Læsetid: 3 min.

Kødkvaliteten forbedret før ny mærkning

22. oktober 1997

En kvalitetsmærkning af kød er på vej, men kødproducenterne har allerede forbedret deres varer

I de to år et udvalg under Veterinær- og Fødevaredirektoratet har arbejdet på at udvikle en frivillig ordning for kvalitetsmærkning af kød, har producenterne i stigende grad frivilligt ændret deres kødkoncept i retning af kvalitetsmærkningens krav.
"Mange mærker er justeret endda meget kraftigt," siger vicedirektør i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Joan Reimann, til Information.
Hun mener, producenterne handler klogt, idet den politiske forbruger formerer sig uden anden vækstfremmer end den skepsis, det giver ustandselig at se madvarer udbudt til spotpris.
"Fem kyllinger for 100 kr. - hvad er det for et produkt? Hvordan er det fremstillet," er folk begyndt at spørge. Vi har nok nået et mæthedspunkt for fødevareproduktion, der udelukkende handler om pris," siger Joan Reimann.
Prisen er ellers, hvad forbrugerne siden 60'erne synes at være gået mest op i. Producenterne og fødevareindustrien har forsøgt at producere varerne så billigt som muligt, men det har ifølge vicedirektøren været på ikke bare spisekvalitetens bekostning, men også på miljøets og produktionsmådens. Til gengæld er prisen på kød betydelig lavere i dag end for 20 år siden.

Mærkning på vej
Problemet for flertallet af de nye, politiske forbrugere er, at man ikke ejer redskaber til at bedømme kødpakkerne i butikkernes kølediske. Og så er det, man er tilbøjelig til at fiske de billigste kotelletter op. Specielt fordi mange forbrugere har gjort den erfaring, at prisen ikke nødvendig garanterer for et bedre produkt. Hverken smagsmæssigt eller med hensyn til dyrenes velfærd.
Det skal der laves om på nu. For første gang herhjemme får vi en kvalitetsmærkning af i første omgang svine- okse- og kalvekød. En mærkning, som samtlige involverede er blevet enige om udformningen af. I udvalget har forbrugerne således været repræsenteret side om side med repræsentanter for landbrugserhvervet, dyrevelfærdsfolk, fagforbundene SiD og NNF, fødevareindustrien og detailhandelen.
Loven er vedtaget, betænkningen været til høring, gennemførelsesmanualerne til producenterne forfattet, og mærket - logoet - ligger klar, så det kan ikke vare længe, før forbrugeren konfronteres med det ny kvalitetsmærke. Hvor længe kan ikke oplyses.
- Er det fødevareministerens initiativ, der har sat den positive proces i gang?
Joan Reimann: "Det kan ikke udelukkes. I hvert fald går udviklingen set med kritiske forbrugerøjne i den rigtige retning."
En forudsætning for at få de nye mærkevarer med hjem er, at man er villig til at betale for den bedre kvalitet. Den kvalitetsmærkning, der er tale om, udelukker eksempelvis enhver form for vækstfremmer. Den stiller i det hele taget betydelig højere grad end den eksisterende lovgivning til produktionsforholdene - til processen fra jord til bord.
Den stiller f.eks. krav til hvor megen plads, en gris skal have i stalden. I modsætning til den eksisterende lov stiller kvalitetsmærkningen krav om, at lejet er velstrøet, og at der er trækfri ventilation. Mærkningen forbyder tandklipning og halekupering. ligesom den ikke accepterer at fjerne de små grise fra soen, før de små er fire uger.
Der stilles i forhold til kvæget f.eks. velfærdsfremmende krav til gulvet, krav om kælveboks, specifikke krav til transporten til slagteriet - højst otte timer, siger reglerne - ligesom det hedder, at slagtningen skal foretages inden tre timer. Den eksisterende lovgivning stiller ingen krav hverken til transporten eller ventetiden.

En afvejning
Joan Reimann: "Man kunne godt have ønsket sig endnu mere plads til slagtesvinene i stien, men udfodringen har hele vejen igennem været at afveje kravene, så der bliver tale om reelle kvalitetsforbedringer - ikke bare en lille forbedring, men en mærkbar forbedring - samtidig med, at forbrugeren skal være i stand til at betale produktet. Merprisen skal med andre ord være realistisk."
"Jeg tror til gengæld på, at mange mennesker gerne vil betale mere for en bedre kvalitet. Vi tilhører et af de folk i Europa, der bruger færrest penge på mad sammenlignet med, hvad vi tjener," siger hun.
Kvalitetsmærknings-udvalget har i udstrakt grad støttet sig til den eksisterende forskning, specielt fra Landbohøjskolen, og anbefaler forskning på de områder, udvalget har savnet viden.
Joan Reimann har personligt - med modstand fra en række udvalgsrepræsentanter - specielt kæmpet for at få begrebet spisekvalitet med i ordningen. Ligesom der også vil blive stillet krav om en smagsforbedring.
Reimann: "Forbrugere er ikke dummere end, at hvis vi skal betale mere, skal vi også kunne smage forskellen."
Fødevarevirksomhederne vil selv få ansvaret for, at produkterne lever op til kravene. Der vil således være tale om en vis egenkontrol, foretaget af producenter og industri, men kontrolleret af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu