Læsetid: 4 min.

Lars von Trier taler

17. oktober 1997

Den skandinaviske vandrefestival for kort- og dokumentarfilm, Nordisk Panorama, holdes i år i Helsinki. Uden for konkurrencen vises Stig Björkmans filmportræt af Lars von Trier

FILMFESTIVAL
I denne uge afvikles den 8. udgave af Nordisk Panorama, den årligt tilbagevendende festival for nordiske kort- og dokumentarfilm. Arrangementet går på omgang mellem de fem lande i Norden. Sidste år foregik det i det dengang endnu ikke færdige Filmhus i København, og i år er turen kommet til den finske hovedstad.
Blandt mere end 300 tilmeldte film er tres titler valgt til konkurrencen. Sverige er topscorer med sytten produktioner, Island ligger i bund med kun én. Fra Danmark er udvalgt 15 titler, og blandt disse bemærker man, at produktionerne fra det relativt nye tiltag Dansk Novellefilm er begyndt at præge den hjemlige filmscene ganske markant. Således er fem af de danske værker produceret med støtte fra Dansk Novellefilm.
Blandt de øvrige danske deltagere kan nævnes Jon Bang Carlsens Min irske dagbog, Jesper Jargils Per Kirkeby - Vinterbillede, Jacob Thuesens Under New York, Henrik Ruben Genz' Farvel til Paradis samt den Oscar-nominerede Ernst og Lyset af Tomas Villum Jensen og Anders Thomas Jensen. Den eneste instruktør, der har fået udtaget mere end én film, er danske Steen Møller Rasmussen, som deltager med New York-portrættet The Place To Be og eksperimentalfilmen Centrum.
Endelig vil gæsterne have mulighed for at se Tómas Gislasons næsten to timer lange Patrioterne, et stykke 'road-tv-dokumentarisme' om angst og selvbestaltede militsgrupper i USA. Filmen modtog en pris ved Odense Film Festival i august, og den får egentlig premiere i Danmark senere på efteråret.

Et regulært portræt
Blandt indslagene i årets Nordisk Panorama er specielt én film af særlig interesse set fra en dansk vinkel. Det er den svenske Stig Björkmans Transformer, et 52 minutter langt portræt af Lars von Trier.
Umiddelbart ligner filmen traditionel tv-dokumentarisme. En blanding af regulært portræt, hvor udtalelser fra hovedperson og kolleger blandes til en mosaik, og så den type The Making of... metervarer, som følger i kølvandet på de fleste Hollywood-produkter. Når Björkmans film alligevel påkalder sig større interesse, skyldes det, at Lars von Trier aldrig har mættet efterspørgslen efter interviews, og at han på det seneste ligefrem har meddelt, at han ikke længere stiller op i offentlige sammenhænge.
Ethvert glimt af giraffen får således et eksklusivt skær. Og strategien virker. Uden større dikkedarer suger Transformer publikums interesse til sig, og selv de mest banale statements får karakter af guldkorn.
Et forvirrende træk ved Lars von Trier er, at han på den ene side virker tilknappet og gemmer sig bag dygtig selviscenesættelse, mens han på den anden side kan være nærmest anmassende ærlig og selvudleverende, når han beslutter sig for det. Og i Björkmans film har han tilsyneladende besluttet at lukke op for posen. Han viser sine første Super8-film, som han optog umiddelbart efter, at han var droppet ud af sjette klasse, og man ser, at filmmageren allerede som tolv-tretten årig har fornemmelse for effekter som tracking (horisontal bevægelse af kameraet), brug af 'forkert' råfilm og subjektivt kamera.

Åbenhjertede interviews
Foruden de kuriøse indslag byder portrættet på åbenhjertede interviews, hvor von Trier beredvilligt blotlægger sider af en problematisk barndom samt en række af sine neuroser. Han beskriver den meget frie opdragelse, han fik, som angstprovokerende, idet han allerede tidligt var overladt til at være sin egen autoritet. En rolle, der senere kolliderede med skolesystemet.
Filmproduktionen blev i puberteten en måde at styre verden på, men samtidig siges det i portrættet, at følelsen af at kunne kontrollere verden uden at kunne kontrollere sig selv førte til et selvhad, som konstant lurer under overfladen.
Om kunstnerisk skaben hævder von Trier, at den for ham ikke bunder i et udtryksbehov, men simpelthen er et middel til overlevelse. Han kaster sig ud i de anstrengende filmprojekter for at holde neuroserne stangen, på samme måde som han begyndte at sejle kajak for at glemme sin angst for kræft.
Hudløst ærligt eller en blanding af sandhed og nøje gennemtænkt selviscenesættelse? Dét spørgsmål svarer Transformer ikke på. Men filmen rummer utvivlsomt værdifulde nøgler til von Triers univers, samtidig med at den byder på interessante kig bag facaden under optagelserne til Breaking the Waves samt en række kommentarer fra producenten Peter Aalbæk Jensen, medinstruktøren Morten Arnfred samt skuespilleren Ernst-Hugo Järegård, der uden tunge i kind påstår, at den danske mesterinstruktør ganske enkelt er uerfaren med livet.
Filmen om Lars von Trier vil blive vist i DRTV senere på året, og i løbet af nogle måneder vil den desuden få biografpremiere herhjemme.

Hasarderet ballonfærd
Fra det øvrige program på Nordisk Panorama bør nævnes svenske Jan Troells En frusen dröm, et elegant og gennemarbejdet dokument om ingeniøren og eventyreren Salomon August Andrée, der for præcis 100 år siden satte ud på en hasarderet ballonfærd til Nordpolen. Andrée og hans to medrejsende planlagde at tilbagelægge 3.700 kilometer over is og hav, men efter blot 65 timer gik de ned, og først i 1930 blev resterne af ekspeditionen fundet på isen.
Troell har tidligere lavet spillefilmen Den umulige drøm om dette første dramatiske forsøg på at nå Nordpolen, og i den dokumentariske nye film inddrages et særdeles omfattende kildemateriale, som blotlægger ekspeditionens korte rejse og endeligt ned til mindste detalje.

*Nordisk Panorama. Helsinki, 15.-19. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu