Læsetid: 4 min.

Latinamerika i oprør over frihandelsplan

18. oktober 1997

Clintons besøg i Latinamerika satte gaderne i brand. Præsidenten fik dog lette indrømmelser på sit frihandelstogt

Tusindvis af brasilianske og argentinske demonstranter har i de seneste dage givet deres politikere et prej om, hvordan de forholder sig til et tættere handelsamarbejde med USA.
I Brasilien var præsident Bill Clintons limousine ek-skremental skydeskive, og i Argentina bar demonstranter "Clinton go home" t-shirts. Begge steder er der smadret ruder i banker, og i Argentina kastede demonstranterne med molotovcocktails. 200 blev arresteret efter voldsomme gadekampe.
Bill Clinton afslutter på søndag en ugelang tur til Ve-nezuela, Brasilien og Argentina. Det store formål med rejsen har været at få landene til at slutte op om en stor frihandels-zone, FTAA (Free Trade Area of the Americas), bestående af 34 amerikanske lande.
Det er den gode økonomiske situation i Latinamerika, der har vakt USA's interesse for en frihandelsaftale. Når væksten stiger med én procent i Latinamerika betyder det 100.000 nye arbejdspladser i USA.
Men Brasilien og Argentina er ikke rigtig tændte på ideen.
De mener, at nordamerikanerne er protektionistiske. Og de frygter, at en frihandelsaftale mellem mange amerikanske lande vil svække deres egen handelspagt, Mercosur, hvor også Uruguay og Paraguay er med.
Alligevel ser det ud som om, at Bill Clinton har formået at vende latinamerikanernes antipati til forhandlingsvilje.
De amerikanske lande aftalte på et topmøde i Miami i 1994, at FTAA skal være en realitet i år 2005. Chile, der er meget interesseret i at få aftalen i stand, er til næste forår værter for et nyt topmøde. Trods Brasiliens og Argentinas modvilje lykkedes det i ugens løb Clinton at få begge landes præsidenters ord på, at "vidtfavnende og velafbalanceret forhandlinger" om FTAA skal indledes på topmødet i Chile.

USA skal ændre politik
USAs præsident havde før sin rejse til Latinamerika forsøgt at få Kongressens tilladelse til at indgå frihandelsaftaler. De amerikanske præsidenter har gennem de sidste 20 år haft en såkaldt fast-track aftale, der tillod dem at lave aftaler med andre lande, som Kongressen enten kunne forkaste eller vedtage med ikke ændre på. Da den sidste fast-track aftale udløb i 1994, nægtede Kongressen at forny den.
Clinton har altså ikke haft autoritet til at forhandle i Latinamerika. Men han vil ifølge Reuters kæmpe for at få aftalen gennem Kongressen før forårets topmøde.
Flere kilder antager, at det er Kongressens tætte forbindelse til industrien, der står i vejen for præsidentens frihandelsprojekt. Flere organisationer frygter, at billige varer fra syden vil dominere markedet.
Men også i Clintons eget bagland spores en skepsis. Latinamerikanernes lave lønninger kan presse de amerikanske og skabe større arbejdsløshed i USA.
Men selv om Bill Clinton havde fået lov til at lave frihandelsaftaler, er det langt fra sikkert, at han ville være kommet hjem med nogen. Flere ministre i både den brasilianske og den argentinske regering mener, at der er lang, lang vej til en aftale.
Argentinas økonomiminister Roque Fernandez har ifølge Reuters udtalt, at USA samtidig med deres ide om frihandel selv opretholder en masse restriktioner.
"Deres toldsatser er meget lave, men de har et system med kvoter, restriktioner og en hel del ting, der forhindrer let adgang til markedet," siger Fernandez.
Også industri- og handelsminister Alieto Guadagni kritiserer USAs kvoter på importvarer.
"Ved ikke at have et helt åbent marked, forhindrer USA en vækst i Argentinas eksport," siger Guadagni.
Han giver som eksempel, at USA har kvoter for hvor meget kød, de må importere fra Argentina, og på citrusfrugter er der lagt høje toldsatser.
Sidste år kom 20 procent af Argentinas import fra USA, mens USA kun modtog otte procent af Argentinas eksport.
Bill Clinton havde mere end lovord om frihandel med på sin rejse. Han benyttede besøget i Argentina til at give landet officiel status som USA allieret uden for NATO.
Det er en status, som Argentina nu deler med blandt andre Jordan, Israel, Egypten, Japan, Australien, New Zealand og Sydkorea.

Det første land
Argentina er det første Sydamerikanske land, der laver militære forbindelser til USA, og også dét har fået de kritiske røster til at råbe højt. Blandt andet frygter Chile for, at det vil tippe magtbalancen i regionen.
Sådan ser USA's præsident ikke på det.
"Dette vil ikke genere den militære balance i Sydamerika. Vi ønsker, at Argentina samarbejder med Chile og samarbejder med Brasilien. Det ville være toppen af dumhed, hvis disse lande går i krig mod hinanden," siger Bill Clinton.
Præsidenten forelagde Kongressen beslutningen om at gøre Argentina til sin allieret for en uge siden. Det forventes, at Kongressen bakker op om beslutningen i løbet af november.
I Argentinas gader er de venstreorienterede grupper ikke glade for venskabet mellem præsident Carlos Menem og Bill Clinton.
Under torsdagens voldelige kampe vejrede et kæmpebanner med teksten "Vi vil ikke være endnu en stjerne i Yankie-flaget" over gaden. Men oppositionen bestående af midterpartier tager afstand til de voldelige oprør.
"I demokratier er der ikke plads til, at forskellige grupper bruger politik som anledning til at gå løs på ejendom og mennesker," har alliancen af midterpartier udtalt ifølge Reuters.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu