Læsetid: 13 min.

Og kvinden skal vokse i mandens jord

31. oktober 1997

Poul Dalgaard fra de danske Promise Keepers vil have manden tilbage som den hovedansvarlige i familien. Spørgsmålet er, hvad der berettiger ham til den position

INTERVIEW
Kan I komme til for støv," griner Poul Dalgaard, 44 år - en rigtig bamsemand, hvis maskulinitet end ikke en lyserød støveklud vil kunne anfægte. "Ser I - her i firmaet har vi den regel, at man fjerner sit eget støv," forklarer han, der er i et tilsyneladende ustyrligt humør ved udsigten til at fortælle om og diskutere den danske pendant til de amerikanske Promise Keepers, Det for Mænd.
Den sorte bordplade får en tur med ærmet af chefen for Poda Hegn. Poul Dalgaard har 60 omfarende montører og otte hjemlige ansatte i sit firma, der producerer hegn og kombineret med privaten ligger i en gruppe sart gule bygninger strøet på grønt underlag udenfor Roskilde by.
Selv er han ivrig, spontan og venligt foretagsom. Lukker døren. Henter chokolade. Printer papirer ud, henter mere chokolade osv. Initiativtageren til Danmarks ny mandebevægelse forekommer på trods af et mildt blik at ligge kilometervis fra stereotypen den bløde mand. Her er ingen trang til indlært indføling. Interviewet er lige på, med høj volumen og i femte gear.
Efter halvanden time har taget løftet sig, men samtidig driver der en fed sovs af sympati ned ad chefvæggene: Den sympati, der bliver råd til, når uenighed og skepsis, køns- og andre forskelle ikke sender folk i defensiven. Fordi man elementært mærker den andens gode hensigt.
Fri abort - ja, den er Poul Dalgaard ellers altid gået ind for af hensyn til kvindens ret til selv at bestemme over sin krop. Men nu har han hans kristne blik rettet fokus mod det udfødte barns ret til livet. Og der stopper diskussionen, men ikke sympatien, eftersom det politisk ukorrekte synspunkt jo ikke ligefrem kan stemples som uetisk.
På trods af alle gode viljer bliver det på et tidspunkt for meget for fotografen, der finder en udstoppet ørn at gemme sig bag. Måske handler den udflugt bare om udsigten til, hvad danske mænd nu skal igennem?

Begyndelsen
Sagen er, at Poul Dalgaard, der sammen med sin kone Hanne bekender sig til Pinsemissionen, i 1995 deltog i en international kvindekonference, arrangeret af den verdensomspændende kvindeorganisation Womens Aglow. 500 af de i alt 8.000 deltagende kvinder havde taget deres mænd med, og undervejs blev der arrangeret Mens Breakfast. Det blev en oplevelse, der satte den mandesnak, Poul Dalgaard hidtil hyppigst havde oplevet i sin ungdoms værtshusmiljø, i perspektiv. Og da han kom hjem, begyndte han at invitere til mandemøder i Roskilde.
"Vi mænd har sovet i timen. Vi har overladt alt for meget til kvinderne. Nu må vi vende os til kvinderne og bede om tilgivelse, så vi kan få en ny chance," skriver Poul Dalgaard i et papir om Det for Mænd.
Selv kalder han sit initiativ for en kristen græsrodsbevægelse, men tonen lægger sig solidarisk op ad den, der er anlagt af den amerikanske evangeliske organisation Promise Keepers, der på seks år har trukket tre millioner mænd til stormøder på amerikanske stadions rundt omkring. Mænd, der ifølge Informations korrespondent Martin Burcharth hungrer efter at finde sig selv, sone deres synder i form af utroskab og mishandling af kvinder og børn og tage ansvaret for familien.
Kravene til en promise keeper er, at han - udover at tilbede Jesus og adlyde Guds ord - skal indgå venskaber med andre mænd, føre et ubesudlet og moralsk liv, række hånden frem til mænd af en anden hudfarve og vigtigst: Opbygge et solidt ægteskab og en stærk familie ved at vise kærlighed, give beskyttelse og følge Bibelens bud.
En af de pointer, der har sendt den amerikanske kvindebevægelse Now i haserne på de angrende syndere er, at kvinden ifølge den ny mandebevægelse skal se manden som familiens hovedansvarlige. En status, mændene mener, Bibelen berettiger dem til.
Noget tyder imidlertid på, at den ny mandebevægelse er mere sofistikeret og mindre entydig end den samling mandschauvinister, Now dømmer dem som. En kvindeholdning, der i øvrigt næres af bevægelsernes fordømmelse af eksempelvis abort og homoseksualitet.

Fars ansvar
- Far har ansvar for familien, lyder mantraet. Går Det for Mænd ind for mandsdiktatur?
"Nej, men jeg vil have manden tilbage som den hovedansvarshavende. Det er mandens ansvar, at konen trives, og at børnene har det godt," siger Poul Dalgaard uden at blinke.
Det kan mændene til gengæld kun finde ud af ved at få et bedre forhold til både sig selv, hinanden og deres egne følelser, mener han.
"Mænd skal have læssevis af bajere, før de tør tale om deres problemer. Mænd er så usikre på deres position, at de i stedet for at snakke sammen konkurrerer med hinanden. Mænd taler om gigabytes og mobiltelefoner. Hvis man spørger, hvordan de har det, siger de 'fint', selvom konen er skredet og bankkontoen tom."
Poul Dalgaard lavede engang en undersøgelse blandt sine mandlige bekendte, hvor det viste sig, at kun halvdelen havde en ordentlig ven at tale med.
- Men hvorfor skulle manden have et større ansvar for familiens trivsel end kvinden?
"Fordi - det siger min kristne tro. Bibelen er mit udgangspunkt, og der står, at manden er familiens præst. På samme måde som præsten har ansvaret for menigheden, har manden ansvaret for familien."
- Betyder det, at manden er familiens øverste?
"Nej. Det er derfor jeg - hver gang jeg hører nogen bruge ordet familieoverhoved, skynder mig at koble det lille ord ansvar på. Manden er hovedansvarlig, og det betyder, at han skal give sig selv for sin familie. Mænd skal være forbilleder for deres børn, og det bliver man altså ikke ved at arbejde over eller træt hænge foran fjernsynet. Det bliver man ved at sætte nogle faste rammer - blandt andet ved at sørge for at have et ordentligt ægteskab."
Poul Dalgaard afviser, at visionen på nogen måde går i retning af at hente den patriarkalske far fra før rødstrømperne tilbage.

Ros til rødstrømperne
- Men der er to voksne i familien, og kvinderne har jo tilbudt at tage halvdelen af ansvaret. Hvorfor ikke tage imod det tilbud?
"Fordi: Mænd er ikke kvinder - og kvinder ikke mænd. Jeg synes, megen kvindekamp er plat, men rødstrømpernes oprør var smaddergodt. For mændene sov i timen. Det gør de for øvrigt stadigvæk."
"Tag bare reklamerne - de er lavet af mænd. Alle de bryster og alle de balder, der er i popcorn for øjeblikket... Jeg fatter det ikke. Men kvinderne selv opererer jo også meget spredt. Så kommer der pludselig en konservativ kvinde og siger: 'jamen, kvinderne tjener jo penge på de reklamer'. Så længe mændene er dumme nok til at betale, synes hun, det er OK. Reklamen er et af de områder, hvor mænd har svigtet. Reklamer er med til at producere den indstilling, at kvinden er andenrangs. Vores børn får det indtryk ved bare at se fjernsyn."
- Men når du viser kvinden respekt ved på den måde at understrege det ydmygende i eksempelvis at blive reduceret til ren krop, hvorfor vil du så ikke dele ansvaret med hende?
"Jeg deler også ansvaret. Jeg opfatter nemlig mænd og kvinder som fuldstændig ligeværdige."
"Der står endda i Bibelen, at Eva blev taget ud af siden på Adam. Hvis det skulle være ydmygende, havde der vel stået ud af hælen. Men Gud skrabede jo netop ikke nogle tilfældige celler løs et eller andet ineferiørt sted. Han ønskede at give manden en partner. Men det udelukker ikke, at manden og kvinden er forskellige."
- Men hvad er det, der berettiger manden til at tage hovedansvaret for familien?
"Sådan som han er skruet sammen, er han den bedst egnede, og det skal ingen være ked af. Vi vil ikke jage kvinderne tilbage til kødgryderne."
- Jamen hvad er det for egenskaber, der gør manden bedst egnet til at tage det ekstraordinære ansvar?
"Der er jo for det første en fysisk forskel. Manden er generelt den stærkeste. Nu er jeg ikke ekspert, men lægmand, så lad mig holde mig til min egen verden: Min kone Hanne, hun kan godt køre sådan meget op og ned. Mens jeg kører mere jævnt lige ud. Det er godt, at der ikke bliver taget beslutninger, når Hanne er ude i en af sine yderpositioner. Til gengæld har Hanne en intuition, som jeg ikke har, men som er god."
"Vi kan komme hjem fra en fest, og jeg siger: 'Så du den flotte hall, de havde fået lavet?' 'Ja,' siger hun så. 'Men det gik ikke så godt imellem dem.' 'Nå,' siger jeg så forundret. Men når hun lægger sagen frem for mig, kan jeg godt se, at hun har ret."
"Hvis du vil forstå, hvad jeg siger, skal du forestille dig et æg. Hvis et æg deles i to skaller, siger det huiiitch... , og ægget er knust. Men et helt æg er utrolig stærkt. Det er sådan, man skal se det. I stedet for betragte manden som en helhed og kvinden som en helhed, skal man se dem sammen som en helhed. De afvejer hinanden."
- Det forklarer stadigvæk ikke, hvorfor den ene skal underlægge sig den anden?
"Mange kvinder opfatter det ganske rigtigt som ydmygende, at der er et hoved, de skal gå ind under. Men for kvinder, der har en kristen tro, er det f.eks. ikke noget problem at hengive sig til Jesus. Han har gjort så og så mange gode ting. Hvis jeg lever mit liv som Jesus, har hun heller ikke noget problem med at hengive sig til mig. Bibelen taler om, at I kvinder skal underordne jer jeres mænd og så videre. Den passus er der mange mænd, der holder meget af at læse op. Men hver gang siger jeg 'Hov hov, kammerat. Lidt længere nede står der noget til dig. Der står, at I mænd skal tjene jeres hustruer, ligesom I tjener Jesus. Og Jesus - han gav sig hen, så menigheden kunne leve. Jesus - han døde for menigheden'."

Og hvis han tilmed lugter godt
"Det vil sige, at hvis jeg opfylder min del af planen, så kommer resten af sig selv. Jeg har aldrig nogensinde sagt til Hanne: 'Nu er det far her, der bestemmer.' Hun har ingen problemer med at hengive sig til mig, og jeg kan godt sige dig - hun er dobbelt så skrap som dig."
"Det kommer af sig selv, for hvis du er sammen med mennesker... Hvis du for eksempel er om bord på et stort skib, og der kommer en kaptajn med en hel masse pynt på - og han lugter godt. Han ligner bare en rigtig kaptajn. Hvis han så siger: 'Gå i bådene!' Så går du i bådene."
- Er forklaringen på det selvfølgelige maskuline førerskab, at du mener manden er mere rationel? Hvis vi lige holder Bibelen ude et halvt sekund?
"Det er svært, for det er den dimension, der har betydet mest i vores - Hannes og min - udvikling. Men altså: Manden er banen, som spillet foregår på. Manden er den jord, planten vokser i. Hvis jeg sørger for at opfylde min opgave, behøver jeg ikke fortælle mine børn, at jeg er herre i huset. De hengiver sig helt naturligt til mig. "
- De gør vel også, hvad deres mor siger?
"Selvfølgelig. Ellers får de med mig at bestille."
- Jeg vil så gerne forstå, hvad det er ved manden, der berettiget ham til at tage hovedansvar i familien?
"Det handler først og fremmest om egoisme. Manden skal gå foran og i stedet for at tænke på sig selv, skal han tænke på familien. Manden skal tilbage til den rolle, Gud oprindelig har tiltænkt ham. Når min kone ingen problemer har med, at jeg tager beslutningerne, er det, fordi hun ved, at jeg vejer tingene og tænker på hele familiens vegne."

Vi lever i et matriarkat
"Lad os vende os et nyt sted hen: Fejlen er, at vi lever i et matriarkalsk samfund. Vi nærmest støvsuger folk op af gaden og siger: 'Nu skal du have... og så lidt til børnene...' De matriarkalske værdier samler folk op."
"Jeg synes, det er forfærdeligt, at den højredrejning, vi netop har set i Danmark, har kunnet komme på tre uger. Det skyldes, at vi ikke har et patriarkalsk samfund."
"Selvfølgelig skal vi tage os af vores flygtninge. Det har vi pligt til. Jeg har selv været engageret i at få nogle bestrålede børn fra Tjernobyl på ferie her, og vi ser også nogle flygtningefamilier. Men jeg savner generelt den holdning, at nu har vi gjort det for jer, givet jer opholdstilladelse, skaffet jer en lejlighed og så videre - og så går din del af aftalen ud på det og det. Lære at tale dansk for eksempel."
- Hvis der var blevet stillet krav til flygtningene fra starten...
"Ikke bare krav. Rimelige krav. Så havde der ikke været alle de problemer. Vi har alt for meget 'kom her og lad mor tørre tårerne'. Efter min opfattelse er det mændene, der har klokket i det. Jeg har lige været ovre i Vestjylland og besøge en familie og tænk dig - de to drenge, de hjælper ikke med at vaske op. Jeg siger til manden: 'Hvad er det for noget, du lærer dem? Det vil deres koner da ikke finde sig i, når de bliver gift?' 'Jow,' siger manden. 'Sådan har det ålti wæret i wors familie'. Så gik de ud og hjalp for at gøre mig glad. Konen, hun har også arbejde, og når hun kommer hjem, så laver hun mad til hele banden, vasker op og så videre."
- Det er uretfærdigt, synes du?
"Det er det da. Er det ikke at se ned på en kvinde? Er det ikke at udnytte en kvinde? Da min kone var selvstændig, var det mig, der stod med den varme mad parat. Nu er hun hjemme."

Ægteskabskurser
Hanne og Poul Dalgaard har tre piger på 15, 12 og 8 år.
- Savner du ikke at udveksle erfaringer fra erhvervslivet med din kone?
"Nej, vi har så meget andet sjov sammen, for eksempel de ægteskabskurser vi holder. For der er jo ingen opbakning i samfundet til folk, der løber sur i ægteskabet. Man stiller bare op med en ny bolig. Værsgo'. Ægteskabsproblemer er simpelthen tabu. Man kan sidde ved siden af hinanden i månedsvis og så pludselig få at vide, at ens kollega skal skilles. Problemet opstod for længe siden. Problemet er, at man er holdt op med at snakke sammen. Holdt op med at slukke for fjernsynet og tage et glas vin sammen, holdt op med at parkere ungerne og tage på en fræk weekend sammen. Eller hvad ved jeg. Kvinder er jo romantikere."
- Og det er mænd ikke?
"Nej, men jeg ved da lige præcis, hvilke knapper, jeg skal trykke på, hvis den står lidt højt i en periode. Jeg ved hvilke områder, jeg skal pleje for at få Hanne til at sige: 'Kom. Børnene sover.' Kvinder tænder jo ikke med øjnene, de tænder med ørerne. Jeg forsøger bare at skabe en atmosfære, så Hanne trives. Du kan altid se på kvinden, om en familie trives. Er hun vissen og bitter, er det, fordi manden ikke klarer sin opgave ordentligt."
"Metoden er besværlig, men virkningsfuld," lover han.
"Mænds seksualitet er jo noget anderledes. De kan være blevet tævet på arbejde, og når de kommer hjem, så skal de bare have uuuughhh..."

To is og et hjerte
Og så vil Poul Dalgaard gerne fortælle, hvordan han forelskede sig i sin kone. Det var på en dyrskueplads for sytten år siden. Hun sad med to is i hånden, en vanilleis og en sodavandsis. "Jeg bliver så tørstig af vanilleisen, og så har jeg sodavandsisen," som hun forklarede den fortryllede hegnshandler.
Siden skød de begge store beløb ind i den såkaldte kærlighedsbank, der spiller en hovedrolle i deres ægteskabs-undervisning. Tænkningen er, at man kun kan sætte ind på den andens konto og trække fra sin egen.
"Når jeg slog græsset, stod der 'jeg elsker dig' midt på plænen," og Hanne gav mig hjerteformede rødbeder med i madpakken. Efter et års tid bliver tingene ofte vane. Pludselig ligger sokkerne ved siden af sengen, og manden drypper foran wc-kummen. Man holder op med at sætte ind på den andens konto, men man stiller stadigvæk krav. Til sidst er kontoen helt tom. Jeg danser måske med en kvinde, der er nedringet både her og der - kvinder kan bare køre med mænd; de er så dumme - og så står vi pludselig med et overtræk på 25.000. I den situation skal jeg måske sætte ind i et halvt år for at få bare en smule tilbage. Og det skal jeg gøre fuldstændig uselvisk."
"At være gift kræver vedligeholdelse."
- Hvad er forklaringen på, at du er blevet en mand, der prioriterer dine børn?
"At min kristne tro er blevet levende for mig. Alle mine forbilleder i Bibelen var omgivet af deres børn."
- Hvordan kan du med den nutidsbevidsthed, du har, blive ved med at henvise til den gamle bog?
Efter megen latter: "Hvor er jeg glad for, at du spørger. Men Jesus kan altså ikke moderniseres eller diskuteres. Jesus skal opleves. Jeg vil nødig lyde fanatisk, men Hanne og jeg har fundet sandheden. Hvorfor tror du, at store børn danner bander og render rundt og slår andre folk ned? Det gør de, fordi de savner en familie. Savner familiens værdier."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her