I debutfilmen 'Unhook the Stars' fortsætter Nick Cassavetes i faderens fodspor og med moderen i hovedrollen. Men sønnen er mindre radikal og mere forsonlig end sin far
NY FILM
I gemalen John Cassavetes' film En kvinde under indflydelse fra 1974 var Gena Rowlands Mabel en neurotisk hustru og mor, som gik i stykker i forsøget på at leve op til omverdenens forventninger til disse to roller. 22 år efter har Nick Cassavetes - søn af Gena og John - begået en selvbiografisk inspirereret film, der indledes med en scene, der kunne være en slags fortsættelse til En kvinde under indflydelse.
I et typisk amerikansk forstadskvarter er en midaldrende kvinde i gang med at bringe aviser ud, i bil, mens hun irriteret konstant forsikrer sig selv om, at dette er uigenkaldeligt sidste gang. Det kunne have været en ældre Mabel, men hun hedder nu Mildred. Hun er enke og har to voksne børn. Den ældste, Ethan (David Sherrill), er gift og står overfor at få en stor stilling i San Francisco; den yngste, Ann Mary Margaret (Moira Kelly), er en genstridig 23-årig, der endnu bor hjemme, men kvitterer for moderens vikariat på hendes avisrute med at flytte.
Nu, hvor både manden og børnene er væk, er Mildreds mission som hustru og mor tilendebragt. Tilbage står tomheden - indtil den lidt tarvelige unge nabokone Monica (Marisa Tomei) en dag ringer på døren med et stort blåt øje og en lille knægt ved hånden. Hendes mand er skredet, og nu mangler hun en til at passe J. J. (Jake Lloyd).
J. J. bliver snart det nye indhold i Mildreds tilværelse. Hun sætter sig bl.a. for at lære ham om alt i denne verden - ved en systematisk gennemgang af leksikonet fra A til Z. Efterhånden opstår der tillige et varmt venskab mellem J. J.'s to umage mødre, hans flagrende og bramfri bio-mor og den pæne og mere adstadige papmor. Monica skaffer endog en babysitter til J. J., så de sammen kan gå i byen - på det lokale værtshus, hvor Mildred stifter bekendtskab med et helt nyt miljø.
Men en dag vender Monicas mand og J. J.s far tilbage. Heller ikke her er der længere brug for Mildred, men undervejs har hun forstået, at hun må skabe sin egen tilværelse og ikke længere være "en kvinde under indflydelse". Hun tror på reinkarnation, i dette liv, og handler derefter.
Det bliver i familien
Det er vel lige så uretfærdigt som uundgåeligt at sammenligne Unhook the Stars med John Cassavetes' film. Der er mange lighedspunkter, men også nok så iøjnefaldende forskelle.
Med deres fælles skuespiller-baggrund giver de begge stort rum til skuespillerne og lader i vidt omfang dem bære filmene hjem. Og hos dem begge samler fokus sig om Gena Rowlands - hustruen og moderen, men tillige meget mere end det. Som Mildred er hun mere afdæmpet, end vi ellers kender hende, men hun får her lejlighed til at demonstrere, at hun også mestrer at udtrykke det store følelsesregister i de små nuancers spil.
Marisa Tomei, derimod, får lov at gennemspille hele udtryksrepertoiret med store armbevægelser og et frisprog, der ikke tåler citat i en pæn avis. I kontrasten mellem disse to kvindeskikkelser henter filmen både en forførende friskhed og en god portion uimodståelig charme.
Filmens producent, den i bogstaveligste forstand store franske skuespiller Gérard Depardieu, har skruet sig ned i en overraskende klædelig birolle som en fransk-canadisk lastbilchauffør. Er rollen mindre end sædvanlig for ham, er lastbilen til gengæld adskillige gange større end den, han kørte i Marguerite Duras' film Le camion fra 1977.
I faderens fodspor
Hvor John Cassavetes imidlertid for det meste improviserede sine film frem, har man indtryk af, at Nick Cassavetes i vidt omfang har fulgt et færdigt manuskript. Der er hudløsheden til forskel. Sønnens debutfilm vender ikke vrangen ud på hverken skuespillernes eller tilskuernes nervesystemer - som de fleste af faderens gjorde det. Unhook the Stars er langt mere stilfærdig i sine psykologiske pointer. Det skal den på ingen måde lastes for. Det betyder blot, at den ikke er en sindsoprivende film, men til gengæld så meget desto mere sympatisk og livsbekræftende.
Nick Cassavetes kan selv, ingen tvivl om det. Måske han gør sig selv en bjørnetjeneste ved at lægge sig så tæt op ad faderens film - hans seneste film, She's So Lovely, der indbragte Sean Penn årets skuespillerpris i Cannes, bygger på et manuskript af papa John, og det forlyder, at Nick i øjeblikket er i gang med at skrive en ny version af The Killing of a Chinese Bookie fra 1976.
*Unhook the Stars. Instruktion: Nick Cassavetes. Manuskript: Nick Cassavetes og Helen Caldwell. USA 1996. 104 min. (Grand, Dagmar)
