele," siger han.
Reformen følges også uden for domstolens mure i Strasbourg. Lars Adam Rehof, lektor i folke- og EU-ret på Københavns Universitet, siger, at det europæiske menneskerettighedssystem har spillet en meget positiv rolle i den europæiske integration. Men der er opstået nogle flaskehalse, og de løses ikke med denne reform, mener han.
"Vi risikerer at få en overbebyrdet domstol, der ikke har overskud til at koncentrere sig om de væsentlige sager, og som ikke får skabt det høje kvalitetsniveau, som domstolen tidligere har haft. Man må ikke glemme, at domstolens gennemslagskraft i høj grad bygger på kvaliteten af de afgørelser, den afsiger. Samtidig tror jeg, at det vil vise sig at være en illusion, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere af at afskaffe kommissionen," siger Rehof.
Den nye model for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol træder i kraft 1. november 1998.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu