Læsetid: 4 min.

For lidt fest på festival

7. oktober 1997

Arrangørerne bør tænke Verdensmusik-festivalen i Vejle om, hvis de for alvor vil have fat i det publikum, som det fremragende musikprogram sagtens kan bære

Festival
To sælfangere fra Alaska padler som gale i deres kajakker langt fremme på scenen. Bag dem en ældre kvinde i traditionel dragt og en yngre mand. De slår takten på store rammetrommer. Han råber af de to fangere: "Hvor er det, I er på vej hen? - ka' I se en sæl derovre?" De vender kajakken og padler videre. I den rigtige retning. Sæl i sigte. Den bageste af de to sigter og skyder. Forbier. Hans kammerat tager sig under høj jamren til sit højre øre. De nærmer sig sælen, sigter skyder og begynder at hale fangsten hjem.
Pamyua fra Alaska består af tre unge mænd, deres mor og sammen med den grønlandske sangerinde Karina Møller åbnede de Verdensmusik Festivalen i Vejle fredag eftermiddag med en herlig, blanding af rituel sang, rytmisk yupik-blues og humoristiske inuit-danse - som sælfangerdansen, der udføres siddende i fiktive kajakker. Publikum morer sig.
Senere fredag aften: De sydafrikanske piger i gruppen Shikisha optræder med deres hurtige og yderst sensuelle zulu-dans og acappella sang. I salen sidder de tre inuitter med alle sanser rettet mod scenen. De suger indtryk til sig fra en anden verden. Der er fællestræk og forskelle. Men de taler samme sprog: musikkens. Et kulturmøde, der spreder nysgerrighed og glæde.

Musikalsk i topform
Musikalsk var der ikke noget at klage over i Vejle, da Dansk Flygtningehjælp fredag-lørdag afholdt den årlige Verdensmusik Festival. En broget buket af etablerede og kommende stjerner fra det store udland samt en lang række af de bedste 'danske' verdensmusikbands var hentet til den lille jyske provinsby. Et top-tunet program, hvor de fleste større genrer var dækket ind. På scenen stod navne som ghanesiske Afro-Moses, raï-idolet Cheb Mami og Queen Sandy Akukwe - en nigeriansk musik-dronning på vej op. Og det swingede.
Men det fungerede ikke optimalt. Et eller andet var ikke som det skulle være, hvad de mange tomme stole viste.
Årsagerne kan være mange. Tidligere års Verdensmusik Festivaler har indtil 1995 været bygget op over en andet koncept end det, der de sidste par år er blevet søsat med forskellige kaptajner ved roret. Verdensmusik Festivalen i Vejle startede for en fem-seks år siden som et projekt, der skulle samle flygtninge i Danmark og give dem mulighed for at spille deres egen musik for hinanden. Musikteatret i Vejle dannede rammerne og flygtninge fra hele landet blev fragtet hertil i busser. Så de kunne møde hinanden samt en mindre håndfuld danskere med hang til verdensmusik og fremmede indtryk og enkelte af de lokale. En 'lukket' festival for en udvalgt skare.
I år har målgruppen været en anden. Festivalprogrammet henvender sig til den brede danske befolkning - især den yngre generation - under mottoet: "Mindre had, mere forståelse". Det var med til at give festivalens kunstneriske niveau et gevaldigt og tiltrængt løft. Dette blev allerede forsøgt i 1996, men i de forkerte rammer.
Peter Sloth, der i mange år stod bag Midtfyns Festivalen, har været leder af festivalen i år, han siger om sine intentioner med årets program:
"Musikken skal kunne forstås af folk, som ikke kender ret meget til verdensmusik i forvejen. Hensigten er et kulturmøde, som bryder grænser ned. Derfor skal det heller ikke være så mystisk alt sammen. Ikke noget der er alt for 'etnisk', men topprofessionelle orkestre som blander fremmede toner og udtryk med moderne og vestligt orienterede klangbilleder."
Hensigterne er gode nok. Men publikum har svigtet. Ikke mindst på grund af manglende og dårlig PR. Men også på grund af beliggenheden og tidspunktet. Man burde måske overveje at flytte festivalen til et mere centralt sted - eller lægge den på en anden årstid - om sommeren. Hvis man vil have et publikum.
Oprindeligt var det faktisk hensigten at lægge festivalen tidligere og under åben himmel, men i 11. time skred det økonomiske grundlag og man måtte trække indenfor i det lidt stive Musikteater, hvor der ikke er meget liv.

Forny optikken
Hvis man vil bryde fordomme ned, ja så må man også give folk mulighed for at mødes - uden for scenen. Rundt omkring i Musikteatret burde der have været boder med mere gøgl, spontanitet og liv. Det ville give publikum lejlighed til at møde fremmede kulturer på en afslappet måde. Åbne op for anderledes kulturmøder. Og være en tiltrængt afveksling i et overdådigt musikprogram.
Mange andre ting var ikke tilstrækkelig gennemtænkt på årets festival. Præsentationen af kunstnerne var for fodformet. En konferencier skal have stil - og karisma. Og appellere til et bredt publikum, på samme måde som programmet allerede gør det!
Alt i alt bør Dansk Flygtningehjælp overveje, hvad de vil med den festival. Er det en festival kun for flygtninge eller ønsker man at bygge bro mellem kulturer? Det er vigtigt for programvalg, tid og sted.
Måske det er koblingen mellem en verdensmusikfestival og Dansk Flygtningehjælp, der er malplaceret, når det kommer til stykket? Men som det ser ud nu, er Dansk Flygtningehjælp navlestrengen til en mindre pose penge - et tilskud fra Indenrigsministeriet øremærket til et arrangement for flygtninge. Hva' mæ' om man ændrede optikken, så den blev lidt tidssvarende (og kom til at matche dette års festival mere med hensyn til målgruppe) og gav støtte til videreformidling af viden om fremmede kulturer - inklusive herboende indvandrere og flygtninge. Verdensmusikken er eminent til det formål. Og følger man de allerede luftede visioner og bakker op om ideerne, ja så tror jeg, det kunne gå hen og blive en succes, der flytter grænser.
Så klø bare på.

*Verdensmusikfestival, 3.-4. oktober, Musikteatret i Vejle. Arr.: Dansk Flygtningehjælp

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu