Læsetid: 3 min.

'Jeg kan ikke få vejret...'

6. oktober 1997

Og det er der - ifølge Claus Flygare - efterhånden ingen, der kan. Tre danske enaktere om allergier

TEATER
"Jeg kan ikke få vejret," råber Paul Simon midt inde i sin allergi-sang på "Hearts and Bones": "Jeg kan se på folk som mig/vi får det bedre/men vi bliver aldrig raske."
Allergier er afsættet og det samlende tema for tre énaktere af Gerz Feigenberg, Kari Vidø og Claus Flygare, som p.t. præsenteres af Mammutteatret i Kanonhallen.
Forskellige former for allergier. Helt konkret i Kari Vidøs stykke, hvor den unge kvinde ikke kan tåle blomsterduft. I lidt mere overført betydning i Feigenbergs stykke, hvor et par begynder at nyse, når det nærmer sig egentlig kontakt. Og mest psykologisk i Flygares tekst, hvor en mand har isoleret sig som er han overfølsom over for hele verden.
Flygares monolog (med ham selv som instruktør og Henrik Prip i titelrollen som "R.C." - Robert Carlsen) har mange lag. På overfladen er det en ikke uhumoristisk historie om en mand i en laset t-shirt fra Retsmedicinsk Institut. Hvem, dissekerer hvem i den gamle teaterbutik?

Teknologisk flip
R.C. kan kun sove, hvis han hører meget kraftig rockmusik over sine fremragende højttalere. Han har knap nok tøj på kroppen, og hans møblement er ikke noget at råbe hurra for, men teknologisk er han på toppen og flipper rundt mellem tv, VCR, radio og cd med fjernbetjening. Han har både mobil- og stationær telefon med svarer.
På den anden side kan man ikke sige hans omverdenskontakt er rigtig overbevisende. Men R.C. følger med i tv-serie sammen med en bekendt. De sidder i hvert sit hul og kommenterer udviklingerne telefonisk. R.C. forsøger at indfange det forvirrende liv i den endeløse serie på et skema, som konstant skal føres a jour.
Samtidig med at han iscenesætter sig selv og indtaler små forslag til film- og serie-handlinger på sin egen telefonsvarer.
R.C. har problemer med åndedrættet. Noget af det skyldes det beklumrede rum. Resten er hypokondri - som bekendt også en slags sygdom. Han ringer til lægevagten, som er vant til opringninger fra ensomme og ikke tager Robert helt så alvorlig som han godt kunne tænke sig. I et gammelt ugeblad finder han en oplysning om, at man kan få luftvejsproblemer af støvmider. Beskrivelsen passer på ham - og nu har han fået en sag. Han kaster sig ud i en telefonterror på den læge, som ikke tog hans mulige støvallergi rigtig alvorligt.

Hysteri
Allergien eller hypokondrien bliver til hysteri: "Nu ved jeg, hvordan David havde det, da han lige havde nakket Goliat."
Teksten er kort og brilliant. Flygare har bl.a. fra sine tv-revyer en sikker fornemmelse for nøjagtig hvor lidt, der skal til for at tegne en person, og hvor lidt man skal skrige ud, og hvor meget man skal antyde for at få sine scener og pointer hjem. Netop ved at lade allergien have hypodriske overtoner bliver den endnu farligere.
Vidøs tekst er mere entydig. Øyvind (spillet af Runi Lewerissa) og Pernille (Marina Bouras) vælter på en motorcykel på vej hjem fra bryllupet. Sløret er laset. Hans hoved er pakket ind i blodplettet gaze. Lejligheden er fyldt med blomster, og Pernielle, som er overfølsom overfor støvet og duften, er ved at nyse sit hoved i stykker. Men det er ikke kun blomsterduft, der hænger i lokalet. Øyvinds eks-kone Kit (Tina Gylling Mortensen) kommer brasende ind ad alle døre med mange gode undskyldninger og tager magten fra både Pernille og blomsterne.
De samme skuespillere medvirker i Feigenbergs "Rotten". Tina Gylling Mortensen er en ældre, velhavende modedesigner. Lewerissa er hendes yngre og meget ambitiøse mand, som hun har givet en karriere i branchen. Og nu, hvor han kan selv, er i færd med at skifte hende ud med en yngre model, spillet af Marina Bouras.
I Jan de Neergaards scenografi foregår spille, et par meter under siddepladserne på et kvadratisk gulv. Spillet foregår i en slags kasse - som sad man og betragtede allergikerne på et epidemisygehus. Eller under mikroskopet, om man vil.
Som dog kun stiller rigtig skarpt i Flygares formidable monolog, som breder epidemien ud og gør det hele til en kritik af den måde, vi i det hele taget indretter os på. Det er ikke kun Paul Simon, der ikke kan få vejret. Det er der - ifølge Flygare - ingen, der kan.

* "Allergi-trilogi" af Gerz Feigenberg, Kari Vidø, Claus Flygare. Instr.: Henrik Prip, Feigenberg, Flygare. Scen.: Jan de Neergaard. Mammutteatret i Kanonhallen. T.o.m. 22.10.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her