Læsetid: 3 min.

Kontanthjælpsmodtagere betaler forlig

16. oktober 1997

Regeringens økonomiske forlig rammer bistandsklienten langt hårdere end den højtlønnede

Regeringens økonomiske forlig med Venstre og de konservative lænser bistandsklientens pengepung hårdere end den højtlønnedes.
Det viser nye beregninger, som Information er i besiddelse af.
Et centralt element i forliget er den tvungne opsparing i ATP i 1998.
Allerede dagen efter at forliget blev indgået kritiserede direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, forliget for at have "en mindre køn fordelingspolitisk profil", som han sagde til Information.
Nu har Enhedslistens politisk-økonomiske sekretariat. regnet på, hvad forliget koster forskellige befolkningsgrupper.
Og er nået frem til, at de laveste indkomster kommer til at betale mest. Både når man beregner ATP-opsparingen som en procentdel af indkomsten og når den beregnes i kroner og ører.
En konklusion, som andre økonomer, som Information har forelagt udregningerne, bekræfter.
Regnestykket ser ud som følger:
*Enlige på kontanthjælp og folk på uddannelsesorlov har en årlig indkomst på 82.800 kroner. For disse grupper er den tvungne ATP-opsparing på 1.300 kroner årligt. Heraf beløber skattefordelen sig til 517 kroner. Det vil sige, at der bliver 783 kroner mindre til forbrug i 1998.
Det svarer til 0,9 procent af indkomsten.
*Folk med en indkomst på 275.000 (omkring ti procent tjener mere end dette beløb), sparer 2.750 kroner op i ATP.
Heraf betaler skattevæsenet de 1.595 kroner. Den højtlønnede får altså 1.155 kroner mindre til forbrug, hvilket svarer til 0,4 procent af indkomsten.
Forliget om tvungen opsparing i ATP rammer altså relativt set folk med lave indkomster hårdest.

Den, som har, skal gives
Men ud over ATP-opsparingen blev regeringen også enige med Venstre og de konservative om at forhøje den skattebegunstigede børne- og boligopsparing med i alt 18.000 kroner.
Denne del af forliget betyder, at de højeste indkomster alt i alt får mindre forbrugsnedgang i kroner og ører
end kontanthjælpsmodtagerne, mener Enhedslistens finanspolitiske ordfører Frank Aaen:
"Vi har beregnet, at det i kontanter drejer det sig om en samlet nedgang i forbruget på 529 kroner for den højtlønnede, hvorimod den enlige på kontanthjælps forbrug daler med 783 kroner", siger han.
Denne udregning bygger på følgende forudsætning:
*At det kun er den højtlønnede som har råd til bolig- og børneopsparing og derfor kan høste skattefordelen.
*At den højtlønnede ikke øger sin opsparing, men i stedet flytter pengene fra en langsigtet opsparing i seks procents obligationer, hvor renterne investeres i stedet for at blive udbetalt til en børne- eller boligopsparingskonto, hvor renterne automatisk spares op.
Netop denne trafik var i sin tid regeringens argument for at afskaffe skattebegunstigede opsparinger.

Skarpt trukket op
Ifølge Enhedslistens beregninger, løber skattefordelen på de ekstra 18.000 kroners opsparing i så fald op på 626 kroner.
Og dermed bliver den samlede forbrugsdæmpende virkning af forliget ikke 1.155 kroner for den højtlønnede, men 626 kroner mindre, dvs. kun 529 kroner.
Det betyder, at den højtlønnede får en mindre forbrugsnedgang end kontanthjælpsmodtageren.
Frank Aaen medgiver, at disse forudsætninger betyder, at forskellen på, hvordan forliget rammer de højt- og lavtlønnede bliver trukket meget skarpt op: "Vores beregning sætter problemet på spidsen: De mindste indkomster rammes hårdest på deres forbrug, både relativt og i kroner og ører", siger han.
Forligsparterne betragter selv den ekstraordinære opsparing i ATP som en udskydelse af det private forbrug til pensionsalderen, og derfor fordelingspolitisk neutralt på længere sigt.
Regeringen har beregnet, at de syv milliarder kroner, som i 1998 bliver indbetalt ekstraordinært til ATP udløser et skattetab for staten på omkring tre milliarder kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her