Læsetid: 5 min.

Kunsten at sætte ord - på kunst

24. oktober 1997

Mens skoven falmer, kan læsefrugterne høstes. Også dem, der handler om kunst

Det kan være svært at beslutte, hvor man skal begynde og ende, når efterårets høst af nyudgivne kunstbøger tages i øjesyn, så stor er stakken p.t.
Kunstbøger er traditionelt gedigne, tunge, kostbare og fyldt med dyre reproduktioner, som skal lede opmærksomheden hen på de originale værker, samtidig med at der sættes nogle - forhåbentlig - kloge ord på dem. Kendte værker gen'læses' med en ny optik eller nye introduceres for de videbegærlige mere eller mindre specialiserede eller professionelle læsere, der hjemtager kunstbøgerne fra boghandlernes diske.
Lad os da være kronologiske og begynde med begyndelsen, nemlig med en bog, hvor hele den kunsthistorien introduceres og forklares, så alle kan være med: Det er E. H. Gombrichs Kunstens historie, der starter med den forhistoriske kunst og slutter af med nutidskunsten. Bogen starter ydmygt med dette forord:
"Denne bog er beregnet for dem, der mangler en første orientering i et fremmed og mærkeligt land. Bogen skal vise den nyankomne, hvor landet ligger... Den vil forhåbentlig sætte læseren i stand til at få fattelig orden i styrtsøer af navne, perioder og stilarter, der skyller over siderne i de fornemmere værker..."
Bogen genudsendes til 368 kr. af Gyldendal i en ny og revideret udgave. Den er - siden den udkom for første gang på engelsk i 1950 - blevet oversat til 20 sprog og er nu solgt i over 5 mio. eksemplarer. Den nye udgave er blevet udvidet med over 100 sider, ligesom den er blevet forsynet med en række folde-ud-sider, så man f.eks. kan se Michelangelos loft i Det sixtinske Kapel i fuld figur, efter at det er blevet restaureret, ligesom man kan se et af Jackson Pollocks drippaintings i fuldt format, all over. Bogens billeder er blevet reproduceret med den nyeste teknik. Det er den 14. udgave på dansk.
E. H. Gombrich blev født i 1909 i Wien, men han kom allerede i 1936 til England og var frem til 1976 professor ved University of London, hvorfra han nu er pensioneret. En af hemmelighederne ved hans bogs popularitet er, at han kun skriver om værker, som er afbildet, således at læseren kan tænke aktivt med. Han undgår for enhver pris fagterminologisk terrorisme og farer frem med lempe og vid. Han formår at sætte kunsten ind i en samfundsmæssig sammenhæng og at give et reelt indblik i de kunstneriske skabelsesprocesser og de overvejelser, der går forud for værkerne.

Praktisk håndbog
Håndbog om kunst fra Giotto til Cindy Sherman, er redigeret af italieneren Sandro Sproccatti, oversat til dansk af billedkunstneren og professoren Torben Christensen og bearbejdet af Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung. Den udgives af Politikens Forlag og koster 299 kr.
Den starter i den tidlige renæssance i 1300-tallet med Giotto som grundlæggeren af den moderne kunst og fører i de sidste kapitler i afsnittene "Den sidste avantgarde" og "Aktuelle tendenser" efterhånden læseren frem til firserkunsten med eksempler på postmodernismens mange simulationer.
Peter Michael Hornung har i enkelte af bogens kapitler og i de tilhørende biografiske afsnit tilføjet nogle danske kunstnernavne som Eckersberg, Købke, Hammershøi, Willumsen, Wilhelm Freddie, Jorn, Robert Jacobsen, Mogens Andersen, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard etc. - danske kunstnere, der har gjort sig bemærket i udlandet. Han har også forsynet bogen med en beskrivelse af en lille håndfuld danske kunstinstitutioner som Ny Carlsberg Glyptoteket og Statens Museum for Kunst og Louisiana, altså kunstinstutioner, som danske læsere ville forvente at finde, selv i en international kunstbog på kun ét bind.

Oplysende
Stilepoker og ismer bliver præsenteret og karakteriseret på bedste pædagogiske vis. Lad mig komme med et eksempel: Environment forklares på følgende måde:
"Dette engelske udtryk stammer fra fransk environs, og betyder omgivelse eller miljø. I nutidskunsten bruges det om en kunstform, hvor kunstneren søger at udvide den kreative handling til det omgivende rum og opnår en vekselvirkning mellem kunst og liv."
Lakonisk, men oplysende. Det samme er de små kunstnerbiografier, der næppe kan være kortere, men som kan anspore til videre fordybelse i mere specialiserede udgivelser, ligesom billedteksterne leverer vigtige læsninger af den afbildede kunst. Bogen kan anbefales alle, der ønsker en introduktion til kunsten, og den kan umiddelbart anvendes som opslagsbog i f.eks. faget billedkunst i gymnasiet.

Mørkets maler
Maleren Kehnet Nielsen har fået en fornem monografi, som forlaget Ekely for nylig har sendt på gaden i kommission hos Gyldendal. Poul Erik Tøjner har redigeret den, og den kan erhverves for 325 kr.
Kehnet Nielsen er p.t. aktuel med en meget smuk udstilling i Galleri Susanne Ottesen (anmeldt her i bladet den 23. sep.), ligesom han udstiller til november i DCA-galleriet i Chelsea, New York. Bogen rummer bidrag af Poul Erik Tøjner, Synne Rifbjerg, Henrik Wivel og Bo Nilsson. I et interview beskriver Kehnet Nielsens den lange vandring frem til maleriet, som bliver behørigt dokumenteret v.h.a. bogens mange reproduktioner, og man ser den tidlige begyndelse i firserne med Kniven på hovedet-udstillingen og slutter af med helt nye malerier fra i år.

Det vilde maleri
Kehnet Nielsen bemærker i interviewet, at en del af historieskrivningen fejlagtigt tilskriver Stig Brøgger og Hein Heinsen fadderskabet til det vilde maleri. Det synes han er en tilsnigelse.
"Det var en fantastisk tid, for det var så intenst... Vi ryddede platformen for, hvad der havde været, og lavede vores egen scene. Den der følelse af, at vi ejer sgu hele lortet, var der virkelig."
Kehnet Nielsen konstaterer i øvrigt, at mørket er lige så vigtigt for en maler som lyset:
"Jeg forbinder ikke mørke med uhygge og depressivitet. ofte skaber mørke en tilstand, hvor man bedre kan nå ind til nogle ting, man ikke kan få fat i ved fuldt dagslys, fordi omverdenen er for synlig."
At det er hårdt og tungt og ofte fyldt med modstand at male, lægger han heller ikke skjul på. Der skal meget til for at bære det igennem, for der er ingen, der behøver det, ingen, der vil savne det, altså maleriet. Alligevel må han lave billederne for sig selv. For at holde det hele ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu