Læsetid: 6 min.

Om kunstnerisk ansvar og mord på stribe

23. oktober 1997

Ny thrillerfarce gør op med en amerikansk medieverden, som driver populistisk politik og lader ansvarligheden blafre i vinden

NY BOG
Ben Elton (f. 1959) er en af Englands førende komiske dramatikere og forfattere. Popcorn er hans første roman på dansk og hans tredje på engelsk, og det er på høje tid, at han gøres tilgængelig for et dansk publikum. Det er nemlig komik på højt niveau, han skriver, og han er blevet bedre, som tiden er gået.
De fleste danskere kender alligevel hans stil uden at kende ham. Efter at have gjort sig bemærket på 80'ernes undergrundsscene i London blev han manuskriptforfatter på tv-serierne The Young Ones og Blackadder, som også har haft succes her i landet.
I tidens løb har han bevæget sig fra decideret lavkomik til en langt mere avanceret form for humor, som i højere grad dyrker absurditeter - hans romanforfatterskab er gennemgående bedre end de tv-serier, han skriver, ikke mindst fordi han her forholder sig meget direkte til reelle problemer.
Popcorn er oprindeligt et skuespil, hvilket ses tydeligt af kompositionen: ikke alene er der i realiteten kun tre "scener" fordelt over en dag og en nat, den skifter også til drejebogsform i nogle af nøglepassagerne. Denne teknik, som er blevet forsøgt før med skiftende held, virker her fint som understregning af bogens centrale problem: vanskeligheden ved at skille fjernsynets fiktionaliserede gengivelser fra den virkelighed, som må formodes stadigvæk at befinde sig et sted derude.

Tarantino og Oliver Stone
Bruce Delamitri er en feteret Hollywood-instruktør, hvis film Almindelige Amerikanere denne aften vinder en Oscar for bedste film. Han er en Tarantino-agtig 90'ertype af den slags, som kan forsvare hvad som helst ved at påklistre ordet 'ironi'. Filmen, som lader til at være stort set identisk med Oliver Stones Natural Born Killers (selvom visse scener tydeligt er pasticher på Pulp Fiction) er et orgie af vold og sex og sexet vold - men ironisk, ironisk, ironisk.
Samtidig med filmens succes rejser kæresteparret Wayne og Scout som et spejlbillede af filmen rundt i USA og begår det ene meningsløse mord efter det andet. Debatten raser om, hvorvidt Bruces film er årsagen. Problemet er med andre ord direkte kopieret efter den debat, som fulgte på Natural Born Killers, hvor instruktøren forsvarer sig med sin kunstneriske frihed og pr. automatik hævder en ironi, mens offentligheden forlanger ansvarlighed af dem, som har adgang til medierne.
Mens Bruce ukueligt argumenterer for, at det er voldsmændene selv, som bærer det fulde ansvar, sætter Wayne og Scout kursen direkte mod hans hjem, hvor de natten efter Oscarfesten overrasker ham i selskab med Playboy-modellen Brook, hvis ynder han havde tænkt sig at nyde til dessert.
Filmmageren Bruce og galningen Wayne er nemlig enige: i det moderne USA findes der ingen skyldige, kun ofre. Forvaltningen af loven har gjort det muligt gennem et spindelvæv af retssager at fralægge sig ansvaret for hvad som helst og i stedet skyde skylden på de sociale myndigheder, race- og kønspolitiske spørgsmål, en ulykkelig barndom - eller tobaksindustrien, kunne man tilføje, hvis man er så heldig at være ryger.
For at undgå at havne i den elektriske stol vil Wayne derfor tvinge Bruce til for åbent kamera at fremsætte en erklæring om, at han er skyld i massemordene - og derved give sine kritikere ret. Alting kompliceres af Bruces ekskone (i Hollywood har man kun ekskoner), som midt i det hele ankommer med deres 14-årige datter, og ikke mindst den konstante trussel fra den imponerende våbensamling, psykopaterne Wayne og Scout er udstyret med.

Blodigt og grotesk
Det er med andre ord et væsentligt og påtrængende problem, Elton tager under behandling, omend kravet om bestandigt at være morsom ikke kan undgå at stille sig i vejen for objektiviteten. USA i almindelighed og Hollywood i særdeleshed er her en grotesk og perverteret verden; studieværter, skuespillere og wannabes af enhver art tumler rundt i dialoger af så ubeskrivelig pinlighed, at deres tåbelighed skriger til himlen, og de fortjener alt, hvad de får.
Samtidig er det en usædvanligt blodig bog: Elton skyr ingen midler for at forklare os, at det er alvor, og at folk faktisk dør af at blive skudt. På denne måde har romanen på forhånd valgt side i den diskussion, den alligevel orkestrerer, hvilket selvfølgelig er en smule uhæderligt. Og så alligevel ikke, for selvom Bruces argumenter for den fuldstændige frihed gang på gang gennemhulles, er censur alligevel kun endnu en måde at fralægge sig ansvaret, hvilket jo i sidste ende er det virkelige problem.
Den yderliggående form har før vist sig at være et glimrende udgangspunkt for at fremstille det, som selv er endnu værre; og på én eller anden måde får Elton alligevel udtrykt de fleste sider af sagen, mest ved at lade Bruce blive fanget i modsigelsen mellem "kunsten som spejl" og "kunsten som kreativ skaben", hvilket kun yderligere udstiller forlorenheden, hykleriet og den ubegribelige mangel på personlig integritet, som i Eltons øjne driver det amerikanske mediecirkus. Det er ikke nuancernes bog. Men det er morsomt.

USAs to lejre
Man kan betragte Popcorn som en del af det opgør, kritiske røster efterhånden er begyndt at tage med et USA, som er ved at knække over i to: på den ene side et helligt krav om den enkeltes ret og frie selvbestemmelse, også til at eje antiluftskyts, hvis han vil; på den anden et stadigt større socialt pres fra de folkelige lag, som gennem rendyrket propaganda og i nogle tilfælde decideret voldelige aktioner tvinger deres synspunkter igennem. Det, som ikke kan gennemføres ved lovgivning, ordnes enten ved vold - bomber er hverdag på abortklinikker - eller ved private sagsøgninger om vanvittige beløb i rene, kolde dollars.
Derved skabes en kaste af advokater, som lever af at opfordre folk til at sagsøge McDonalds for millionbeløb, hvis de brænder sig på kaffen. Disse bagsidehistorier er de tåbeligste eksempler på et system, som løber rundt efter sin egen hale - men der er kun gradsforskelle til f.eks. fænomenet O. J. Simpson, som var uskyldig i én retssag og skyldig i en anden.
De juridiske institutioner er sat ud af spillet af en medieverden, som ublufærdigt har overtaget den politiske førertrøje i landet, fordi fjernsynet for alt for mange mennesker er den eneste virkelighed. Konsekvenen er, at den enkelte er blevet fanget i et spil, hvor lovens applikation er blevet uforudsigelig og bestemt af alt muligt andet end det, som er for retten. Samtidig skifter medierne mellem ubønhørlig fordømmelse og hjertevarm frikendelse efter en logik, som kalder sig moral, men som i sidste ende har ét mål: gode, grønne dollarsedler.
I Popcorn dør uskyldige mennesker ganske enkelt på stribe af det, og læseren ler af den kulsorte humor, det er iklædt. Nogenlunde som i Tarantinos og Bruces film, hvilket fordobler pointen.
Hvad angår filmkunsten og Oliver Stone-debatten er det selvfølgelig nødvendigt at opretholde kunst som en samfundsproducerende størrelse, og i den forstand en forpligtende beskæftigelse - men ikke kortslutte derfra til at tro, at der ikke findes vold i virkeligheden, hvis den ikke findes på film, og at mennesker bare er rene robotter, som gør, hvad de ser og ikke kan holdes personligt ansvarlige. Diskussionen er derfor endeløs.

Filmatisering på vej
Indenfor de grænser, som afstikkes af farcegenren, er Popcorn et blændende barskt, morsomt og satirisk indlæg, der ved uhæmmede overdrivelser sætter problemerne under debat, som det hed engang. I England vandt den krimiprisen "The Golden Dagger Award" i 1996.
Filminstruktøren Joel Schumacher, som illustrerede nogle af de samme problemer i den fremragende film Falling Down, er efter sigende på vej med en filmatisering i samarbejde med Ben Elton. I Falling Down var det Michael Douglas, der som den almindelige Mr. America gik amok over småligheden og urimeligheden på en ganske almindelig dag. I Popcorn lægger de ekstreme begivenheder et lignende perspektiv på dagligdagen i et Amerika, som er ved at falde fra hinanden. Også i Danmark bør den finde læsere.

*Ben Elton: Popcorn. På dansk ved Henrik Enemark Sørensen. 359 s. 238 kr. Det Schønbergske Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu