Læsetid: 4 min.

Kroatien under pres fra Europas portvagt

11. oktober 1997

Kroatien påvirkes først og fremmest af EU, USA og vestlige kredit-institutioner. Men Europarådets pres har betydning, siger oppositionsleder

Da den 36-årige Dario Kordic og 10 andre sigtede kroatiske krigsforbrydere i sidste uge blev fløjet til Haag og derefter kørt til det internationale krigsforbrydertribunals varetægtsfængsel, kunne tribunalet inkassere sin hidtil største sejr.
Kordic er den højest rangerede af de sigtede, der indtil nu er bragt i forvaring i Haag. Han er en protegé af en af den kroatiske regerings mest nationalistiske medlemmer, forsvarsminister Gojko Susak, var leder af en kroatisk milits, der udførte "det grove arbejde" i Bosnien, og udpeget af Zagreb til at stå i spidsen for den kroatisk-bosniske afdeling af det kroatiske regeringsparti, Kroatiens Demokratiske Union (HDZ).
Kordic og hans ti medsigtede er af tribunalet sigtet for i 1993 systematisk at have dræbt eller fordrevet hele den muslimske befolkning i Lasva-dalen i det centrale Bosnien. I anklageskriftet nævnes bl.a. angrebet på landsbyen Ahmici, hvor ethvert muslimsk hus blev brændt af og ubevæbnede muslimske civile systematisk dræbt. Britiske styrker, der ankom til landsbyen, fandt kvinder og børn brændt levende, indespærret i kældrene under deres hjem.

Europarådet som 'kølle'
Kordic, der under det første retsmøde i Haag bedyrede sin uskyld, har været eftersøgt af tribunalet i over to år, men har kunnet "gemme sig" i den del af Bosnien, der kontrolleres af kroaterne. Myndighederne i Zagreb har hidtil afvist enhver anmodning om udlevering med, at Kordic var statsborger i et andet land.
Mirakuløst dukkede Kordic og hans ti medsigtede i sidste uge selv op i Zagreb og erklærede sig rede til at stå til ansvar for tribunalet i Haag.
Det skete kun få dage efter, at USA, der har observatørstatus i Europarådet, stillede forslag om, at Kroatiens medlemskab af rådet suspenderes. Et forslag, der ganske vist straks blev afvist af Europarådets formandsland, p.t. Frankrig, med slet skjult irritation over Washingtons indblanding. Men som formentlig alligevel havde den tiltænkte effekt.
"Der er da ingen tvivl om, at Europarådet er blevet brugt som 'kølle' i denne sag. Men er der noget i vejen med det, når det sker i den gode sags tjeneste?" siger en garvet diplomatisk kilde med tæt tilknytning til Europarådet.
"Kroatien er et eksempel på, at Europarådet har en rolle at spille, når det gælder om at fastholde medlemslande på at overholde de konventioner, de selv har underskrevet."
"Vi har ingen militær magt til at true og ingen penge til at støtte. Vi har ét pressionsmiddel, men det er til gengæld effektivt: Vi udgør venteværelset til Europa. Hvis et land ikke overholder Europarådets konventioner, kan det heller ikke få adgang til de institutioner, der virkelig betyder noget - f.eks. en nærmere tilknytning til EU eller lån fra Den Internationale Valutafond," fortsætter kilden.
Der var voldsom debat, før Kroatien i oktober sidste år blev optaget som Europarådets medlemsland nr. 40. Kritikere pegede på mange områder, hvor Kroatien i praksis ikke opfyldte betingelserne: manglende samarbejde med krigsforbrydertribunalet, fortsat blokering af serbiske flygtninges ret til at vende hjem, mangelfuld pressefrihed og en lunken vilje fra regeringspartiets side til at rette sig efter demokratiets spilleregler.
Beslutningen om at optage Kroatien blev af mange set som et fransk-tysk diktat, gennemført af realpolitiske årsager uden hensyntagen til de principper, Europarådet blev grundlagt på.
"Jeg har altid set Europarådet som et fælleskab dannet på grundlag af værdier. Men nu er henvisninger til demokrati og menneskerettigheder reduceret til et ritual," sagde f.eks. Peter Leuprecht, Europarådets vice-generalsekretær og medlem af staben siden 1960, før han i sommer gik i vrede.
En diplomatiske kilde ved Europarådet i Strasbourg giver Leuprecht delvist ret:
"Udvidelsen fra 23 til 40 medlemmer siden Murens fald er sket uden sikkerhed for, at de nye medlemmer har de demokratiske institutioner og den standard, hvad angår retspleje og respekt for menneskerettigheder, vi kræver."
"Men dilemmaet var og er: Skal vi kræve fuld overholdelse af konventionerne, før et land kan blive medlem? Eller er muligheden for at presse den enkelte regering til at gennemføre de nødvendige ændringer størst, når de er med i klubben. Vi har valgt det sidste standpunkt. I tilfældet Kroatien må man sige, presset har virket."

Positive skridt
Denne holdning deles af ialtfald dele af den kroatiske opposition.
"I de seneste måneder har den kroatiske regering - under hårdt internationalt pres - foretaget positive skridt," siger Ivo Skrabalo, næstformand for Kroatiens Social-Liberale Parti, et af landets to store oppositionspartier.
Ud over udleveringen af de sigtede krigsforbrydere nævner Skrabalo tre områder, hvor der er sket forbedringer:
Regeringen har iværksat en udrensning i ledelsen af det statslige tv og radioselskab og det nationale nyhedsbureau HINA, hvor professionelle pressefolk har afløst partitro apparatmænd. Der er taget skridt til at bekæmpe den omfattende korruption.
Endelig har regeringen forpligtet sig til at gennemføre en repatriering af de serbiske flygtninge, der under krigen måtte forlade deres hjem i Kroatien - i alt ca. 200.000.
Skrabalo synes, det var en rigtig beslutning, at Kroatien blev lukket ind i Europarådet: "Det er klart, at f.eks. Den Internationale Valutafonds trussel om ikke at give lån til Kroatien umiddelbart har større effekt. Europarådet ejer hverken militær eller banker, men den har alligevel givet Tudjman-regeringen nogle forpligtelser, den må rette sig efter. Europarådet har nøglen til Europa."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu