En stele som symbol på formidling af viden
Kunst
At et kunstnerisk arbejde er stedsbestemt eller site- specific vil sige, at det er konciperet udfra en fortrolighed med de mange forskellige præmisser af både praktisk, æstetiske og symbolsk art, som er karakteristiske for ét bestemt sted i bybilledet - eller på landet. Ordet site-specific er af nyere dato, men begrebet har en lang historie bag sig og har gennem tiderne været en af magthavernes metoder til ved kunstnerens hjælp at markere deres styrke og dominans.
Det klassiske, danske eksempel på det perfekte samspil mellem arkitektur og skulptur, en plads og dens indhold, er Amalienborg Slotsplads. Man er nær ved at tro, at det er rytterstatuen, som har nødvendiggjort opførelsen af palæerne.
Men selv det middelmådige kunstværk kan blive genialt, når det får en betydningsladet placering. Tænk på den lille havfrue. Gør en ung ballerina til en havfrue, sæt hende på en sten i havet og tænk på H. C. Andersen, og en verdenssucces er hjemme. Det er ikke nogen dårlig skulptur anno 1913, men sæt hende i en dam i en park, og ingen ville ofre hende mere end et skuldertræk.
Obelisker og springvand har skabt pladser af gadekryds og væsentlige rammer giver mening til en vandkunst. Der er tale om et samspil, hvor vægten mellem væsentligt og sekundært skifter fra sted til sted, men kun sjældent om det helt perfekte ægteskab. Og som i livet kan den interne balance ændre sig ved års samliv. Et eksempel er "Fredens Port", den skæve støtte ved søerne, som oprindelig var et stimulerende irritament, som ikke lod sig ignorere, men som nu er blevet slutpunkt i en beplantning, en slags haveskulptur.
Nok er vor forståelse og vore referencer til stedet som begreb mere og mere vage og uvirkelige som en konsekvens af vor egen rastløshed, i trafikken, på nettet, i livet. Med dog fortsætter forsøget på at skabe Steder, at investere betydning ved hjælp at æstetik og symboler: de skønne kunster.
En begyndelse
Det første fuldførte led i det nye Universitet på Amager er en meget smuk blok af anodiseret aluminium og glas som arkitektfirmaet Dissing og Weitling har bygget til depot for Det kgl. Bibliotek. Og i forbindelse med projektet er opført en 21 meter høj stele. Den rager et godt stykke op over bygningen og er placeret skævt for hovedindgangen. Kunstneren er Vibeke Mencke Nielsen, professor for Kunstakademiets Grafiske Skole.
Opgaven lød på en stele, som et vartegn for både universitet og bibliotek. Den skulle ved sit udtryk symbolisere videnformidling, og var tænkt i samspil med bygningen, glat, delvis reflekterende og delvis transparent. Altså en meget 'ladet' bestilling.
After mange overvejelser besluttede Vibeke Mencke sig for at arbejde med universets grundformer - cirklen, trekanten og kvadratet - og materialet skulle være glas. I årevis har hun tegnet og raderet spejlinger og spejlbilleder tiltrukket af deres uvirkelige stofløshed i de mange lag af synlighed bag, i og foran glas. En stele af klart glas med sorte og blå felter ville være både præcis form, kalejdoskopisk gennemsigtighed og spejling.
Den tekniske udførelse skabte problemer. Den sorte farve er udført som silketryk og brændt ind i glasset med keramisk farve, et arbejde, som kun kunne udføres af Pilkington floatglas i England, der også har været engageret til biblioteksbygningen. Men på grund af glaspladernes størrelse var det kun muligt at trykke én og ikke to farver, hvorfor den blå måtte klæbes på i Danmark.
Den firesidede stele over en kvadratisk grundplan heftet på et stålskelet og med rektangulære felter er som et facit af bibliotekets arkitektur, dets mål og materialer. Ved at variere samspillet mellem de basale former og ved små, næsten usynlige, men systematiske ændringer i målene har Vibeke Mencke skabt stor, opadstræbende lethed. Dertil kommer farvespil og glassets transparens. Den blå farve er mere himmelblå, end himle er flest, og den sorte sortere end de ruder, som dækker bibliotekets sorte persienner. Alt efter vinklen ligger stelens spejlbillede både udenpå facaden og dybt inde i bibliotekets indgangshal, samtidig med at de øverste meter ses fuldt plastisk mod himlen.
Et projekt
Men udtrykket er ikke konstant. Samspillet veksler med lyset, vejret og synsvinklen; deri ligger figurens uforudsigelige samtidighed tværs gennem de tidløse tegn for universet. Kunstneren har svaret på det behov for et symbol, som blev formuleret i oplægget, og gjort det overbevisende smukt og intelligent.
Eneste dissonans i billedet af en perfekt begyndelse på KUA er den slattentbløde mur, tapetseret med chaussésten, som afgrænser den terrasse, som stelen står på.
Ved udsmykningsopgaver, dette odiøse ord, som antyder pynt og falbelader, afhænger resultatet af samtalen og kravet om samspil mellem planlæggere, miljø og kunstnere er vokset med årene. Respekt, forståelse og samarbejde under hele processen er alfa og omega.
Her var det min tanke at nævne en række af de projekter, som er blevet afsluttet rundt om i Danmark indenfor det sidste år, men opgaven er i sig selv et projekt. Det lader sig ikke presse ind som en efterskrift. Vi vender tilbage.
