Læsetid: 4 min.

Levebrødspolitikere afliver kampagnelov

9. oktober 1997

Et forsøg på af stoppe de gigantiske private pengebidrag under valgkampe i USA ser ud til at mislykkes på grund af politikernes modvilje

BOSTON
Et tværpolitisk forsøg på at fjerne de værste vildskud i den lov, som regulerer private pengebidrag under amerikanske valgkampe, er øjensynligt mislykkedes. Det skete tirsdag, da senatsformand Trent Lott satte en stopper for et forsøg på at sende et reformforslag til afstemning. Tilsyneladende ville 45 demokratiske senatorer og 7-8 republikanere have stemt for. Et flertal på 51 er krævet, men den republikanske senatsformand brugte sin magt til at obstruere.
Selvom reforminitiativet endnu ikke er blevet aflivet, så kan det blive vanskeligt for dets faddere, republikaneren John McCain og demokraten Russell Feingold, at samle nok politisk støtte til et come-back senere i år. Konsekvensen vil være, at snart et års afsløringer i pressen af uregelmæssigheder begået af præsident Bill Clinton og det demokratiske parti under valgkampen i 1996 blot vil tjene som politisk ammunition for republikanerne i den kommende valgkamp i 1998.

Befolkningen er for lov
Heller ikke høringer i Senatet og Repræsentanternes Hus siden i sommer om begge partiers systematiske omgåelse af lovene vil bære frugt i skikkelse af en grundig reform af penges korrumperende indflydelse på amerikansk politik. Dét til trods for at et klart flertal i den amerikanske befolkning ønsker at komme en voksende politiske korruption til livs gennem en ændring af lovgivningen.
"Chancen for en ægte reform er lille, fordi lederskabet i det republikanske parti er imod, og demokraterne kun ønsker mindre revisioner. Modstanden skyldes, at kongresmedlemmer bruger deres politiske magtstilling til at indsamle større pengebeløb end deres politiske udfordrere. Gennemsnitligt bliver 93 pct. genvalgt," siger den politiske kommentator Albert R. Hunt fra Wall Street Journal.
Det er med andre ord ikke i de amerikanske lovgiveres egen interesse at lave om på en lovgivning, som sikrer næsten alle en uafbrudt politisk karriere - en omstændighed, som absolut ikke lå grundlæggerne af det amerikanske demokrati på sinde.
De ville tværtimod vende i deres grav, hvis de vidste, at penge fra det private erhvervsliv og politiske interessegrupper spiller en så stor rolle i den politiske proces.
Valg til Repræsentanternes Hus foregår netop hvert andet år med henblik på at stille den folkevalgte ansvarlig overfor sine vælgere så ofte som muligt, og muliggøre udskiftning.
Mere partipolitiske motiver har dog også bidraget til at aflive reforminitiativet i Senatet. I snart et år har republikanerne med salige smil fulgt pressens afsløringer af demokraternes tvivlsomme indsamlingspraksis.

Til kaffe hos Clinton
Befolkningen er blevet fodret med historier om asiatiske forretningsfolks pengebidrag til partiet gennem stråmænd og deres hyppige besøg i Det Hvide Hus, om Clintons kaffeselskaber for topledere i amerikansk erhvervsliv og om hans og vicepræsident Albert Gores opringninger fra Det Hvide Hus til donorer.
Denne massive pressekampagne har afledt opmærksomhed fra den velkendte omstændighed, at republikanerne under valgkampen i 1996 indsamlede 600 mio. dollar, eller næsten dobbelt så meget som det demokratiske parti. For demokraterne var indsamlingen i 1996 ovenikøbet en forbedring, da Clintons parti siden midten af 1980'erne konsekvent har skrabet latterlige små beløb sammen i forhold til erhvervsvenlige republikanere.
I sin iver for at blive genvalgt til præsidentposten lånte Bill Clinton i 1996 fra republikanernes drejebog og iværksatte tidligt en gigantisk indsamlingskampagne, som næsten uundgåeligt førte til uregelmæssigheder og formentlig omgåelse af den bøjelig lov om kampagnebidrag fra 1975. Men det lykkedes ham at vinde genvalg, og herefter kom revanchen fra republikanerne i form af undersøgelser i begge Kongressens kamre.
Men til republikanernes fortrydelse er præsidentens popularitet steget. I april stod barometeret på 62,9 pct.; idag er det oppe på 66,2 pct - ifølge meningsinstituttet Zogby International.
Republikanernes beskyldninger om korruption er prellet af på Clinton, hvilket skyldes, at offentligheden opfatter kampagnen som partisk.

Reform på møddingen
Dette indtryk er blevet forstærket af republikanernes modstand mod en reform, som givetvis vil skade deres finansielle situation mere end det andet partis ved at begrænse bidrag fra private ydere. Demokraterne kan derimod fortsat regne med støtte fra amerikansk fagbevægelse, hvilket skulle bringe de to partiers pengekasse mere eller mindre i balance.
"Det ville være en dødsdom for os. Vi ville miste flertallet i Kongressen ved næste valg," forudsagde en anonym republikaner til en amerikansk avis fornylig.
McCains og Feingolds lovforslag ville nedlægge forbud mod bidrag til politiske partier, som overskrider 1.000 dollar fra enkelte individer og 5.000 dollar fra virksomheder. I øjeblikket gælder dette loft kun for støtte til enkelte kandidater, og ikke for partier, som modtager såkaldt "soft money" i et ubegrænset omfang fra private donorer og omdirigerer pengene til kandidater.
Det er i denne niche, at republikanerne nyder en kæmpe fordel og hvor demokraterne har forsøgt at hente ind på deres forspring.
Herudover vil interessegruppers og virksomheders finansiering af private kampagner og reklamer for deres egen kæphest komme ind under selvsamme loft på 1.000 og 5.000 dollar to måneder inden et valg.
Det ville hindre dem i at støtte deres foretrukne kandidater på en indirekte måde. Tilsidst kræver reformen større åbenhed og gennemsigtighed om donorers identitet - inden valgdagen.
Efter tirsdagens nederlag risikerer denne beskedne reform at ryge på historiens mødding.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her